Du er her: Løn- og ansættelsesforhold - Børnehaveklasseledere i folkeskolen
Børnehaveklasseledere i folkeskolen
Grundløn for børnehaveklasseledere i folkeskolen
Sidst redigeret: 18 aug 2015 13:00

Der er to lønsystemer for børnehaveklasseledere.:

  • Børnehaveklasseledere på grundlønssystemet
  • Børnehaveklasseledere på anciennitetslønsystemet (personlig ordning)

Alle, der er ansat efter 1. april 2000, er på grundlønssystemet og alle, der 31. marts 2000 var på løntrin 25 eller derunder, kom også på grundlønssystemet. Langt de fleste aflønnes på dette system.

Lønnen fremgår af bestemmelserne i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne. Det er specielt i §§ 3, 4, 5 og 6, bestemmelserne om løn for ansatte i grundlønssystemet findes. Du finder overenskomsten her.

Læs mere om de grundlæggende lønbestemmelser for børnehaveklasseledere med grundløn her.

Mere om lønsystemet:
Lønsystemet består af følgende lønelementer:

Grundløn, som er den mindste løn, der kan udbetales i den pågældende stilling.

Funktionsløn er løndele, der ydes for de funktioner, der er tillagt stillingen.

Kvalifikationsløn er løndele, der ydes for stillingsindehaverens kvalifikationer.

Børnehaveklasseledere er også omfattet af "resultatløn".

Grundløn
Grundlønnen for børnehaveklasseledere er pt. løntrin 27 + et årligt tillæg på 2.000 kr. i 31.3.2000-niveau.

Funktionsløn
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- eller funktionsområder), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.

Funktionsløn kan aftales centralt mellem KL og LC. De centrale parter kan aftale både område og størrelsen på tillægget eller kun området. I det tilfælde skal de lokale parter aftale størrelsen på tillægget. Endelig kan funktionsløn aftales lokalt mellem kreds og kommune. Funktionsløn kan aftales som løntrins-forbedringer eller som tillæg.

Funktionsløn er pensionsgivende. Funktionsløn kan fastlægges ved forhåndsaftaler, således at tillægget udbetales automatisk, såfremt bestemte, objektive konstaterbare kriterier er opfyldt.

Centralt er det aftalt, at der for følgende funktioner skal ydes funktionsløn. Størrelsen af tillægget aftales lokalt mellem kreds og kommune:

  • Flere/skiftende arbejdssteder
  • Selvstyrende team.

Til inspiration for fastsættelse af kriterier for funktionsløn har parterne udarbejdet en liste over vejledende kriterier. Listen er ikke udtømmende og ikke opstillet i prioriteret rækkefølge:

  • Arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever
  • Arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder
  • Særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter
  • Supervision i forhold til faggrupper
  • Udvikling af det enkelte fag
  • Særlige koordinerende funktioner
  • Samarbejde med UU-vejledere
  • Skolebiblioteksfunktionen
  • Mødeledelse i pædagogisk råd
  • Medarbejderrepræsentation i skolebestyrelse.
  • Konsultative opgaver.

Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte ansattes kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangspunkt i objektive forhold, eksempelvis uddannelse og erfaring.

Kvalifikationsløn kan aftales centralt mellem KL og LC. De centrale parter kan aftale både område og størrelsen på tillægget eller kun området. I det tilfælde skal de lokale parter aftale størrelsen på tillægget. Endelig kan kvalifikationsløn aftales lokalt mellem kreds og kommune. Kvalifikationsløn kan aftales som løntrinsforbedringer eller som tillæg.

Kvalifikationslønsforbedringer er pensionsgivende, medmindre andet aftales. Kvalifikationsløn kan fastlægges ved forhåndsaftaler, således at tillægget udbetales automatisk, såfremt bestemte, objektive konstaterbare kriterier er opfyldt.

Der er centralt aftalt kvalifikationsløn for børnehaveklasseledere i forhold til beskæftigelsesperioder efter grunduddannelsen. Kvalifikationslønnen starter efter 4 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen og stiger efter 8 og 12 år. Se ovenstående link til de grundlæggende lønbestemmelser for børnehaveklasseledere med grundløn.

Centralt er det også aftalt, at der skal ydes kvalifikationsløn for børnehaveklasseledere, der har bestået Pædagogisk Diplomuddannelse og gennemfører relevant videreuddannelse. Størrelsen af tillægget aftales lokalt.

Til inspiration for fastsættelse af kriterier for kvalifikationsløn har parterne udarbejdet en liste over vejledende kriterier. Listen er ikke udtømmende og ikke opstillet i prioriteret rækkefølge:

  • Specialviden med særlig betydning for skolens arbejde
  • Særlig faglig eller pædagogisk viden
  • Anden erhvervserfaring af betydning for jobbet
  • Erfaring fra flere arbejdssteder
  • Jobrokering
  • Opgaverotation.

Andre tillæg
Der ydes et tillæg som kompensation for udfasning af aldersreduktionen samt et fritvalgstillæg.

Se ovenstående link til de grundlæggende lønbestemmelser for børnehaveklasseledere med grundløn.

 
Anciennitetsløn for børnehaveklasseledere i folkeskolen
Sidst redigeret: 18 aug 2015 11:00

Der er to lønsystemer for børnehaveklasseledere. Her kan du læse om lønnen for børnehaveklasseledere på anciennitetsløn.

Alle, der 31. marts 2000 var på løntrin 27 eller derover, forblev på anciennitetslønsystemet.

Lønnen fremgår af bestemmelserne i Protokollat 2 til Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne. Det er specielt i §§ 1 og 2, at bestemmelserne om løn for ansatte i anciennitetslønsystemet findes. Du kan finde overenskomsten her.

Læs mere om de grundlægende lønbestemmelser for børnehaveklasseledere med anciennitetsløn her.

Centralt er det aftalt, at der for følgende funktioner skal ydes funktionsløn. Størrelsen af tillægget aftales lokalt mellem kreds og kommune:

  • Flere/skiftende arbejdssteder
  • Selvstyrende team

Der skal ydes kvalifikationsløn for følgende:

  • Bestået Pædagogisk Diplomuddannelse og gennemførelse af relevant videreuddannelse.

Størrelsen af tillægget aftales lokalt. Det er forudsat mellem parterne, at man i de lokale forhandlinger afpasser niveauerne, således at der tages hensyn til, at kvalifikations- og funktionsløndelen ikke lægges oven i en grundløn, men oven i et anciennitetsforløb.

 
Arbejdstidsregler
Sidst redigeret: 11 nov 2014 14:00

Gældende fra 1. august 2014

TR-håndbogens afsnit om arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i kommunerne, som de blev fastsat ved Lov 409, adskiller sig fra den sædvanlige opbygning af TR-håndbogen.

På foreningens websted kan du finde Grønspættebogen om arbejdstidsreglerne for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen.

Mange kredse har lavet lokale aftaler med kommunen eller er nået til en fælles forståelse med kommunen eller lignende. I andre kommuner har kommunalbestyrelsen eller den administrative ledelse givet lærerne instrukser om, hvordan arbejdstidsreglerne skal administreres.
Det betyder, at det er vigtigt at have styr på, hvad der gælder i den enkelte kommune. Det er derfor nødvendigt for dig som tillidsrepræsentant at kende
• indholdet i de centralt fastsatte arbejdstidsregler og
• indholdet i de kommunale beslutninger
for at få styr på, hvad der gælder om arbejdstidsreglerne netop i den kommune, som du er ansat i.

De kommunale beslutninger kan opdeles i 3 kategorier:
1. Kommunen har indgået en lokal arbejdstidsaftale med kredsen
2. Kommunen har udarbejdet et forståelsespapir med kredsen
3. Kommunen har politisk eller administrativt vedtaget egne regler eller retningslinjer for lærernes arbejdstid; herunder den enkelte skoleleders administration af reglerne.

Lokale aftaler
Der kan være indgået lokale aftale på kommune/kreds- eller kreds/skole-niveau. Aftaler der fraviger og supplerer loven skal indgås mellem de aftaleberettigede parter. De lokale parter er kreds og kommune.

Det er foreningens opfattelse, at man skal udvise forsigtighed, når det kommer til forståelser mellem ledelsen og den enkelte lærer. Sådanne forståelser er ikke bindende overenskomstmæssige aftaler, der forpligter skolelederen fagretsligt. 

Arbejdstidsreglerne er helt nye – og det kan være svært at gennemskue, hvilke konsekvenser en sådan fælles forståelse har f.eks. i forhold til de sikringer, der trods alt er i reglerne. Det skal nøje overvejes, om man kommer til at give afkald på nogle rettigheder, som det senere kan være svært at generhverve. Her er det vigtigt at kontakte kredsen, hvis ledelsen eller du selv eller dine kolleger overvejer at sætte jer i den situation, at der skal gælde andre regler end de centrale arbejdstidsregler.


Arbejdstidslandkortet – indgangen til din viden om arbejdstidsreglerne
Udgangspunktet for foreningens uddybning af arbejdstidsreglerne er – som konsekvens af ovenstående – teksten i Grønspættebogen. Klikker du på din kreds på kortet kommer du automatisk til de sider, hvor du kan finde både Danmarks Lærerforenings og kredsens kommentarer til de enkelte elementer i arbejdstidsreglerne.

Grønspættebogen er 2- delt
1. I rullegardinet under ”Emner” finder du en række konkrete emner, der knytter sig til lærerens og børnehaveklasselederens dagligdag. Det kan være en god idé at starte her. Emnerne er forholdsvis kort beskrevet, så de giver dig mulighed for en slags hurtig ”førstehjælp” i situationen.
2. I rullegardinet under ”Paragraffer” finder du selve lovteksten samt Danmarks Lærerforenings kommentarer til de enkelte paragraffer. Flere af de væsentligste paragraffer – særligt værnsreglerne – er beskrevet mere omfattende. Det er her, du kommer mere til bunds i, hvad der faktuelt gælder, så du som tillidsrepræsentant er ”klædt på” til eventuelle. drøftelser.

I dette afsnit af TR-håndbogen har foreningen valgt at supplere din viden med links til relevante emner/paragraffer ved at linke til TR-udsendelser. Disse deep links har alene organisationsrepræsentanter adgang til.

 Når du klikker på links til de oplistede TR-udsendelser kommer du, af sikkerhedsmæssige årsager, ind via filprogrammet [DLinFo]. Her skal du benytte dit 8-cifrede medlemsnummer som brugernavn og de 6 første cifre i dit cpr-nummer som adgangskode. Det gælder for alle TR’ere.

I de linkede TR-udsendelser har du mulighed for at læse mere om emner/paragraffer end det, der står i Grønspættebogen. I TR-udsendelserne er foreningens strategiske og politiske beslutninger uddybet; herunder eksempelvis vedrørende de sager om forståelsen af arbejdstidsreglerne, som foreningen har valgt at forfølge over for KL. Linkene til de relevante TR-udsendelser er en del 3 til de to førnævnte trin.

Derudover kan der være emner/paragraffer, som du kan hente yderligere information om hos din kreds. Kredsene har modtaget en række kredsudsendelser, der yderligere belyser en række af emnerne/paragrafferne.

Udover de TR-udsendelser, der er henvist til nedenfor, er der sendt en række udsendelser ud om folkeskolelovsreformen og udvalgte enkeltelementer i denne, samt en række udsendelser om samarbejdet mellem TR og AMR, arbejdet i MED mv.

Alle de nævnte elementer spiller sammen, når du som tillidsrepræsentant afdækker problem-stillinger. Du kan læse mere om disse emner under afsnittene ”Pædagogiske forhold”, ”Orga-nisationsforhold” og ”Arbejdsmiljø”.

TR-udsendelse nr. 028/2014
Denne udsendelse beskriver det udvidede undervisningsbegreb bl.a. med fle re eksempler, der belyser definitionen af undervisningen efter det udvidede undervisningsbegreb. Anvendelsen af definitionen har afgørende betydning for den enkelte lærers undervisningstillæg.

TR-udsendelse nr. 021/2014
TR-udsendelse omtaler en af arbejdstidsreglernes vigtigste værnsregler, bestemmelserne om opgørelse af arbejdstiden (arbejdstidsreglernes § 7).
Udsendelsen oplyser, at foreningen har udarbejdet en skabelon til opgørelse af arbejdstiden. Kredsen sørger for, at skabelonen tilrettes de lokale forhold. Redskabet skal understøtte arbejdet med at sikre, at lærerne får godtgjort den præsterede arbejdstid.

TR-udsendelse nr. 011/2014, særligt bilagene D, E og F
Materialet i denne TR-udsendelse er en række bilag til brug for afholdelse af  møde i Faglig Klub i uge 15 i 2014.
De nævnte bilag er meget anvendelige fortsat, f.eks. i forbindelse med overvejelser over ”Hvad kan vi gøre bedre ved planlægningen af næste skoleår”, ”Hvilke erfaringer har vi med opgaveoversigten til lærerne” og lignende.
Bilag E og bilag F styrker den enkelte lærer indholdsmæssigt i sine drøftelser om opgaveoversigten med lederen.
Med udgangspunkt i samtaleguiden (bilag D) er det en god idé, at Faglig Klub drøfter evt. tilpasninger af samtaleguiden, samt at klubben gør sig overvejelser over, hvilke emner det er nødvendigt af have fokus på ved drøftelserne med skolelederen. Hvis der er behov for fokus på forberedelsesopgaven beskriver bilag E indholdet i forberedelsesopgaven.

TR-udsendelse nr. 008/2014
Denne udsendelse tager fat i fortolkningen af arbejdstidsreglernes lejrskolebestemmelser. TR-udsendelsen er udsendt den 21. marts 2014, hvorfor afsnittet om ”Lærerens forberedelse af næste skoleår” ikke længere er relevant, men resten af udsendelsen er fortsat relevant.
Det er vigtigt, at du rådfører dig med kredsen i spørgsmål omkring afregning  af tid under en lejrskole m.m. Foreningen har udsendt flere kredsudsendelser om lejrskoleproblematikken, fordi foreningen ikke er enig i KL’s udmeldinger. Foreningen og KL har udarbejdet et uenighedsreferat.
Arbejdsgiverens førstefortolkningsret gælder, så længe uenigheden eksisterer, men det er vigtigt at følge foreningens rådgivning. Du kan henvende dig til  kredsen for  nærmere informationer.

TR-udsendelse nr. 032/2013
Heri beskriver foreningen de problemstillinger/spørgsmål, der opstår, hvis der overvejes andre ordninger om tilstedeværelse end den, der er beskrevet i arbejdstidsreglerne.  Arbejdstidsreglerne fastsætter, at arbejdstiden ”medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade  arbejdsstedet.”  Denne bestemmelse er en af værnsreglerne, som lovgiver har  fastsat for at sikre lærerne mod det grænseløse arbejde.
TR-udsendelsen giver dig nogle gode råd til, hvordan du forholder dig i de situationer, hvor eks. skoleleder eller en eller flere lærere ønsker noget andet.

TR-udsendelse nr. 021/2013, bilag 1
I denne udsendelse orienterer foreningen tillidsrepræsentanterne om de ændringer i løn- og arbejdstidsvilkår, som lærere og børnehaveklasseledere omfattes af fra 1. august 2014.