Du er her: Løn- og ansættelsesforhold - Sygdom
Sygdom
Sidst redigeret: 01 sep 2015 15:00

I dette kapitel behandles ansattes forhold i forbindelse med sygdom.

 

Anmeldelse og dokumentation af sygdom
Sygdom skal meddeles tjenestestedet telefonisk på første sygedag, så vidt muligt inden arbejdstids begyndelse, hvis ikke andet er bestemt i kommunen.

 

Mulighedserklæring

I visse tilfælde kan sygdomsforfald kræves dokumenteret ved lægeerklæringer. Udgifter til lægeerklæringer, som arbejdsgiveren har forlangt, skal som hovedregel betales af denne.

Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afskaffet, og erstattet af en mulighedserklæring. Abejdsgiveren kan på et hvilket som helst tidspunkt forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring.

I den første del af erklæringen skal det beskrives: hvor lang tid fraværsperioden forventes at vare, mulighed for delvis raskmelding og hvorledes kontakten til arbejdspladsen kan bevares. Når første del af erklæringen er besvaret af den sygemeldte og arbejdsgiver i fællesskab, skal den medbringes til en konsultation hos egen læge, der skal udfylde den anden del. Lægen skal vurdere hvor længe det er påkrævet at den sygemeldte er fuldt eller delvist sygemeldt, og komme med forslag til eventuelle skåneinitiativer. Herefter skal den samlede mulighedserklæring afleveres til arbejdsgiveren, der sender den videre til bopælskommunen/Jobcentret.

Arbejdsgiver skal give et rimeligt varsel ved indkaldelse til samtale om mulighedserklæring. Hvis medarbejderen er forhindret på grund af sygdommen, kan den afholdes telefonisk.

Medarbejderen har pligt til at medvirke i samtalen, ellers kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af advarsel og i sidste ende afskedigelse. Som hidtil har arbejdsgiveren ikke krav på at få oplysninger om diagnose, men kun at få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

 

Friattest

I visse situationer ønsker arbejdsgiveren ikke at indhente mulighedserklæring, men med henvisning til ansættelsesretten er der stadigvæk ret til at kræve dokumentation for at fraværet skyldes sygdom. I givet fald kan arbejdsgiveren indhente en fri attest. Lægen skal skrive en fri attest, hvoraf det fremgår, at medarbejderen er fraværende på grund af sygdom.

 

Lægebesøg mv. i arbejdstiden
I visse tilfælde forhindrer sygdom ikke den ansatte i at udføre sit normale arbejde, men nødvendiggør at den pågældende modtager behandling f.eks. hos en praktiserende læge, speciallæge eller på hospital som ambulant behandling.

Den ansatte bør som udgangspunkt søge at tilrettelægge sådanne lægebesøg mv. uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, er det almindelig praksis, at den ansatte kan få fri uden lønfradrag, idet det samtidig forudsættes, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for ansættelsesstedet.

 

Nedsat tjenestetid på grund af sygdom
Hvis en ansat på grund af sygdom ikke kan genoptage arbejdet i fuldt omfang, kan det aftales med ansættelsesmyndigheden, at vedkommende betragtes som delvis uarbejdsdygtig og dermed er delvist sygemeldt. I sådanne tilfælde har den ansatte ret til sædvanlig løn under det delvise sygefravær.

 

Notering af sygedage mv.
For samtlige ansatte føres der sygedagslister. På sygedaglisten noteres dage, hvor den ansatte har været fraværende på grund af sygdom, delvist sygdomsfravær samt fravær på grund af barns 1. og 2. sygedag. De sidste tælles ikke med i sygestatistikken.

Hvis en ansat er syg op til en ferie og fortsat er syg, når ferien slutter, tælles ferien også som sygedage. Den ansatte vil til gengæld have ret til erstatningsferie – læs herom i kapitlet om ferie.