Dagpenge

Dagpenge 

Hensigten med dette afsnit i TR-håndbogen er at give tillidsrepræsentanten en almen orientering om a-kassespørgsmål.

Lovgivningen om beskæftigelsesforhold/a-kasseforhold skal kunne rumme hele det danske arbejdsmarked, både det offentlige og det private. Lovgivningen på området er derfor omfattende og kompleks – og der forekommer meget ofte regelændringer.

Læs udtømmende om dagpenge, regler og pligter på Lærernes a-kasses hjemmeside – Klik her!

Medlemmer, der ønsker råd og vejledning på området, skal altid henvises til Lærernes a-kasse. 

For at have ret til dagpenge fra a-kassen skal en række betingelser være opfyldt. Betingelserne drejer sig om 3 områder:

  • medlemskabets varighed
  • beskæftigelsens varighed
  • rådighed for arbejdsmarkedet

Medlemskabets varighed
For at have ret til dagpenge mv. skal man have været medlem af en a-kasse i 1 år. Nyuddannede lærere kan dog opnå dagpengeret 1 måned efter endt uddannelse, hvis tidsfristen på 2 uger for ansøgning om medlemskab er overholdt. Perioder, hvor man er medlem af en a-kasse, kaldes medlemsperioder.

Mulighed for gratis medlemskab under grunduddannelse
Hvis man er under uddannelse til folkeskolelærer eller PB i ernæring og sundhed kan man, hvis man har blot en times arbejde inden for a-kassens faglige område, være gratis medlem af a-kassen et år før man bliver færdiguddannet – og på den måde blive dagpengeberettiget fra første dag efter bestået uddannelse. Man kan altså derved undgå den sædvanlige karensmåned, som ellers er et vilkår for nyuddannede.

For at få den økonomiske fordel, skal man melde sig ind senest et år før uddannelsens afslutning. Der er en øvre grænse for, hvor meget man må tjene. For at blive fritaget for kontingent, skal man udfylde et ansøgningskema om kontingentfritagelse.

På a-kassens hjemmeside kan læses mere om betingelserne for at blive medlem under studiet.

Beskæftigelsens varighed
Kun arbejde i medlemsperioder tæller med ved beregningen af beskæftigelsens varighed. Inden for en medlemsperiode på 3 år skal et medlem være beskæftiget i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger (1924 timer). Kravet om 52 ugers arbejde gælder dog ikke for nyuddannede, der ansøger om a-kassemedlemsskab senest 2 uger efter endt uddannelse.

For lærere m.fl. betyder det, at dagpengeretten kan opnås efter et års medlemskab, hvis hun/han har været fuldtidsbeskæftiget i et år svarende til den årlige arbejdstid på 1924 timer.

Arbejdsperioder, hvor der ydes offentligt løntilskud, medregnes ikke.

Rådighed for arbejdsmarkedet
Det er en betingelse for at få dagpenge, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer, at den ledige skal

  • opholde sig i Danmark
  • være tilmeldt og have kontakt til Jobcentret
  • have sit CV liggende på www.jobnet.dk og ajourføre det jævnligt
  • være parat til at overtage arbejde formidlet af Jobcentret
  • indgå aftale om individuelt kontaktforløb hver 3. måned
  • være aktivt arbejdssøgende
  • medvirke til udarbejdelse af en eventuel individuel jobplan
  • følge tilbudene i en jobplan.
  • kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, arbejdet er formidlet.

Supplerende dagpenge
Arbejder en ansat mindre end fuld sædvanlig arbejdstid, er der mulighed for at få supplerende dagpenge, som udbetales på den individuelle sats.

En række betingelser skal dog være opfyldt, bl.a.:

  • man skal forsat være tilmeldt Jobcentret som ledig
  • man skal være aktivt arbejdssøgende til fuldtidsstillinger

 

Timelønnede lærere kan overtage arbejde på fuld tid med dags varsel, da der er tale om en ansættelse fra dag til dag. Derfor kan timelønnede, dagpengeberettigede lærere modtage supplerende dagpenge, hvis de ledige timer i en uge udgør mindst 7,4 timer.

Månedslønnede lærere, ansat med mindre end fuld tid, kan ikke umiddelbart frigøres til ansættelse i fuldtidsstillinger, da de som udgangspunkt har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren. For at få supplerende dagpenge fra a-kassen skal en månedslønnet lærer:

  • frigøres fra sit opsigelsesvarsel til arbejdsgiveren og
  • forblive tilmeldt Jobcentret.

 

Læreren skal dokumentere frigørelsen fra opsigelsesvarslet. Det kan fremgå af ansættelsesbrevet eller af en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten udleveres af a-kassen og skal underskrives af arbejdsgiveren. Dokumentationen skal være a-kassen i hænde senest 5 uger efter, at ansættelsen er begyndt. Overskrides denne frist, vil der først kunne udbetales supplerende dagpenge fra den dag, attesten er modtaget i a-kassen.

Månedslønnede lærere kan højst få supplerende dagpenge i 30 uger inden for de sidste 104 uger. Det gælder uanset, om man er ansat med eller uden et opsigelsesvarsel.

Retten til supplerende dagpenge bortfalder, hvis beskæftigelsesgraden overstiger 29,6/37, svarende til 1539,2/1924 beregnet for en normperiode på et skoleår.

Der kan normalt kun oprettes én lærerstilling med mindre end fuldt timetal ved hver skole.

Bortfald af dagpenge, sygdom, karantæne, overskydende timer mv.
I en række tilfælde kan a-kassen ikke udbetale dagpenge, fordi man ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder, når man f.eks. er:

  • omfattet af strejke eller lockout
  • syg
  • frihedsberøvet
  • forsørget på institution
  • ved at aftjene værnepligt eller unddrager sig den
  • under uddannelse (se dog afsnittet herom)
  • på barsel
  • under ophold i udlandet.

 

Et medlem er selvforskyldt ledig og mister dagpengeretten i 3 uger (karantæne), hvis medlemmet uden gyldig grund:

  • afslår et formidlet arbejde
  • afslår et formidlet arbejde under deltagelse i tilbud
  • afslår deltagelse i puljejob eller omskoling
  • afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel jobplan
  • afslår et tilbud efter en individuel jobplan
  • opsiger et formidlet arbejde inden for en uge
  • ikke tilmelder sig Jobcentret senest 14 dage efter første feriedag
  • uden gyldig grund opsiger sit arbejde
  • bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet selv
  • uden gyldig grund ophører i et tilbud efter en individuel jobplan.

 

Det nævnte gælder også adfærd, der må sidestilles med afslag, f.eks. udeblivelse.

Karantænen er effektiv, dvs. at der f.eks. ikke kan afvikles karantæne under ferie.

Ved gentagne forseelser kan betingelserne for ret til dagpenge skærpes.

Deltagelse i uddannelse
Ledige har visse ret begrænsede muligheder for uddannelse med fortsat ret til at modtage dagpenge. Ved tilmelding til undervisning har den ledige pligt til straks at give Lærernes a-kasse og Jobcentret besked.

Der er to muligheder for at uddanne sig som ledig:

  • Man kan tage uddannelse med dagpengeret
  • Man kan tage selvvalgt uddannelse i op til seks uger.

Den ledige skal være aktivt arbejdssøgende under uddannelsen og parat til at overtage formidlet arbejde. Hvis et medlem får formidlet arbejde og undlasder at tage dette til fordel for undervisningen, vil dagpengeudbetalingen omgående ophøre.

Der er fastsat en række begrænsninger/betingelser for uddannelser, ledige må at deltage i, men der er dog mulighed for at deltage i seks ugers selvvalgt uddannelse. Se pjecen "Uddannelse når du er ledig" på a-kassens hjemmeside. Kontakt a-kassen for yderligere oplysninger om mulighederne for uddannelsesaktiviteter med dagpengeret.

Dagpengeperioden og referenceperioden
Ledige medlemmer kan få dagpenge i op til to år (104 uger) inden for en periode på tre år (156 uger).

Perioden på tre år kaldes referenceperioden. Uger, som ikke er brugt inden for de tre år, falder væk.

Dagpengeperioden kan sammenlignes med et klippekort. Klippekortet har 104 klip (uger), og er gyldigt i 156 uger. Alle ydelser a-kassen udbetaler, tæller som ledighed. Det gælder også perioder med ansættelse i job med løntilskud. Hver uge med udbetaling af dagpenge eller andre ydelser, bruger en uge af dagpengeretten. Selv ved udbetaling af dagpenge én dag, forbruges en uge af dagpengeretten.

En karantæneperiode forbruger også af dagpengeperioden. Ved sygdom tæller de første seks uger med sygedagpenge også som ledighed. En sammenhængende sygdomsperiode udover seks uger forlænger referenceperioden.

Aktiviteter i dagpengeperioden
I dagpengeperioden er der forskellige aktiviteter, som man har ret og/eller pligt til at følge. Det drejer sig fx om løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Det er Jobcentret, der er ansvarlig for at vejlede om og formidle tilbud, mens der udbetales dagpenge. Reglerne er fastlagt i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats (Lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14/12/2009).

I a-kassen er der et ”på vej i job”- forløb, som giver den ledige sparring og vejledning i forbindelse med jobsøgning. Se pjecen ”Ledighed og vejen til job” på a-kassens hjemmeside.