Beskæftigelsesforhold Efterløn

Fleksibel efterløn

Fleksibel efterløn

Hensigten med dette afsnit i TR-håndbogen er at give tillidsrepræsentanten en almen orientering om a-kassespørgsmål.

Lovgivningen om beskæftigelsesforhold/a-kasseforhold skal kunne rumme hele det danske arbejdsmarked, både det offentlige og det private. Lovgivningen på området er derfor omfattende og kompleks – og der forekommer meget ofte regelændringer.

Læs udtømmende om efterløn på Lærernes a-kasses hjemmeside – Klik her!

Medlemmer, der ønsker råd og vejledning på området, skal altid henvises til Lærernes a-kasse.

Efterlønsreglerne er nu væsentligt forskellige afhængigt af, om man er født før eller efter 1. januar 1954. De beskrevne regler gælder fuldt ud for medlemmer, der er født inden 1. januar 1954. For øvrige medlemmer gælder der andre regler for efterlønsalder, pensionsmodregning mv. - se afsnittet ”Ændringer i efterlønsreglerne 2011”.

Efterlønsbetingelser
Betingelserne for ret til efterløn er, at man skal

  • have været medlem af en a-kasse i mindst 30 år. Hvis medlemmet er født før den 1. marts 1952, kan kravet opfyldes ved uafbrudt medlemskab fra marts 1992 til 60 årsdagen. A-kassemedlemmer, der er født efter den 29. februar 1952, men før 1. juli 1964, kan opfylde kravet ved uafbrudt medlemsskab fra 1. juli 1999, dog mindst 20 år inden for 25 år
  • være fyldt 60 år (OBS! andre regler for medlemmer født fra 1954 og frem, se senere)
  • have betalt efterlønsbidrag
  • være dagpengeberettiget ved overgang til efterløn
  • bo i Danmark
  • have en pensionsoversigt.

Efterlønsbevis
Når medlemmet bliver 60 og opfylder betingelserne for at gå på efterløn, kan der udstedes et efterlønsbevis. A-kassen sender kort før 60 års dagen et brev om beviset, hvor man skal besvare nogle få spørgsmål. Er alle betingelser opfyldt, udsteder a-kassen derefter beviset sammen med en pensionsoversigt.

Beviset giver ret til efterløn, selvom der skulle opstå sygdom, der gør, at det ikke længere er muligt at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Efterlønsbeviset giver ret til mindst den efterlønssats, der er ret til på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset udstedes.

To år efter udstedelse af efterlønsbeviset er der mulighed for højeste dagpengesats, et lempeligere pensionsfradrag og for optjening af den skattefri præmie.

Der skal altid søges i a-kassen om overgang til efterløn, og det skal se i god tid – gerne tre måneder før ønsket overgang. Driver man selvstændig virksomhed må der gerne ansøges seks måneder før, da det kan være meget vanskeligt at få godkendt en sådan aktivitet samtidig efterløn.

Efterlønsbidrag
Der skal foruden kontingent til a-kassen betales et særskilt efterlønsbidrag. Det skal betales i 30 år inden for en periode på 30 år for, at man får ret til efterløn. Det betyder, at man senest som 30-årig skal i gang med at betale efterlønsbidraget. Ellers mistes muligheden for at få efterløn som 62-årig.

Efterlønsbidraget er det enkelte medlems personlige ejendom. Det betyder, at medlemmet til enhver tid kan få sit opsparede efterlønsbidrag overført til sin arbejdsmarkedspension. Hvis medlemmet ikke har en arbejdsmarkedspension, kan efterlønsbidraget overføres til en anden pensionsordning efter eget valg.

I forbindelse med tilkendelse af førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne og dermed manglende mulighed for at modtage efterløn bliver bidraget tilbagebetalt. I tilfælde af død udbetales bidraget til boet.

Efterlønssats
Efterlønssatsen afhænger af, hvornår medlemmet går på efterløn. Sker det som 60-årig, kan der højest udbetales 91 pct. af den højeste dagpengesats.

Hvis medlemmet har ret til efterløn som 60-årig og får sit efterlønsbevis, men udskyder efterlønnen i mindst to år og arbejder mindst 3.210 timer i de to år, vil medlemmet kunne få 100 pct. af den højeste dagpengesats.

De aktuelle dagpengesatser kan ses på www.dlfa.dk

Den skattefrie præmie
Hvis medlemmet undlader at gå på efterløn eller trækker sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, kan der optjenes en skattefri præmie. Præmien optjenes i portioner. En portion udgør 6 % af den maksimale dagpengesats på årsbasis og udbetales af Lærernes a-kasse som et skattefrit engangsbeløb, når medlemmet når folkepensionsalderen.

Når der er udstedt et efterlønsbevis, skal medlemmet blive på jobbet i mindst to år og arbejde mindst 3.120 timer, før medlemmet eksempelvis som 62-årig kan gå i gang med at optjene den skattefrie præmie.

Præmiens aktuelle størrelse kan ses på www.dlfa.dk. Præmien udløses hver gang medlemmet arbejder 481 timer i et kvartal. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) i et kvartal. Medlemmet kan højst optjene 12 præmieportioner, svarende til fuldtidsarbejde i tre år.

Arbejde i efterlønsperioden
Uanset tidspunktet for overgang til efterløn gælder der fælles regler for fradrag i efterlønnen på grund af arbejde.

Udgangspunktet er, at man kan have lønarbejde uden begrænsning, og

  • at fradrag for arbejde foretages time for time, og
  • at fradraget foretages, efter at der er foretaget fradrag for pensioner.

Til brug for fradragsberegningen anvendes begrebet ”Efterlønstimen”. En efterlønstime er lig 1/1924 af den årlige efterløn efter fradrag for pensioner.

Fradraget for arbejde vil ske uge for uge. Er der således i en uge præsteret arbejde i 20 timer, vil der ske fradrag med et beløb svarende til 20 efterlønstimer.

Der er særlige regler, som under en række forudsætninger gør det muligt at nedsætte timefradraget ved arbejde til en lav løn.

Fradrag for pensionsopsparing
Der skal foretages et fradrag i efterlønnen for pensionsopsparing. Fradraget afhænger af, hvornår medlemmet går på efterløn og hvilken type pensionsopsparing, der er tale om.

Der er to hovedprincipper:

  • Hvis medlemmet er berettiget til efterlønssatsen på højst 91 % af højeste dagpengesats, sker der et vist fradrag for alle pensionsordninger, uanset om der er tale om ratepensioner, kapitalpensioner eller andre pensionsopsparinger. Fradrages foretages uanset om pengene udbetales eller ej, og uanset om pensionen er privattegnet eller led i et tidligere ansættelsesforhold.
  • Hvis medlemmet er berettiget til den høje efterlønssats på 100 % af dagpengesatsen, vil der ske et fradrag for pensionsopsparinger med løbende udbetaling, der et led i et ansættelsesforhold, og som kommer til udbetaling i efterlønsperioden.

Der gælder andre regler for medlemmer født i 1956 eller senere.

Bundfradraget
Der fradrages et bundfradrag, inden der modregnes i efterlønnen. Bundfradragets aktuelle størrelse kan ses på www.dlfa.dk.

Der er dog ikke noget bundfradrag ved fradrag for pensioner med løbende udbetaling, der er tegnet som et led i et ansættelsesforhold, og som kommer til udbetaling i efterlønsperioden.

Fradrag
Hvis medlemmet går på efterløn som 60- eller 61-årig, og modtager 91 % af den højeste dagpengesats i efterlønsperioden, er fradraget for pensionsopsparingen afhængig af, hvilken pensionstype der er tale om. Se de eksakte regler på www.dlfa.dk.

Hvis medlemmet går på efterløn med højeste efterlønssats, fradrages der kun for pensioner med løbende udbetaling i efterlønsperioden, som er et led i tidligere ansættelsesforhold (f.eks. tjenestemandspension).

Ændring i efterlønsreglerne 2007
I januar 2007 kom der nye regler om, hvornår man kan gå på efterløn samt om, hvor længe man skal have været medlem og have betalt efterlønsbidrag. Medlemmer født før 1. januar 1959, er ikke berørt af disse ændringer. 

Fødselsdato

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

Frem til 1954

60 år

65 år

01.01.1954 - 30.06.1954

60½ år

65½ år

01.07.1954 - 31.12.1954

61 år

66 år

01.01.1955 - 30.06.1955

61½ år

66½ år

01.07.1955 - 31.12.1955

62 år

67 år

01.01.1956 - 30.06.1956

62½ år

67 år

01.07.1956 - 31.12.1958

63 år

67 år

01.01.1959 - 30.06.1959 

63½ år

67 år

01.07.1959 - 31.12.1962

64 år

67 år

01.01.1963 - 31.12.1966

65 år

68 år*

01.01.1967 - 31.12.1970 

66 år

69 år*

01.01.1971 - 31.12.1974

67 år

70 år*

01.01.1975 - eller senere

67½ år

70½ år*

* Afhængig af om gennemsnitslevealderen som pensionist i Danmark øges.

For medlemmer, som forud for 1. januar 2007 betalte efterlønsbidrag, gælder en række overgangsregler, der sikrer, at de ved fortsat betaling kan gå på efterløn efter en kortere bidragsperiode. Der sker dog en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 for medlemmer, der er født efter 1958. Efterlønsalderen kan fra 2025 stige yderligere i takt levetidsudviklingen.

Ændringer i efterlønsreglerne 2011
Ændringerne i efterlønsreglerne i 2011 berører medlemmer, der er født fra og med 1. januar 1954.

Født 1. januar 1954 - 31. december 1955 – overgangsregler:

http://www.dlfa.dk/default.aspx?func=article.view&id=688721&lang=DK

Født 1. januar 1956 - 30. juni 1959 – overgangsregler:

http://www.dlfa.dk/default.aspx?func=article.view&id=688722&lang=DK

Født efter 1. juli 1959 - nye regler:

http://www.dlfa.dk/default.aspx?func=article.view&id=688723&lang=DK

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om de generelle regler for bidragsbetaling og efterløn kan findes på Lærernes a-kasses hjemmeside www.dlfa.dk. For konkret rådgivning og vejledning henvises altid til a-kassen.