Du er her: Løn- og ansættelsesforhold - Ferie
Ferieregler
Sidst redigeret: 21 maj 2015 14:00

Tjenestemandsansatte og overenskomstansatte lærere m.fl. i folkeskolen er enten omfattet af aftale om ferie for personale ansat i kommuner eller aftale om ferie for personale ansat i regioner.

Ferieoptjening
Der optjenes 18,5 ferietimer for hver måneds fuldtidsbeskæftigelse. Optjeningen opgøres pr. kalenderår (optjeningsåret), og afviklingen finder sted i det følgende ferieår, der går fra 1. maj i det følgende kalenderår til næste 30. april. Et års fuldtidsbeskæftigelse giver 222 ferietimer; det svarer til 6 uger. Der er særlige regler for afvikling af den 6. ferieuge, se sidst i kapitlet.

Tjenestemænd, der har tjenestefrihed uden løn i en periode, der ikke overstiger 6 måneder, afholder i det efterfølgende ferieår ferie med løn - også for tjenestefrihedsperioden. For at få ferie med løn skal ferien afholdes hos den ansættelsesmyndighed, som pågældende var ansat hos i tjenestefrihedsperioden. Desuden kræves det, at den pågældende genindtrådte i tjenesten senest ved tjenestefrihedsperiodens ophør.

Afholder man ferie hos samme ansættelsesmyndighed, som man har været ansat hos i hele kalenderåret, vil man i ferien få udbetalt sædvanlig løn, dvs. samme løn som før ferien.

Ændres beskæftigelsesgraden mellem optjeningsåret og ferieåret ændres antallet af ferietimer, jf. bilag 2 til ferieaftalen.

Manglende ferieoptjening
Har man ikke været ansat ved ansættelsesmyndigheden i hele optjeningsåret og derfor ikke har optjent ret til ferie med løn i 222 timer, foretages der for den del af perioden, der ikke kan dækkes af lønnede ferietimer, en lønafkortning. Lønafkortningen sker ved beregning efter følgende formel:

Bruttoårsløn * planlagte timer i perioden : årsnormen

Planlagte timer i perioden vil for en fuldtidsansat altid være 7,4 timer pr. dag. Som det fremgår af reglerne for lærere mfl. beregnes en feriedag for en fuldtidsansat som 7,4 timer. Det konkrete beregnede lønfradrag for en enkelt måned kan maks. svare til 1 måneds løn.

Lærere m.fl., der ved ansættelsen medbringer ferierettigheder og feriepenge fra et tidligere ansættelsesforhold, afholder denne ferie i lønafkortningsperioden for feriepengene fra det tidligere ansættelsesforhold.

Lærere m.fl., der ved ansættelsen ikke medbringer ferieoptjening og feriepenge fra et ansættelsesforhold i optjeningsåret, vil for perioder på dagpenge i optjeningsåret kunne få feriedagpenge, såfremt vedkommende er dagpengeberettiget i ferieperioden. Der er særlige regler for dimittender.

Hvis den ansatte ikke har ferieoptjening og feriepenge, må den pågældende tåle løntræk. For de lærere m.fl., der ikke har ferie til gode, enten i form af et feriekort eller i form af feriedagpenge fra a-kassen, er der dog mulighed for, at de kan melde sig ledige på Jobcentret og modtage arbejdsløshedsdagpenge under forudsætning af, at de er dagpengeberettigede, og de kan dokumentere at være pålagt kollektiv ferielukning. Ved nyansættelser er det vigtigt, at der allerede ved ansættelsen tages højde for ferie og ferietilrettelæggelse.

Ferieplacering
Ferien placeres efter drøftelse med den ansatte og så vidt muligt samlet. Hovedferien, som er på mindst tre uger, skal placeres i ferieperioden, dvs. tidsrummet mellem den 1. maj og 30. september.

Evt. restferie skal placeres med mindst 1 måneds varsel, og så vidt muligt ikke i perioder af mindre end en uges længde.

Barsel/adoption
Barsel/adoption er en feriehindrende begivenhed. Det betyder som hovedregel, at hverken faderen eller moderen kan afvikle ferie under barsels- eller adoptionsorlov. Der er et par enkelte undtagelser, nemlig når arbejdet er genoptaget på nedsat tid med forlængelse af orloven og under afvikling af aftalebaseret udskydelse af forældreorloven.

Ferien skal derfor normalt afvikles uden for orlovsperioden i ferieperioden/-året.

Under barsel-, forældre- og børnepasningsorlov optjener lønmodtageren ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, når lønmodtageren får udbetalt hel eller delvis løn under fraværet eller i perioder med dagpenge, da arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag i sådanne perioder.

Sygdom
Sygedage i ferien betragtes normalt som feriedage.

Er den ansatte syg ved feriens påbegyndelse, det vil sige at vedkommende sygemelder sig over for arbejdsgiveren normalt senest ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, har den pågældende krav på at få derien udskudt til senere afholdelse. Det er vigtigt, at sygemeldingen foreligger hos ansættelsesmyndigheden inden det tidspunkt, hvor arbejdstiden normalt ville begynde på den første feriedag. Kredsene er opfordret til at aftale med ansættelsesmyndigheden, hvordan man skal sygemelde sig i tilfælde, hvor man ikke kan benytte den sædvanlige procedure.

Opstår sygdommen efter, at ferien er påbegyndt, skal den ansatte meddele arbejdsgiveren dette. Der er så ret til at få ferien suspenderet. Ved sygdom opstået i ferien er der for de første fem sygedage ikke ret til erstatningsferie. Den ret indtræder først efter 5. sygedag.

 

Meddelelse om sygdom skal gives arbejdsgiveren inden normal arbejdstids begyndelse på første sygedag. Meddeler den ansatte det fx først på 3. sygedag, vil erstatningsferie for sygedage opstået i ferien først tælle efter den 8. sygedag. Det er også i disse tilfælde vigtigt (som ved sygdom opstået før ferie) at den ansatte er oplyst om, hvordan og til hvem sygemeldingen skal meddeles. 

I modsætning til sygdom opstået før ferien skal der ved sygdom opstået i ferien indhentes en lægeerklæring. Den skal den ansatte selv betale. Også ved sygdom under ferie i udlandet skal der indhentes dokumentation for, at der er indtruffet sygdom

Overførelse af ferie/udbetaling af løn under ferie/feriegodtgørelse uden at ferie holdes
I en række situationer kan der opstå feriehindringer, der gør, at hovedferien ikke kan afholdes i hovedferieperioden, som går fra den 1. maj til den 30. september, eller at restferie ikke kan afvikles, inden ferieåret slutter den 30. april. Feriehindringer kan fx være egen sygdom, barselsorlov og orlov til adoption.

Hvis feriehindringen bevirker, at den ansatte er helt eller delvis afskåret fra at holde hovedferien inden 30. september eller restferien inden 30. april, har vedkommende ret til at får udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse, uden at ferie holdes.

For hovedferiens vedkommende kan den ansatte dog kræve ferien holdt på et senere tidspunkt i ferieåret. I de tilfælde, hvor ferien ikke på grund af feriehindringer har kunnet afvikles før ferieårets afslutning, kan den ansatte og kommunen i stedet for at få udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår.

Den ansatte har krav på at holde alle optjente feriedage i ferieåret, og arbejdsgiveren kan med gældende varsler pålægge den ansatte at holde alle de optjente feriedage. Optjent ferie ud over 15,42 time pr. måned (den 6. ferieuge) for en fuldtidsbeskæftiget – med gennemsnitlig 37 timers ugentlig beskæftigelse – afholdes dog fortsat efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette eller udbetales efter den ansattes ønske.

Samtidig med udsendelse af feriekort skal der skriftligt gives besked om, at der nu er mulighed for udbetaling af feriepenge ved ferieårets udløb. Det skal også fremgå, hvor der kan findes information om reglerne, og at kravet skal rejses senest den 30. september efter ferieårets udløb.

Automatisk udbetaling af uhævede feriepenge– 1.500 kr.’s reglen
Ikke-afholdt ferie med løn og uhævede feriepenge opgøres for hver enkelt ansat ved ferieårets udløb.

Udgør feriepengene for tilgodehavende feriedage ved ferieårets udløb mindst 25 kr. og højst 1.500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag skal ansættelsesmyndigheden af egen drift udbetale beløbet til den ansatte inden den 15. juni efter ferieårets udløb. Betingelsen for udbetaling er dog, at beløbet stammer fra den 5. ferieuge eller en ophørt ansættelse, jf. lovens § 34 a, stk. 1.

Reglen finder også anvendelse for løn under ferie.

Udbetaling af feriepenge efter anmodning
Hvis de uhævede feriepenge udgør mere end 1.500 kr., udbetales beløbet efter skriftlig anmodning i de følgende 3 nye situationer:

  • Hvis beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat m.v., og beløbet vedrører ferie, som er afholdt i ferieåret i et ansættelsesforhold, jf. lovens § 34 b, stk. 2, kan beløbet udbetales.

Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at ferien er afholdt i et ansættelsesforhold. Da der kun kan ske udbetaling efter denne bestemmelse fra ét ansættelsesforhold, skal lønmodtageren ved anmodningen erklære, at der ikke er krævet udbetaling fra andre efter denne bestemmelse.

  • Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra den 5. ferieuge, kan beløbet udbetales uanset størrelse, jf. lovens § 34 b, stk. 4.

Det vil sige, at den 5. ferieuge kan udbetales ved ferieårets udløb, hvis den ikke er afholdt.

Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at beløbet vedrører den 5. ferieuge, og at ferien ikke er aftalt overført til det kommende ferieår. Ligeledes skal lønmodtageren erklære, at vedkommende ikke har fået arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, jf. lovens § 34 b, stk. 5.

  • Hvis beløbet vedrører ferie, som er optjent under et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, kan beløbet udbetales uanset størrelse, jf. lovens § 34 b, stk. 3.

Lønmodtageren skal skriftligt erklære, at ansættelsesforholdet er ophørt. Ligeledes skal lønmodtageren erklære, at vedkommende ikke har fået arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, jf. lovens § 34 b, stk. 5.

Retten til udbetaling af uhævede feriepenge fortabes, hvis kravet ikke er rejst senest den 30. september efter ferieårets udløb. Herefter skal der ske afregning for uhævede feriepenge til feriefondene.

Fratræden
Fratræder en ansat uden at forlade arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, skal han have udbetalt 12½% i feriegodtgørelse af lønnen i optjeningsperioden. Ved beregningen ses bort fra den løn, der er udbetalt under ferie i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen skal benyttes til afvikling af restferie eller ferie i det følgende ferieår. Desuden skal ikke-afholdte feriedage fra den 6. ferieuge udbetales med ½% pr. dag.

I de tilfælde, hvor den ansatte forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, udbetales feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår i forbindelse med fratræden. Hvis ikke feriegodtgørelsen hæves i forbindelse med fratræden, skal den fratrådte anmode om at få den udbetalt senest 6 måneder efter fratræden, ellers kan den ikke udbetales. Feriegodtgørelse kan også udbetales til ansatte, der går på efterløn i henhold til reglerne om ret til 200 timer årligt. Det vil medføre, at efterløn først begynder at blive udbetalt efter det antal dage, som feriegodtgørelsen dækker. Hvis den ansatte går på efterløn efter de nye regler henvises til Arbejdsministeriets vejledende bemærkninger:

»Det må anses at være i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser

  •  at en tjenestemand, som fratræder med egenpension, og som samtidig skriftligt forpligter sig til ikke at påtage sig erhvervsarbejde af større omfang end 200 timer pr. kalenderår ved fratræden, kan få udbetalt feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår, jf. ferieaftalens § 9, stk. 7 (nu § 11, stk. 8). Dette gælder også selv om tjenestemanden samtidig oppebærer supplerende efterløn efter den fleksible efterlønsordning.
  •  at en tjenestemand som fratræder med genpension – men uden at skrive under på en 200 timers erhvervsbegrænsning – ligeledes har ret til at få udbetalt feriegodtgørelse efter bestemmelserne i ferieaftalens § 9, stk. 7 (nu § 11, stk. 8), hvis tjenestemanden på fratrædelsestidspunktet erklærer, at vedkommende forlader arbejdsmarkedet. Dette gælder også selv om tjenestemanden samtidig modtager fleksibel efterløn.
  • at alle ansatte, som på fratrædelsestidspunktet erklærer, at man forlader arbejdsmarkedet og samtidig dokumenterer, at man modtager alders- eller førtidspension eller pension fra en pensionsordning også – uanset man samtidig modtager fleksibel efterløn – har ret til at få udbetalt feriegodtgørelse efter bestemmelserne i ferieaftalens § 9, stk. 7 (nu § 11, stk. 8)

Afvikling af den 6. ferieuge
Ferieaftalen gælder. Dog skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.

Alle i folkeskolen følger aftalens almindelige bestemmelser. Det vil sige, at der kan afvikles ferietimer i ferieåret 1. maj - 30. april, og ferietimerne fra den 6. ferieuge placeres efter den ansattes ønske, medmindre arbejdets udførelse hindrer dette.

Overførsel af ferie
Hvis tjenesten ikke hindrer det, kan den ansatte og nærmeste leder aftale at overflytte ferie ud over 4 uger til næste ferieår. Der fastsættes lokalt en dato for indgåelse af en sådan aftale. Hvis ikke det er sket, er datoen den 1. maj forud for det kommende skoleår.

Særlig feriegodtgørelse
I forbindelse med lønudbetalingen i slutningen af april udbetales en særlig feriegodtgørelse på 2,15 % af lønnen i det foregående år, hvis man var ansat hos den samme arbejdsgiver.