Du er her: Løn- og ansættelsesforhold - Børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole
Børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole
Grundlønsmodellen
Sidst redigeret: 01 okt 2014 08:00

Alle satser er angivet i grundbeløb pr. 31.03.2000 med mindre andet er angivet. Den aktuelle værdi er angivet i parentes.

Børnehaveklasseledere, der den 31. marts 2000 var placeret på løntrinene 21, 23 og 25, overgik 1. april 2000 til grundlønsmodellen. Øvrige ansatte pr. 31. marts 2000 fortsatte i et anciennitetslønsystem. Se en løntabel ved at klikke her.

Grundlønsmodellen består af tre løndele, der enten aftales centralt mellem KL og Lærernes Centralorganisation eller decentralt mellem kommunen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

Grundlønnen er den mindste løn, der kan udbetales i den pågældende stilling.

Funktionsløn er løndele, der ydes for de funktioner, der er tillagt stillingen.

Kvalifikationsløn er løndele, der ydes for stillingsindehaverens kvalifikationer.

Børnehaveklasseledere er også omfattet af "resultatløn".

Grundløn
Grundlønnen består af ét centralt aftalt løntrin + evt. tillæg.

For børnehaveklasseledere er grundlønnen løntrin 27 + 2.000 kr. (aktuel værdi 2.585,91 kr.).

Der ydes et tillæg som kompensation for bortfald af 60-årsreglen (aldersreduktion) på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (aktuel værdi 3.620,27 kr.). Tillægget er pensionsgivende.

Funktionsløn
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- eller funktionsområder), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.

Funktionsløn kan aftales centralt mellem KL og LC. De centrale parter kan aftale både område og størrelsen på tillægget eller kun området. I det tilfælde skal de lokale parter aftale størrelsen på tillægget. Endelig kan funktionsløn aftales lokalt mellem kreds og kommune. Funktionsløn kan aftales som løntrinsforbedringer eller som tillæg.

Funktionsløn er pensionsgivende. Funktionsløn kan fastlægges ved forhåndsaftaler, således at tillægget udbetales automatisk, såfremt bestemte, objektive konstaterbare kriterier er opfyldt.

Der er centralt aftalt funktionstillæg for undervisning. I intervallet 300 til og med 750 timer er godtgørelsen på 27,09 kr. (aktuel værdi 35,03 kr.) pr. time. For undervisningstimer fra og med 751 forhøjes godtgørelsen til 28,13 kr. (aktuel værdi 36,37 kr.) pr. time. Undervisningstillægget er pensionsgivende for overenskomstansatte. For undervisningstimer fra og med 836 ydes der et tillæg på 84,05 kr. (aktuel værdi 108,67 kr.) pr. time.

Følgende funktionstillæg, der ikke er pensionsgivende, er også aftalt centralt:

Tillæg pr. time (60 min.)

Grundbeløb pr. 31.3.2000

Aktuel værdi

Specialundervisning i særlige klasser eller hold (§ 5, stk. 8)

Børnehaveklasseledere, lærere, konsulenter og afdelingsledere får et tillæg pr. time.

Kredsen kan aftale, at tillægget for børnehaveklasseledere og lærere helt eller delvist veksles til tid.

Modtager ikke de øvrige timetillæg i dette skema for de samme timer.  

Tillægget udbetales også til børnehaveklasseledere ved selvstændige folkeskoler for specialundervisning

32,43

 

41,93

 

Anden særlig undervisning (§ 5, stk. 9)

Børnehaveklasseledere der varetager

  • særlig støtte til tosprogede elever,
  • dansk som andetsprog i børnehaveklassen eller
  • støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der ikke er påbegyndt børnehaveklassen

får et tillæg pr. time.

Din kreds kan aftale at tillægget veksles til tid.

Modtager ikke timetillæg efter § 5A, stk. 7 og 9 for de samme timer.  

 

18,92

 

24,46

 

Specialundervisning i forhold til elev med støtte (§ 5, stk. 10)

Hvis en eller flere elever i klassen er visiteret til specialundervisning i den almindelige undervisning med 9 timers støtte ugentligt (12 lektioner) eller derover, ydes i disse timer tillæg til den, der har ansvaret for undervisningen. 

Modtager ikke de øvrige timetillæg i dette skema for de samme timer.  

 

15,00

19,39

Anden særlig undervisning (§ 5, stk. 11)

For varetagelse af

  • tale-/høreundervisning,
  • bistand til småbørn med sprog- og talevanskeligheder eller
  • undervisning i dansk som andetsprog

ydes et tillæg.

Modtager ikke timetillæg efter § 5A, stk. 7 og stk. 9 for de samme timer.  

 

25,84

33,41

Centralt er det aftalt, at der for følgende funktioner skal ydes funktionsløn. Størrelsen af tillægget aftales lokalt mellem kreds og kommune:

  • Selvstyrende team
    Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, hvor det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.

Til inspiration for fastsættelse af kriterier for funktionsløn har parterne udarbejdet en liste over vejledende kriterier. Listen er ikke udtømmende og ikke opstillet i prioriteret rækkefølge:

  • arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever
  • arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder
  • særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter
  • supervision i forhold til faggrupper
  • udvikling af det enkelte fag
  • særlige koordinerende funktioner
  • erhvervs- og uddannelsesvejledning
  • skolebiblioteksfunktionen
  • mødeledelse i pædagogisk råd
  • medarbejderrepræsentation i skolebestyrelse.

Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte ansattes kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangspunkt i objektive forhold, eksempelvis uddannelse og erfaring.

Kvalifikationsløn kan aftales centralt mellem KL og LC. De centrale parter kan aftale både område og størrelsen på tillægget eller kun området. I det tilfælde skal de lokale parter aftale størrelsen på tillægget. Endelig kan kvalifikationsløn aftales lokalt mellem kreds og kommune. Kvalifikationsløn kan aftales som løntrinsforbedringer eller som tillæg.

Kvalifikationslønsforbedringer er pensionsgivende, medmindre andet aftales. Kvalifikationsløn kan fastlægges ved forhåndsaftaler, således at tillægget udbetales automatisk, såfremt bestemte, objektive konstaterbare kriterier er opfyldt.

Der er centralt aftalt kvalifikationsløn for børnehaveklasseledere i forhold til beskæftigelsesperioder efter grunduddannelsen. Efter 4 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplaceres børnehaveklasselederen på løntrin 30 + 2.000 kr. (aktuel værdi 2.585,91 kr.). Efter 8 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplaceres børnehaveklasselederen på løntrin 32. Efter 12 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen sker indplaceringen på løntrin 32 + 7.000 kr. (aktuel værdi 9.050,69 kr.).

Centralt er det også aftalt, at der skal ydes kvalifikationsløn for børnehaveklasseledere, der har bestået Pædagogisk Diplomuddannelse og gennemfører relevant videreuddannelse. Størrelsen af tillægget aftales lokalt.

Til inspiration for fastsættelse af kriterier for kvalifikaionsløn har parterne udarbejdet en liste over vejledende kriterier. Listen er ikke udtømmende og ikke opstillet i prioriteret rækkefølge:

  • specialviden med særlig betydning for skolens arbejde
  • særlig faglig eller pædagogisk viden
  • anden erhvervserfaring af betydning for jobbet
  • erfaring fra flere arbejdssteder
  • jobrokering
  • opgaverotation.
 
Anciennitetsløn
Sidst redigeret: 01 okt 2014 08:00

Børnehaveklasseledere i anciennitetslønsystemet aflønnes pr. 1. april 2009 efter løntrinene 32, 33, 34 og 35. Klik her for at se løntabel.

Børnehaveklasseledere i anciennitetslønsystemet er omfattet af nedenstående funktionsløndele:

Der er centralt aftalt funktionstillæg for undervisning. I intervallet 300 til og med 750 timer er godtgørelsen på 9,96 kr. (aktuel værdi 12,88 kr.) pr. time. For undervisningstimer fra og med 751 forhøjes godtgørelsen til 28,13 kr. (aktuel værdi 36,37 kr.) pr. time. Undervisningstillægget er pensionsgivende for overenskomstansatte. For undervisningstimer fra og med 836 ydes der et tillæg på 84,05 kr. (aktuel værdi 108,67 kr.) pr. time.

Der ydes et tillæg som kompensation for bortfald af 60-årsreglen (aldersreduktion) på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (aktuel værdi 3.620,27 kr.). Tillægget er pensionsgivende. For tjenestemænd udgør tillægget 3.250 kr. i årligt grundbeløb (aktuel værdi 4.202,10 kr.). Tillægget er ikke pensionsgivende.

Følgende funktionstillæg, der ikke er pensionsgivende, er aftalt centralt:

Tillæg pr. time (60 min.)

Grundbeløb pr. 31.3.2000

Aktuel værdi

Specialundervisning i særlige klasser eller hold (§ 5, stk. 8)

Børnehaveklasseledere, lærere, konsulenter og afdelingsledere får et tillæg pr. time.

Kredsen kan aftale, at tillægget for børnehaveklasseledere og lærere helt eller delvist veksles til tid.

Modtager ikke de øvrige timetillæg i dette skema for de samme timer.  

Tillægget udbetales også til børnehaveklasseledere ved selvstændige folkeskoler for specialundervisning

32,43

 

41,93

 

Anden særlig undervisning (§ 5, stk. 9)

Børnehaveklasseledere der varetager

  • særlig støtte til tosprogede elever,
  • dansk som andetsprog i børnehaveklassen eller
  • støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der ikke er påbegyndt børnehaveklassen

får et tillæg pr. time.

Din kreds kan aftale at tillægget veksles til tid.

Modtager ikke timetillæg efter § 5A, stk. 7 og 9 for de samme timer.  

 

18,92

 

24,46

 

Specialundervisning i forhold til elev med støtte (§ 5, stk. 10)

Hvis en eller flere elever i klassen er visiteret til specialundervisning i den almindelige undervisning med 9 timers støtte ugentligt (12 lektioner) eller derover, ydes i disse timer tillæg til den, der har ansvaret for undervisningen. 

Modtager ikke de øvrige timetillæg i dette skema for de samme timer.  

 

15,00

19,39

Anden særlig undervisning (§ 5, stk. 11)

For varetagelse af

  • tale-/høreundervisning,
  • bistand til småbørn med sprog- og talevanskeligheder eller
  • undervisning i dansk som andetsprog

ydes et tillæg.

Modtager ikke timetillæg efter § 5A, stk. 7 og stk. 9 for de samme timer.  

 

25,84

33,41

Børnehaveklasseledere på anciennitetsløn er omfattet af funktionsløn for følgende funktioner:

  • Selvstyrende team
    Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, hvor det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.

og får kvalifikationsløn for følgende:

  • Bestået Pædagogisk Diplomuddannelse og gennemførelse af relevant videreuddannelse.

Størrelsen af tillægget aftales lokalt. Det er forudsat mellem parterne, at man i de lokale forhandlinger afpasser niveauerne, således at der tages hensyn til, at kvalifikations- og funktionsløndelen ikke lægges oven i en grundløn, men oven i et anciennitetsforløb.

 
Arbejdstidsaftale 08
Sidst redigeret: 07 okt 2011 13:00

Arbejdstidsaftale 08
I forbindelse med OK 08 blev der indgået en ny aftale om børnehaveklasseledernes arbejdstid, Arbejdstidsaftale 08. Aftalen forpligter alle kommuner og kredse til at forhandle om overgang til denne aftale. Forhandlingen - der skal omfatte børnehaveklasseledere, lærere m.fl - består primært i at fastsætte en omregningsfaktor samt et maksimalt undervisningstimetal fælles for alle børnehaveklasseledere i kommunen. 62 af 98 kommuner arbejder efter Arbejdstidsaftale 08 fra skoleåret 2009/10.

hjemmesiden findes en kort introduktion til aftalen kaldet "A 08 - den korte version" samt et notat, der uddyber elementer i den korte version. På personaleweb (www.personaleweb.dk/arbejdstid08) offentliggøres løbende vejledninger, fortolkninger mv, som parterne har udarbejdet.

Hvis der ikke opnås enighed mellem kreds og kommune, gælder den gamle aftale (Arbejdstid 05 - se næste kapitel). 25 kommuner arbejder efter Arbejdstidsaftale 05 i skoleåret 2009/10; hovedparten af disse forventes overgået til Arbejdstidsaftale 08 fra skoleåret 2010/11.

Det er fortsat muligt for kreds og kommune at indgå arbejdstidsaftaler i relation til den centrale ramme om arbejdstid ("KTO-aftaler"). 11 kommuner har en KTO-aftale. Aftalerne er lokale, men har stor værdimæssig lighed med Arbejdstidsaftale 08.

Overgang til arbejdstidsaftale 08 er et væsentligt led i foreningens professionsstrategi.

Seniordage

Retten til 2 seniordage indtræder i det kalenderår, hvor den ansatte fylder 60 år. Det betyder, at retten til seniordage er den samme for en ansat, der fylder 60 år den 1. januar og en ansat, der fylder 60 år den 31.december i samme år. Begge har i kalenderåret ret til 2 seniordage.

Det tilsvarende gør sig gældende med den forøgelse af antallet af seniordage, der sker i de kalenderår, hvor den ansatte fylder henholdsvis 61 år og 62 år.

 

Retten til henholdsvis 2, 3 eller 4 seniordage indtræder også uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte tiltræder. Retten til henholdsvis 2, 3 eller 4 seniordage gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår. Et eksempel: en ansat på 60 år med ret til 2 seniordage har afholdt sine 2 seniordage (eller fået dem udbetalt i forbindelse med fratræden). Hvis han efterfølgende ansættes i en anden kommune, opnår han ikke ret til 2 nye seniordage i det pågældende kalenderår.

 

Seniordage kan på samme måde som omsorgsdage afholdes som halve eller hele dage. Endvidere er det aftalt, at dagene tillige ved aftale kan afvikles i timer. Aftale om afvikling i timer indgås mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

 

Afvikling af seniordage

På samme måde som omsorgsdage skal den ansatte varsle tidligst muligt, hvornår pågældende ønsker at afholde sine seniordage. Arbejdsgiveren skal imødekomme tidspunktet, medmindre væsentlige tjenstlige forhold hindrer det. Såfremt seniordagene ønskes afviklet i timer, er det ikke tilstrækkeligt for den ansatte at varsle timerne til afholdelse. Imødekommelsen af et sådant ønske forudsætter, at det aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

 

Hvis seniordagene ikke er afholdt inden kalenderårets udløb, er der følgende muligheder:

·        Den ansatte og kommunen aftaler, at dagene overføres til det følgende kalenderår

·        Den ansatte foretager sig ingenting – dagene bortfalder, medmindre den manglende afholdelse skyldes, at arbejdsgiveren har afvist at imødekomme tidspunktet for afholdelse af dagene

 

Ikke afholdte seniordage udbetales ved ansættelsesforholdets ophør. Det indebærer fx, at en 62-årig, som fratræder ved udgangen af februar måned, og som ikke har afholdt sine 4 seniordage i perioden januar- februar, vil få disse udbetalt i forbindelse med fratræden. Den udbetalte værdi af en seniordag beregnes på baggrund af den ansattes aktuelle timeløn på udbetalingstidspunktet og med udgangspunkt i 7,4 timer.

 

Ombytning til bonus eller pension

Den ansatte har mulighed for senest den 1. oktober at konvertere det næstfølgende kalenderårs seniordage til en årlig bonus eller til et løbende ekstraordinært pensions-bidrag. Valget foretages for 1 år af gangen, og den ansatte har således mulighed for at prioritere forskelligt fra år til år, afhængig af behov.

 

Vælger den ansatte at konvertere til et ekstraordinært pensionsbidrag, er størrelsen på dette lig med størrelsen på bonusbeløbet.

 

Bonus udbetales ved kalenderårets udløb. Bonus beregnes på samme måde som ikke afholdte seniordage i forbindelse med fratræden. Fratræder den ansatte inden kalenderårets udløb, udbetales alene en forholdsmæssig bonus. Hermed er indlagt et mindre incitament til ikke at vælge at konvertere seniordage til bonus.

 

Ekstraordinært pensionsbidrag indbetales løbende. Det ekstraordinære pensionsbidrag beregnes på grundlag af den ansattes pensionsgivende løn. Fratræder den ansatte i kalenderåret, ophører den løbende indbetaling. Værdien af en seniordag er fastsat til 0,44 % af den pensionsgivende årsløn.

 

Oversigt over retten til bonus/seniordage kan ses i skemaet

 

Det år den ansatte fylder:

Bonus i procent af sædvanlig løn

Kan veksles til antal seniordage

60 år

0,92 %

2

61 år

1,41 %

3

62

1,88 %

4

 


 

bhklleder bh-klasseleder børnehaveklasselærer>/font>
 
Arbejdstidsaftale 05
Sidst redigeret: 01 okt 2014 08:00

Arbejdstidsaftale 05
Aftalen omfatter børnehaveklasseledere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune. Aftalen omfatter i Københavns Kommune ikke børnehaveklasseledere ved selvstændige skoler med vidtgående specialundervisning for børn og specialundervisning for voksne.

Børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftale er i sin opbygning og indhold meget tæt på lærernes arbejdstidsaftale.

Samarbejde om skoleårets planlægning
Skoleårets planlægning på den enkelte skole tager udgangspunkt i de pædagogiske målsætninger og handleplaner for skolevæsnet, de opsatte værdier, mål og handleplaner for skolens arbejde, skolebestyrelsens principper og skolens resursetildeling.

Inden for disse rammer er det op til skolelederen og lærerne/børnehaveklasselederne at drøfte, prioritere og vurdere, hvilke aktiviteter der skal iværksættes i det kommende skoleår

I indledningen til arbejdstidsaftalen er nævnt, hvilke ting der skal drøftes mellem ledere og lærere/børnehaveklasseledere i forbindelse med skoleårets planlægning. Disse pligtige drøftelser, der skal finde sted inden opgave- og fagfordelingen, drejer sig om:

  • Timefordelingsplaner for eleverne i de enkelte klasser/hold (grundtimetallet)
  • Specialtildeling af timer ud over grundtimetallet (specialundervisning, timer til tosprogede, vikartimer mv.)
  • Skolens overordnede struktur på hverdage, herunder elevernes pauser
  • En aktivitetsoversigt for skolen, hvoraf skolens fælles aktiviteter fremgår, eksempelvis emneuger, møder (lærermøder/møder i Pædagogisk Råd), udviklingsaktiviteter mv.
  • Tilsynsopgaver

Derudover er det vigtigt også at drøfte eksempelvis børnehaveklasseleder/lærersamarbejdets struktur og indhold forud for akkordindgåelse og fag- og opgavefordelingen.

Arbejdstid
Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og søgnehelligdage.

Arbejdstiden planlægges for en normperiode på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge (7,4 time pr. arbejdsdag). Bruttoarbejdstiden for normperioder af mindre varighed end et år beregnes som samtlige periodens mandage til fredage multipliceret med 7,4.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om opdeling af skoleåret i normperioder. Fastsætter kommunalbestyrelsen ikke sådanne regler, kan beslutning herom træffes af skolens ledelse. Er der ikke besluttet andet, er normperioden lig med skoleåret (1924 timer).

Normperioder skal være af mindst 4 ugers varighed og må højest være lig med skoleåret.

Arbejdstiden opdeles i 2 hovedelementer: skoletid og individuel tid.

SKOLETID
Skoletiden er betegnelsen for den tid, som - udover børnehaveklasselederens individuelle tid – anvendes til udførelse af arbejdet som børnehaveklasseleder, herunder undervisning, pauser/frikvarterer, fælles forberedelse og samarbejde med andre, herunder teamsamarbejde, udviklingstimer, møder i pædagogisk råd samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed, herunder arbejde i skolefritidsordninger og skoleinstitutioner.

Arbejdsopgaver
Børnehaveklasseledere kan varetage følgende undervisningsopgaver og andre aktiviteter:

  1. Undervisning i børnehaveklasser
  2. Undervisning i forbindelse med samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartprojekter
  3. Specialundervisning, jf. FS § 3 og 4 
  4. Særlig støtte til tosprogede elever, jf. § 6 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af den 20. januar 2006  om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
  5. Undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andet sprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7
  6. Støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens § 4a
  7. Arbejde som børnehaveklasseassistent dvs. en medarbejder, der er ansat til at bistå en børnehaveklasseleder med varetagelsen af undervisning i børnehaveklassen
  8. Vikartimer i 1. og 2. klasse, som enkeltstående tilfældige vikartimer eller vikartimer for perioder i sammenhæng (dog ikke for resten af skoleåret)
  9. Undervisning i 1. og 2. klasse, som ikke indgår i et samordnet indskolingsforløb.

Forpligtelsen til undervisningstimer i 1. og 2. klasse omfatter alene tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere, som har fuld tjeneste.

Børnehaveklasseledere kan endvidere varetage følgende opgaver:

  1. Arbejde i skolefritidsordninger inden for hele skolefritidsordningens/-institutionens åbningstid. Det forudsættes dog, at arbejdstiden placeres i tilknytning til børnehaveklasselederens øvrige arbejde på skolen. Hele dage i skolefritidsordningen/-institutionen placeres i tilknytning til en skoledag
  2. Arbejde som skoleassistent. En nærmere beskrivelse af skoleassistenters arbejdsopgaver findes i overenskomsten mellem de kommunale organisationer og BUPL for pædagogisk uddannet personale ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.
  3. Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner, dvs. praktisk/pædagogisk arbejde i forbindelse med elever med særlige vanskeligheder, der ligger ud over selve undervisningen, men er en forudsætning for dens gennemførelse.

    Hvis en deltidsansat børnehaveklasseleder ud over undervisningsopgaver og andre aktiviteter, jf. nr. 1- 9 også varetager arbejdsopgaver, jf. nr. 10-12, betragtes den samlede beskæftigelse som ét ansættelsesforhold.

Undervisning
Undervisning foregår, når børnehaveklasselederen skaber og fremmer processer, der øger elevens kompetencer. Eksempelvis kan nævnes:

  • Undervisning jf. folkeskolelovens § 11, hvorefter undervisning i børnehaveklasser gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter
  • Lejrskoler og ekskursioner
  • Sociale og kulturelle arrangementer.

Pauser/frikvarterer
Udgangspunktet i aftalen er, at undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser. Behovet for nødvendige pauser for eleverne fastlægges enten af skolens ledelse eller af den involverede børnehaveklasseleder og elever. Der påhviler børnehaveklasselederen en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med børnehaveklasseeleverne ved skoleårets begyndelse.

Børnehaveklasselederne skal have pausetiden medregnet, idet der ikke kan være delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter. Der skal ligeledes afsættes tid til/aftales retningslinier for børnehaveklasseledernes klargøring af undervisningen før første undervisningslektion og oprydning efter sidste lektion samt for tilfældig forlængelse af skoledagen.

Klasselæreropgaver
Der er ikke for børnehaveklasselederne indgået en aftale om klasselæreropgaver. Vilkårene herfor kan aftales lokalt på kreds- eller skoleniveau. Kan der ikke opnås enighed om en aftale om klasselæreropgaverne, skal arbejdsopgaverne fremgå af børnehaveklasselederens mødeplan.

Andre opgaver
Børnehaveklasseledere kan varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, eksempelvis

  • Forældresamarbejde og andre klasselæreropgaver
  • Møder i pædagogisk råd og diverse udvalg
  • Samarbejde med ledelsen om årsplanlægningen
  • Pædagogisk råds mødeleders samarbejde med skolelederen
  • Overordnede koordinerende opgaver
  • Samarbejdet med andre grupper af lærere/børnehaveklasseledere udover de faste fællesskaber
  • Udviklings- og medarbejdersamtaler
  • Samarbejde med andre personalegrupper på skolen (SFO, sundhedssygeplejerske m.fl.)
  • Samarbejdet med og koordineringen til andre myndigheder
  • Samarbejde med daginstitutioner
  • Samarbejde med andre børnehaveklasseledere på kommunalt niveau
  • Indkøb af materialer mv. til brug ved arbejdet i børnehaveklassen samt varetage oprydningsarbejde.

I forbindelse med arbejde i en skolefritidsordning/institution eller en skoleassistentordning kan børnehaveklasseledere varetage arbejdsopgaver, som falder naturligt inden for de områder, hvor (skole)pædagoger/skoleassistenter er beskæftiget. Eksempelvis

  • Møder og arrangementer for børn og/eller forældre
  • Deltagelse i personalemøder og lign.
  • Medvirken ved tilrettelæggelse og afvikling af fællesarrangementer for elever (f.eks. skoleudflugter, fester og komedier)
  • Medvirken ved tilrettelæggelse af tværfaglige undervisningsarrangementer (f.eks. featuredage/uger)
  • Medvirken ved planlægning og indretning af skolens friarealer
  • Deltagelse i møder med skolens ledelse, lærere og/eller børnehaveklasseledere m.fl. om elever som den pågældende varetager støtteforanstaltninger og andre hjælpefunktioner for
  • Deltagelse i fællesmøder for de ansatte i skolefritidsordningen/-institutionen/skoleassistentordningen.

Skoletiden tilrettelægges og administreres af skolens ledelse for så vidt angår de arbejdsopgaver, der ikke er aftalt som akkorder eller fastsat som timerammer. I skoletiden foregår arbejdet på skolen eller uden for skolen efter nærmere drøftelse med ledelsen.

75 + x timer
For hver fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder afsættes af skoletiden mindst 75 timer til skolens samlede udvikling, børnehaveklasseleder/lærersamarbejde på skolen og til individuel forberedelse. Timerne planlægges og fordeles blandt samtlige skolens lærere/børnehaveklasseledere efter aftale mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten, dog således at den enkelte børnehaveklasseleder tillægges mindst 25 timer.

Kan der ikke opnås enighed om timernes fordeling anvendes 50 timer pr. fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder til skolens samlede udvikling og til børnehaveklasseleder/lærersamarbejde på skolen. Timerne planlægges af skolens ledelse til fordeling blandt samtlige lærere/børnehaveklasseledere, dog således at der af disse tillægges mindst 25 timer til den enkelte børnehaveklasseleder. De resterende 25 timer pr. fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder anvendes til at forhøje børnehaveklasselederens individuelle tid til 345 timer. Skolens leder kan i forbindelse med skoleårets planlægning tildele yderligere tid til udvikling og samarbejde.

Udviklingsaktiviteter
Udviklingstimerne anvendes til aktiviteter, der skal sikre skolens udvikling, herunder fremme børnehaveklasseledernes kompetencer til at skabe gode forudsætninger for elevernes læring og for at understøtte opfyldelsen af de opsatte mål for skolen.

Udviklingsaktiviteterne besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning.

Udviklingsaktiviteterne kan omfatte den fælles kompetenceudvikling, der har naturlig sammenhæng med de aktiviteter, der er besluttet for at sikre skolens udvikling. Egentlige uddannelsesaktiviteter, der sigter mod nye og supplerende kvalifikationer hos børnehaveklasselederne, ligger derimod uden for begrebet.

Lærer/børnehaveklasseledersamarbejde
Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som lærere og børnehaveklasseledere udfører i de faste fællesskaber omkring elevgrupper (f.eks. klasser, årgange eller afdelinger) med henblik på at understøtte undervisningen, herunder alle former for fælles forberedelse.

Aftaleparterne har defineret de faste fællesskaber således:
»De faste fællesskaber/team man danner, skal mindst være besluttet for normperioden, og det skal være de samme lærere/børnehaveklasseledere, der deltager i fællesskabet i hele perioden. Fællesskabet skal tilsammen varetage ansvaret for og udførelse af opgaverne, derfor kan de faste fællesskaber kun omfatte ansatte, der har ansvaret for undervisningen i skoleåret, dvs. lærere og børnehaveklasseledere. Samarbejde med eventuelle skolepædagoger, der skal bistå dele af undervisningen i skolestarten, indgår således ikke som en del af det samarbejde, der er omfattet af bestemmelsen om de 75 + x timer.«

Samarbejdets konkrete udformning skal desuden ses i sammenhæng med den enkelte skoles kultur. Timerne kan bl.a. anvendes i forbindelse med børnehaveklasselederes deltagelse i planlægning af undervisningen.

Reducering af skoletiden ved det fyldte 60 år
For børnehaveklasseledere, der er fyldt 60 år, reduceres skoletiden med 175 timer årligt, hvis de anmoder om det. Deltidsbeskæftigede får dog timerne nedsat forholdsmæssigt. Tiden medregnes fra begyndelsen af den normperiode, hvori børnehaveklasselederen fylder 60 år. Hvis skoleåret er opdelt i flere normperioder medregnes tiden forholdsmæssigt fra den normperiode, hvori børnehaveklasselederen fylder 60 år. Børnehaveklasseledere, der får reduceret skoletiden, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Seniordage

Retten til 2 seniordage indtræder i det kalenderår, hvor den ansatte fylder 60 år. Det betyder, at retten til seniordage er den samme for en ansat, der fylder 60 år den 1. januar og en ansat, der fylder 60 år den 31.december i samme år. Begge har i kalenderåret ret til 2 seniordage.

Det tilsvarende gør sig gældende med den forøgelse af antallet af seniordage, der sker i de kalenderår, hvor den ansatte fylder henholdsvis 61 år og 62 år.

 

Retten til henholdsvis 2, 3 eller 4 seniordage indtræder også uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte tiltræder. Retten til henholdsvis 2, 3 eller 4 seniordage gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår. Et eksempel: en ansat på 60 år med ret til 2 seniordage har afholdt sine 2 seniordage (eller fået dem udbetalt i forbindelse med fratræden). Hvis han efterfølgende ansættes i en anden kommune, opnår han ikke ret til 2 nye seniordage i det pågældende kalenderår.

 

Seniordage kan på samme måde som omsorgsdage afholdes som halve eller hele dage. Endvidere er det aftalt, at dagene tillige ved aftale kan afvikles i timer. Aftale om afvikling i timer indgås mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

 

Afvikling af seniordage

På samme måde som omsorgsdage skal den ansatte varsle tidligst muligt, hvornår pågældende ønsker at afholde sine seniordage. Arbejdsgiveren skal imødekomme tidspunktet, medmindre væsentlige tjenstlige forhold hindrer det. Såfremt seniordagene ønskes afviklet i timer, er det ikke tilstrækkeligt for den ansatte at varsle timerne til afholdelse. Imødekommelsen af et sådant ønske forudsætter, at det aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

 

Hvis seniordagene ikke er afholdt inden kalenderårets udløb, er der følgende muligheder:

·        Den ansatte og kommunen aftaler, at dagene overføres til det følgende kalenderår

·        Den ansatte foretager sig ingenting – dagene bortfalder, medmindre den manglende afholdelse skyldes, at arbejdsgiveren har afvist at imødekomme tidspunktet for afholdelse af dagene

 

Ikke afholdte seniordage udbetales ved ansættelsesforholdets ophør. Det indebærer fx, at en 62-årig, som fratræder ved udgangen af februar måned, og som ikke har afholdt sine 4 seniordage i perioden januar- februar, vil få disse udbetalt i forbindelse med fratræden. Den udbetalte værdi af en seniordag beregnes på baggrund af den ansattes aktuelle timeløn på udbetalingstidspunktet og med udgangspunkt i 7,4 timer.

 

Ombytning til bonus eller pension

Den ansatte har mulighed for senest den 1. oktober at konvertere det næstfølgende kalenderårs seniordage til en årlig bonus eller til et løbende ekstraordinært pensions-bidrag. Valget foretages for 1 år af gangen, og den ansatte har således mulighed for at prioritere forskelligt fra år til år, afhængig af behov.

 

Vælger den ansatte at konvertere til et ekstraordinært pensionsbidrag, er størrelsen på dette lig med størrelsen på bonusbeløbet.

 

Bonus udbetales ved kalenderårets udløb. Bonus beregnes på samme måde som ikke afholdte seniordage i forbindelse med fratræden. Fratræder den ansatte inden kalenderårets udløb, udbetales alene en forholdsmæssig bonus. Hermed er indlagt et mindre incitament til ikke at vælge at konvertere seniordage til bonus.

 

Ekstraordinært pensionsbidrag indbetales løbende. Det ekstraordinære pensionsbidrag beregnes på grundlag af den ansattes pensionsgivende løn. Fratræder den ansatte i kalenderåret, ophører den løbende indbetaling. Værdien af en seniordag er fastsat til 0,44 % af den pensionsgivende årsløn.

 

Oversigt over retten til bonus/seniordage kan ses i skemaet

 

Det år den ansatte fylder:

Bonus i procent af sædvanlig løn

Kan veksles til antal seniordage

60 år

0,92 %

2

61 år

1,41 %

3

62

1,88 %

4

 

INDIVIDUEL TID
For hver fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder afsættes 320 timer til individuel tid. Individuel tid tilrettelægges og administreres af børnehaveklasselederen.

Den individuelle tid anvendes til:

  • Børnehaveklasselederens individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning og mødevirksomhed
  • Henvendelser fra forældrene uden for arbejdspladsen
  • Den selvstændige løbende faglige ajourføring.

For at sikre at den individuelle tid kun anvendes til de opgaver, der er beskrevet ovenfor, er følgende opgaver ikke en del af den individuelle tid:

  • Skriftligt arbejde, som knytter sig til skolens administration
  • Opgaver, der knytter sig til klasselærerfunktionen
  • Medvirken ved folkeskolens afgangsprøver
  • Varetagelse af de særlige hverv, f.eks. TR, sikkerhedsrepræsentant og samarbejdsudvalg.

Egen mødeforberedelse for SU og sikkerhedsrepræsentant er indeholdt i den individuelle tid.

Skolelederen kan ikke pålægge børnehaveklasselederen at anvende individuel tid til:

  • Mødevirksomhed med andre lærere/børnehaveklasseledere
  • Aktiviteter med eleverne
  • Deltagelse i kurser
  • Indkøb af undervisningsmaterialer.

Med den individuelle tid er der ikke nødvendigvis aftalt endelig afregning for alle individuelle forberedelses- og efterbehandlingsaktiviteter. Det kan lokalt besluttes at afsætte ekstra tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte børnehaveklasseleder.

Deltidsbeskæftigede
For børnehaveklasseledere med nedsat arbejdstid nedsættes følgende forholdsmæssigt

  • Årsnormen på 1924 timer
  • Aldersreduktionen på 175 timer
  • Den individuelle tid på 320 timer
  • De 7,4 timer pr. arbejdsdag.

Nedsættelse af de 75 timer skal vurderes konkret. Der kan dog ikke besluttes en nedsættelse, så det afsatte timetal bliver mindre end forholdsmæssigt. Tiden til samarbejde/fælles forberedelse, udvikling og individuel forberedelse kan dog næppe nedsættes så meget, idet en børnehaveklasseleder på nedsat tid, med f.eks. 20 ugentlige lektioner, har hovedparten af sine opgaver som undervisning, og derfor må forventes at have lige så meget behov for tid til samarbejde/fælles forberedelse som en lærer/børnehaveklasseleder på fuld tid. Endvidere skal der ved tildelingen af udviklingstid tages hensyn til, at børnehaveklasselederen kan medvirke fuldt ud i de fælles aktiviteter, der knytter sig til udviklingstimerne.

Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn. For hver mertime tillægges 1/3 time individuel tid.

Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af børnehaveklasselederens beskæftigelsesgrad.

PLANLÆGNING AF ARBEJDSTIDEN

Aktivitetsplan
Skolens leder skal udarbejde en aktivitetsplan for den enkelte børnehaveklasseleder for normperioden. Aktivitetsplanen skal udleveres til børnehaveklasselederen senest 4 uger før normperioden begynder. Normperioden er typisk skoleåret, der begynder 1. august.

I aktivitetsplanerne skal det samlede børnehaveklasseleder/ lærerpersonales arbejdstid for normperioden være fordelt. Den samlede arbejdstid skal være disponeret. Aktivitetsplanerne skal således opfange hele den arbejdstidsresurse, skolen har til rådighed. Alle arbejdstimer skal ved planlægningen af skoleåret indgå i aktivitetsplanerne med angivelse af arbejdsopgaver.

Aktivitetsplanen angiver børnehaveklasselederens arbejdsopgaver og det anslåede tidsforbrug. For akkorder og timerammer fremgår det aftalte tidsforbrug direkte og kan overføres til aktivitetsplanen.

For arbejdsopgaver, der skal på mødeplanen, skal der ske en konkret vurdering af opgavens omfang, bl.a. på grundlag af eksempelvis antallet af skoledage, hvor den skal løses. Det gælder også, hvis normperioden opdeles i flere mødeplanperioder. For at anslå normperiodens samlede tidsforbrug må de enkelte opgaver placeres i den eller de mødeplanperioder, hvor de skal løses, så mødeplanperiodernes samlede arbejdstid svarer til den, der indgår i aktivitetsplanen ved planlægningen af skoleåret.

En aktivitetsplan med overtid indebærer, at der er givet et »løntilsagn«. Det betyder, at der skal ske afspadsering eller udbetaling for mindst et tilsvarende antal overtimer. Børnehaveklasselederen har således krav på mindst at få opgjort den lovede overtid ved arbejdstidsopgørelsen.

Aktivitetsplanen skal udarbejdes, uanset om en helhedsaftale omfatter alle børnehaveklasselederens opgaver eller dele deraf.

Akkorder, timerammer og helhedsaftaler
Skoletiden kan for den enkelte børnehaveklasseleder aftales som akkord, fastsættes som timeramme eller aftales som helhedsaftale.

Akkorder
Ved en akkord forstås en aftale om, at der afsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i arbejdstidsopgørelsen.

Der kan indgås akkordaftaler mellem kommunen og den lokale kreds (kommuneakkorder). Akkordaftaler kan også indgås mellem skoleleder og tillidsrepræsentant (skoleakkorder). Du kan få inspiration til at formulere en skoleakkord i den skabelon, som DLF og KL har udarbejdet. Ved indgåelse af skoleakkorder efter opgavefordelingen inddrages den berørte børnehaveklasseleder.

Timerammer
Ved en timeramme forstås, at skolelederen fastsætter det forventede tidsforbrug til en opgave på baggrund af en beskrivelse af denne, med henblik på at opnå enighed med den/de berørte børnehaveklasseledere om, at timerne holdes uden for mødeplanen.

Skolelederen orienterer tillidsrepræsentanten om, hvilke timerammer der påtænkes. Tillidsrepræsentanten skal så tidligt som muligt orientere skolelederen om, hvilke timerammer tillidsrepræsentanten ønsker at deltage i drøftelserne af.

Børnehaveklasselederen tilrettelægger og styrer selv tidsforbruget til opgaven. Timernes anvendelse skal kun dokumenteres i de tilfælde, hvor børnehaveklasselederen finder, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig til opgavens udførelse.

Hvis børnehaveklasselederen i forbindelse med udførelsen af en timerammes opgaver finder, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig til opgavens løsning, skal børnehaveklasselederen så tidligt som muligt gøre skolens leder opmærksom herpå, så der enten kan afsættes mere tid til opgaven, eller således at opgavens løsning kan afpasses i forhold til den afsatte tid.

Helhedsaftaler
Ved en helhedsaftale forstås, at skolens ledelse og tillidsrepræsentanten aftaler, at hele eller dele af normperiodens skoletid indgår i en samlet aftale omfattende et eller flere af følgende elementer:

  • Komuneakkorder
  • Skoleakkorder
  • Timerammer
  • Undervisningsopgaver
  • Andre ledelsesbesluttede opgaver
  • Eventuel tidsmæssig kompensation for uforudsete opgaver i forhold hertil.

Det er aftalens intention, at helhedsaftaler skal benyttes i så stor udstrækning som muligt. Der kan indgås helhedsaftale for alle en skoles børnehaveklasseledere/lærere, en gruppe/grupper af børnehaveklasseledere/lærere eller enkelte børnehaveklasseledere/lærere.

Hensigten med helhedsaftaler er at skabe et pædagogisk råderum og udviklingsmuligheder for både børnehaveklasseledere/lærere og ledelse i forhold til undervisningens organisering og planlægning af arbejdstiden. Helhedsaftaler sikrer børnehaveklasselederen/læreren/teamet en høj grad af indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres, så de opstillede mål for undervisningen nås.

Når der er indgået en helhedsaftale, er der aftalt fuld og endelig afregning for de opgaver, der er omfattet af aftalen. Der kan således alene tillægges yderligere tid, hvis der sker væsentlige ændringer i forhold til arbejdsopgaverne på planlægningstidspunktet – altså kun i helt særlige tilfælde. Under normale omstændigheder kan der ikke tilføres mere tid, hvis en ledelsesbesluttet opgave eller en timeramme viser sig ikke at slå til til løsning af opgaven.

Det betyder,

  • at grænsen mellem de enkelte opgaver i helhedsaftalen er udvisket, og helhedsaftalen i princippet fungerer som en stor akkord
  • at den/de, der er omfattet af aftalen, selv tilrettelægger og administrerer opgaverne
  • at opgaverne ikke skal indgå i mødeplanen.

En helhedsaftale bør overvejende bestå af akkorder og timerammer.

Omfanget af ledelsesbesluttede opgaver og timerammer bør derfor få indflydelse på størrelsen af den pulje, der bør afsættes som kompensation for uforudsete opgaver i tilknytning til helhedsaftalen.

Jo større usikkerhed der er om afregningen af de enkelte opgaver i helhedsaftalen, jo større skal puljen til uforudsete opgaver være.

Læs mere om helhedsaftaler i Arbejdstidsavis nr. 9, klik her.

Mødeplan
Bestemmelserne om mødeplan mv. gælder for alle skoletidsopgaver, der ikke er omfattet af akkord, timeramme og helhedsaftale. Skolens leder skal således udarbejde mødeplan(er), medmindre alle opgaverne er omfattet af akkordaftaler, timerammer og/eller helhedsaftale.

Mødeplanen skal udleveres mindst 4 uger, før den træder i kraft.

Skoletiden i henhold til aktivitetsplanen udmøntes i mødeplaner af mindst 4 ugers varighed. Den enkelte mødeplan kan således gælde hele normperioden eller for dele heraf. Varigheden af mødeplansperioderne fastlægges lokalt, f.eks. som led i retningslinjerne om arbejdstilrettelæggelsen, der kan besluttes i SU.

Mødeplanen angiver møde- og sluttidspunkt for børnehaveklasselederens arbejde, samt opgavernes karakter, omfang og tidsmæssige placering.

Mødeplanen udarbejdes under størst mulig hensyntagen til retningslinjerne på skolen og til de ansattes ønsker, herunder hensyntagen til f.eks. teamsamarbejdet og andre interne samarbejdsrelationer.

Mødeplanen skal endvidere indeholde oplysning om følgende

  • Start og sluttidspunkt for undervisningsaktiviteter
  • Tidsmæssig placering af andre opgaver inden for skoletiden, der ikke er akkordlagt, fastsat i timerammer eller aftalt som en helhedsaftale
  • Feriedage og søgnehelligdage
  • Eventuelle afspadseringsdage og/eller -timer
  • Eventuelt kompensation for frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste.

Arbejdsdage, hvor børnehaveklasselederne skal møde efter mødeplanen, skal medregnes med mindst 4 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte børnehaveklasseleder. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor børnehaveklasselederen som led i skoleårets planlægning selv fremsætter ønske om en kortere mødedag end 4 timer. I de tilfælde kan skoleledelsen aftale med børnehaveklasselederen, at arbejdstidsopgørelsen ikke er omfattet af denne garanti. Børnehaveklasselederen bør indgive eventuelle ønsker herom i forbindelse med skoleårets planlægning, således at der kan tages hensyn hertil ved f.eks. skemalægningen.

Der kan – inden for mødetiden – ændres eller aflyses i de aktiviteter, der er beskrevet i mødeplanen, så børnehaveklasselederen i stedet for er forpligtet til at varetage andre opgaver på det fastlagte tidspunkt. Imidlertid skal alle arbejdstimer fastlagt i en udleveret mødeplan indgå i arbejdstidsopgørelsen. Arbejdstimerne kan derfor ikke aflyses med henblik på anvendelse senere i normperioden.

Der kan ske tilføjelser til mødeplanen, således at mødetidspunktet er tidligere og/eller sluttidspunktet senere. I givet fald gælder bestemmelserne om varsling mv. jf. afsnittet om arbejdstidens placering.

Ved arbejde i skolefritidsordninger (skoleinstitutioner) følges samme retningslinier vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, som er gældende for skolepædagoger. Pauser i forbindelse med skift fra arbejde i en børnehaveklasse til arbejde i en skolefritidsordning medregnes i den pågældendes arbejdstid.

Arbejdstidens placering
Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

Ved pålagt arbejde på lørdage, søndage eller søgnehelligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme normperiode. Ved opgørelsen af arbejdstid for en erstatningsfridag tæller det antal timer, som den inddragede fridag ville have talt i arbejdstidsopgørelsen, hvis den ikke var blevet inddraget. Det betyder, at erstatningsfridagen tæller 0 timer, hvis der har været arbejde på lørdage eller søndage, men 7,4 timer ved arbejde på en søgnehelligdag, f.eks. skærtorsdag.

Skoletiden kan fordeles på op til 209 arbejdsdage i skoleåret. Heri medregnes også lørdage, søndage og søgnehelligdage, hvis der planlægges arbejdsopgaver på disse dage.

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter, bortset fra de tilfælde hvor undervisningsaktiviteterne er planlagt afviklet i aftentimerne (f.eks. teaterbesøg). Arbejdstiden mellem undervisningsaktiviteter i dagtimerne kan under ingen omstændigheder være delt. Det gælder også, hvis vikartimer tilføjes mødeplanen.

Hvis der er aftalt akkord for pauser/frikvarterer, er der hermed sket en afregning for den hertil medgåede tid, hvorfor tjenesten ikke anses for delt, hvis opdelingen alene er begrundet i elevernes pauser/frikvarterer.

For fuldtidsbeskæftigede børnehaveklasseledere, der alene udfører tjeneste i folkeskolen, kan tjenesten maksimalt 40 gange årligt deles i 2 dele.

Ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende, hvor kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne, kan tjenesten yderligere deles indtil 20 gange. Tredelt tjeneste kan kun forekomme på dage, hvor tjenesten i forvejen er todelt.

Ved arbejde i ungdomsskolen og ved kombinationsbeskæftigelse kan tjenesten deles i videre omfang.

Ved delt tjeneste medregnes mødeplanlagte opgaver, der påbegyndes kl. 17.00 eller senere, med mindst 1 time.

3-delt tjeneste indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,4 timer.

Gives der orientering om tilføjelser til mødeplanen (omlagt tjeneste) med et kortere varsel end 96 timer, ydes en godtgørelse for de placerede timer.

Der ydes ikke godtgørelse, hvis en ændring af mødeplanen ikke medfører ændring af start- og sluttidspunktet.

Hvis børnehaveklasselederen tilkaldes til ekstratjeneste, indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer. Ved ekstratjeneste forstås arbejde, som børnehaveklasselederen bliver pålagt med et varsel på mindre end 24 timer, og som ikke udføres i forlængelse af den planlagte mødetid, eksempelvis deltagelse i et møde med en anden personalegruppe.

Satser for godtgørelser og tillæg fremgår af skemaet i afsnittet Arbejdstidsbestemte tillæg.

En børnehaveklasseleder kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag for at løse uopsættelige opgaver, uden at fridagen betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der børnehaveklasselederen en betaling beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet.

Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås, medmindre der lokalt indgås aftale om det.

Der er dog to situationer, hvor børnehaveklasselederen kan få overarbejde uden aftale mellem kreds og kommune. Det drejer sig om overtimer ved løse vikartimer i løbet af skoleåret, samt hvor det i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsplanerne kan begrundes pædagogisk – eksempelvis at børnehaveklasselederen har undervisning i pågældende klasse eller lignende.

Arbejdstiden opgøres ved afslutningen af skoleåret/normperioden som summen af følgende:

  • Den individuelle tid
  • Tid i følge mødeplanerne
  • Præsterede arbejdstimer herudover
  • Tid afregnet som helhedsaftaler
  • Akkorder og timerammer uden for mødeplanen
  • Timer til kombinationsbeskæftigelse o. lign.
  • Timer til afspadsering, der ikke fremgår af mødeplanen
  • Frikøbte timer
  • Søgnehelligdage samt ferietimer, der er ønsket afviklet.

Hvis der i henhold til aktivitetsplanen er fastlagt en samlet arbejdstid, der overstiger den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, skal børnehaveklasselederen som minimum have godtgjort det fastlagte timetal i aktivitetsplanen.

Hvis arbejdstiden ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, godtgøres den overskydende tid med frihed af samme varighed med tillæg af 50%. Erstatningsfrihed kan, såfremt overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, gives som hele fridage af 7,4 arbejdstimer.

Erstatningsfriheden skal – medmindre andet aftales mellem lederen og børnehaveklasselederen - gives i den efterfølgende normperiode.

Kan erstatningsfriheden ikke gives i den efterfølgende normperiode, eller på det mellem børnehavelederen og lederen aftalte tidspunkt, ydes i stedet overarbejdsbetaling. Satserne for overarbejdsbetaling beregnes med 1/1924 af vedkommende børnehaveklasseleders årsløn incl. funktions- og kvalifikationsløn (på udbetalingstidspunktet) med et tillæg af 50%.

Lokalaftaler
Arbejdstidsaftalen giver mulighed for, at der lokalt på en række områder kan aftales fravigelser mellem kredsen og kommunalbestyrelsen. Denne fastlæggelse af aftalekompetencen indebærer, at fravigelser ikke kan aftales mellem tillidsrepræsentanten og skolens leder medmindre henholdsvis Danmarks Lærerforening/kredsen og kommunen har delegeret kompetencen. En delegation på arbejdsgiverside forpligter ikke til en tilsvarende delegation på organisationsside.

Der henvises til arbejdstidsaftalens § 15 om lokalaftaler vedr. hvilke områder, der kan fraviges.

FRAVÆR
Arbejdsdage, på hvilke børnehaveklasselederen er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. Hvis dagene ikke er fastlagt i en mødeplan, indgår de med 7,4 timer pr. dag. Dette gælder alle mandage til fredage og er uafhængigt af de 209 arbejdsdage, hvorpå læreren maksimalt kan pålægges arbejde.

Ved lovligt fravær (f.eks. sygdom) af mindst 4 ugers varighed anses en forholdsmæssig del af timetallet for de arbejdsopgaver, der ikke indgår i mødeplanen, for at være afviklet under fraværsperioden. Ved forholdsmæssigt menes i forhold til de 209 skoledage, med mindre andet er aftalt.

For en lærer, der varetager en arbejdsopgave, som er afregnet med en akkord, skal der, i de tilfælde hvor arbejdet ikke er varetaget på anden vis, således tages stilling til, om der skal ske ændringer i børnehaveklasselederens arbejdsforpligtelse, og i givet fald om arbejdsopgaven enten reduceres eller tildeles mere tid til løsningen. En børnehaveklasseleder, der er tillagt en timeramme, er ikke forpligtet til at varetage disse timer på et senere tidspunkt.

Arbejdsdage, på hvilke børnehaveklasselederen er fraværende på grund af graviditets-, barsels-, forældreorlov indgår i mødeplanen med 7,4 timer pr. dag. Dagene skal derfor indgå med 7,4 timer i førstkommende mødeplan efter varslingen.

Sker varslingen efter mødeplanens udlevering og der er mere end 4 uger tilbage af mødeplanen, indregnes såvel det mødeplansfastlagte som en forholdsmæssig del af det ikke mødeplansfastlagte (akkorder, timerammer eller helhedsaftale) i årsopgørelsen for den pågældende mødeplansperiode.

Sigtet med bestemmelsen er, at børnehaveklasseledere i forbindelse med graviditets-, barsels- og forældreorlov, hverken skal optjene overarbejde eller afspadsere under fraværsperioden.

Fravær på grund af ferie
De 5 første ferieuger indregnes med 7,4 timer pr. dag i aktivitetsplanen.

Børnehaveklasselederen kan dog indgå en aftale med skolens ledelse om at overføre ferietimer udover 4 uger til de følgende ferieår. Børnehaveklasselederen skal i forbindelse med skoleårets planlægning meddele skolens ledelse, om der ønskes overførsel. Denne meddelelse skal gives senest på en af skoleledelsen fastsat dato. Har skoleledelsen ikke fastsat en dato, skal meddelelse gives senest 1. maj.

Børnehaveklasselederen vælger selv, om ferietimer ud over den 5. ferieuge skal indregnes i årsnormen eller udbetales.

Ønskes timerne overført, skal dette aftales med skolens ledelse. Børnehaveklasselederen skal i forbindelse med skoleårets planlægning meddele skolens ledelse, om optjente ferietimer ud over 5 uger ønskes afviklet, udbetalt eller overført. Denne meddelelse skal gives på en af skoleledelsen fastsat dato. Har skoleledelsen ikke fastsat en dato skal meddelelse gives senest d. 1. maj.

Ønsker børnehaveklasselederen at afvikle ferietimer ud over den 5. ferieuge indregnes de med 6,8 timer pr. dag i årsnormen, således at nettonormen nedsættes. En børnehaveklasseleder kan ikke kræve, at antallet af skoledage nedsættes, men hvis forholdene tillader det, kan det konkret aftales med skolens ledelse.

Ønsker børnehaveklasselederen ferietimer ud over den 5. ferieuge udbetalt, sker dette for hver dag med 0,5% af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse. Den ferieberettigede løn vil normalt fremgå af optjeningsårets sidste lønseddel.

TILBAGEFALDSBESTEMMELSER

Tidsfastsættelse mv. til følgende arbejdsopgaver fastsættes lokalt ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og den lokale kreds:

  • Tjeneste uden for det faste arbejdssted
  • Rejser, der udføres som en del af tjenesten
  • Kursusdeltagelse
  • Lejrskoler o.l.

Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed, gælder følgende tilbagefaldsbestemmelser:

Tjeneste uden for det faste arbejdssted
Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid. Arbejdsfri perioder uden for det faste arbejdssted på indtil 2 timer medregnes fuldt ud. Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed end 2 timer, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden. I øvrigt medregnes arbejdsfri perioder ikke.

Rejser, der udføres som en del af tjenesten
Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler.

Kursusdeltagelse
Når en ansat efter godkendelse af lederen deltager i kursus beregnes arbejdstiden for den enkelte dag som summen af eventuel transporttid mv., eventuelle arbejdsfri perioder jf. ovenfor og planlagt kursustid samt den anden tjeneste, der eventuelt udføres på kursusdagen.

Ved internatkurser beregnes arbejdstiden på ud- og hjemrejsedagen som anført i ovenstående. På øvrige dage i internatopholdet beregnes arbejdstiden som 7,4 timer pr. dag.

Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg.

Hvis internatkurser afvikles på søn- eller helligdage, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 7,5 gange timesatsen for arbejde på søn- og helligdage, dvs. 327,08 kr. (aktuel værdi 422,90 kr.).

Hvis internatkurser helt eller delvis afvikles på lørdage efter kl. 11.00, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 3 gange timesatsen for arbejde på lørdage, dvs. 71,01 kr. (aktuel værdi 91,81 kr.).

Hvis der på internatkurser ifølge kursusprogram eller lignende er tilrettelagt undervisning eller anden faglig kursusvirksomhed efter kl. 17.00, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 2 gange timesats for arbejde i tidsrummet 17.00 til 06.00 (natpenge), dvs. 39,88 kr. (aktuel værdi 51,56 kr.).

Lejrskoler o.l.
Lejrskoler , hytteture og lignende arrangementer med overnatning indgår i mødeplanen fra 1/2 time før elevernes mødetid til 7 timer efter hjemkomsten. Lejrskoler afregnes med 14 timer pr. døgn. For ud- og hjemrejsedag regnes forholdsmæssigt afrundet opad til hele timer

Der ydes et tillæg på 126,95 kr. (aktuel værdi 164,14 kr.) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, skolerejser o.lign. arrangementer med overnatning. Tillægget ydes i stedet for frihedsopsparing og arbejdstidsbestemte tillæg. Afvikles arrangementer på lørdage, søndage og helligdage ydes et tillæg på 288,75 kr. (aktuel værdi 373,34 kr.) pr. påbegyndt dag. Der skal desuden ydes fraværsgodtgørelse (time/dagpenge).

ARBEJDSTIDSBESTEMTE YDELSER OG FRIHEDSOPSPARING
Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste
For tjeneste efter ordre eller ifølge en tjenesteplan, der udføres i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, ydes der for hver 37 timers tjeneste 3 timers frihed. I beregningen skal desuden indgå tjeneste, der udføres i tiden mellem 14 og 17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.

Den samlede frihedsopsparing opgøres efter normperiodens/skoleårets afslutning, og medregnes i normperiodeopgørelsen med 3/37 time for hver opsparet time, med mindre frihedsopsparingen efter aftale mellem børnehaveklasselederen og skolens ledelse er afviklet løbende eller løbende er udbetalt med normal timeløn.

Arbejdstidsbestemte tillæg
Kredsen kan aftale, at der i stedet for konkret opgjort frihedsopsparing og arbejdstidsbestemte tillæg ydes et fast tillæg.

Tillæg, godtgørelser mv. fremgår af nedenstående skema:

Tillæggene

Natpenge for tiden kl. 17 - 06
(jf. § 14, stk. 2)
19,94 kr. pr. time
(25,78)
Arbejde grundlovsdag
kl. 12.00 - 00.00 (jf. § 14, stk. 6)
43,61 kr. pr. time
(56,39)
Arbejde lørdag efter
kl. 11.00 til mandag kl. 04.00
(jf. § 14, stk. 4)
23,67 kr. pr. time
(30,60)
Arbejde søn- og helligdage
fra kl. 06.00 - 17.00 (jf. § 14, stk. 3)
19,94 kr. pr. time
(25,78)
3-delt arbejde (jf. § 14, stk. 8) 53,84 kr. pr. dag
(69,61)
Delt arbejde ud over
11 timer (jf. § 14, stk. 7)
5,80 kr. pr. time
(7,50)
Godtgørelse for omlagt tjeneste
(jf. § 14, stk. 9)
32,73 kr. pr. time
(42,32)
Tillæg for internatkurser, der afvikles
på søn- og helligdage (jf. pkt. 4 i bilag 1)
327,08 kr
(422,90).
Tillæg for internatkurser, der afvikles på
lørdage efter kl. 12.00 (jf. pkt. 4 i bilag 1)
71,01 kr.
(91,81)
Tillæg for internatkurser eller lign., der
afvikles efter kl. 17.00 (jf. pkt. 4 i bilag 1)

39,88 kr.
(51,56) 

Tillæg for deltagelse i lejrskoler, hytteture
og skolerejser pr. påbegyndt dag
(jf. pkt. 5 i bilag 1)
126,95 kr.
(164,14)
Tillæg for deltagelse i lejrskoler, hytteture
og skolerejser på lørdage, søndage og
helligdage pr. påbegyndt dag
(jf. pkt. 5 i bilag 1)
288,75 kr.
(373,34)


Tillæggene ydes uafhængigt af hinanden og uden hensyn til eventuel overtidsbetaling. Der kan således for samme arbejdspræstation ydes f.eks. overarbejdsbetaling, natpenge, søndagsgodtgørelse og tillæg for delt tjeneste, ligesom der sideløbende med udbetaling af natpenge optjenes frihed for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til 06.

Natpenge m.v. beregnes pr. påbegyndt halve time.

For 3-delt tjeneste ydes en fast godtgørelse uanset tjenestens udstrækning. Herudover ydes der – såvel for 2- som 3-delt tjeneste, der fra første mødetidspunkt til sidste hjemgangstidspunkt strækker sig ud over 11 timer, en godtgørelse for hver time ud over de 11 (beregnet pr. påbegyndte halve time). Ved opgørelsen af den delte tjenestes udstrækning medregnes også de mellemliggende arbejdsfri timer