Løn- og ansættelsesforhold Ansvar og pligter

Den ansattes pligter

Det er umuligt udtømmende at angive, hvilke pligter der påhviler f. eks. en lærer, men i hovedtræk vil de fleste have en klar fornemmelse af, hvad man som lærer har pligt til at gøre eller undlade. Som eksempler på pligter i ansættelsesforholdet kan nævnes pligten til at være på skolen i den fastsatte tid og til at varetage sine funktioner på en tilfredsstillende måde, samt pligten til at overholde de regler, som gælder for skolens virksomhed.

I det følgende gives en række eksempler på pligter i ansættelsesforholdet.

Tilsynspligten
Bekendtgørelsen om tilsynet med folkeskolens elever i skoletidenpræciserer tilsynets art og omfang, samtidig med at de er smidige og forenelige med de samværsformer, der i dag findes i folkeskolen.

Tilsynet kan tilrettelægges på flere forskellige måder. Det har aldrig været meningen, at hele lærerpersonalet samtidig skal holde samtlige elever under streng observation. For eksempel er det i frikvartererne almindeligt, at én tilsynsførende på samtlige kollegers vegne fører tilsyn med eleverne. Skolens ordensregler kan også tillade eleverne at opholde sig i almindelige klasselokaler i frikvartererne, når blot der er etableret en ordning, der bevirker, at eleverne ikke på noget tidspunkt kan føle sig sikre på, at en ansat ikke vil gribe ind. Større elever kan i skemabundne mellemtimer vælge at opholde sig på skolen eller forlade den. Der er endvidere hjemmel til at anvende denne bestemmelse også for tilfældige mellemtimer.

Nogle undervisningsformer gør det muligt for læreren at udøve sit tilsyn ved konstant kontakt med eleverne. I andre situationer kan det ske ved at læreren på skift tilser arbejdende elevgrupper. I visse tilfælde kan tilsynspligten opfyldes ved forudgående instruktion af eleverne.

Det er nødvendigt, at der er regler for, hvilke sanktioner der bringes i anvendelse over for elever, der ikke selv kan administrere en ordning baseret på princippet: frihed under ansvar.

Hvilken ordning man end måtte ønske at etablere, bør man sørge for at få den godkendt af skolebestyrelsen, som dels fastsætter ordensregler, dels er tilsynsmyndighed for skolen

Samarbejdspligt
Der står i folkeskoleloven, at skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Samarbejdet foregår dels mellem lederen og repræsentanter for de ansatte gennem samarbejdsudvalget, dels mellem lederen og den enkelte lærer, f. eks. i forbindelse med henvisning til specialundervisning.

Lærerne har også en forpligtelse til at samarbejde indbyrdes. Det er derfor vigtigt, at alle ansatte i det daglige viser sig positivt indstillet på et åbent og loyalt samarbejde. Da samarbejde er en pligt, kan arbejdsgiveren iværksætte sanktioner over for ansatte, som tilsidesætter denne pligt.

Hjemmet har hovedansvaret for elevens opførsel og har væsentlig indflydelse på elevens indstilling til arbejdet i skolen. Derfor er et positivt og direkte samarbejde mellem hjem og skole af stor betydning. Kontakten mellem skole og hjem bør være så tæt som muligt for at øge hjemmenes interesse og følelse af medansvar for skolens arbejde.

Tavshedspligt
Offentligt ansatte har tavshedspligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser. For folkeskolens ansatte vedrører tavshedspligten først og fremmest beskyttelse af enkeltpersoners private eller interne (herunder økonomiske) forhold.

Oplysninger om enkeltpersoners private forhold må heller ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed, med mindre der er udtrykkelig hjemmel til det. Der er f.eks. hjemmel til at videregive oplysninger til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde (det såkaldte SSP-samarbejde). Oplysninger må derimod ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

For tydeligheds skyld kan tavshedspligt blive tjenstligt pålagt, men pålægget skal have hjemmel i lovgivningen eller anden gyldig bestemmelse. En ansættelsesmyndighed kan f.eks. ikke ved at pålægge de ansatte tavshedspligt tilsidesætte den grundlovssikrede ytringsfrihed, f.eks. vedrørende oplysninger som er offentligt tilgængelige i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.

Foreningen modtager ofte spørgsmål om, hvor vidt en ansat har en sådan loyalitetspligt over for kommunalbestyrelse, skolebestyrelse og skoleledelse, at der heraf kan følge en begrænsning af ytringsfriheden.

Danmarks Lærerforening har i 2015 udsendt en publikation om ytringsfrihed. Du finder den ved at følge dette link.

Ændringer i stillingen
Tjenestemænd har inden for sit ansættelsesområde pligt til at acceptere ændringer i stillingens indhold, hvis tjenestens karakter ikke ændres, således at stillingen ikke længere kan anses for passende. I samme omfang kan man pålægges at overtage en anden stilling. For folkeskolens lærere m.fl. vedrører dette først og fremmest forflyttelser mellem skolerne inden for (amts)kommunen på grund af forskydninger i arbejdsmængden.

Hovedstyrelsen har fastsat, hvilke overordnede principper foreningen ønsker lagt til grund for sådanne forflyttelser:

1.     Der tilskyndes mest muligt til frivillig forflyttelse.

2.     Hvis yderligere forflyttelser er nødvendige, udvælges de(n) pågældende med hensyntagen til bl.a. anciennitet, pædagogiske forhold og menneskelige hensyn.

3.     Skolens leder stiller forslag til lederen af kommunens skolevæsen om forflyttelser i henhold til punkt 1-2. Der indhentes ikke udtalelser fra skolebestyrelse ved uansøgte forflyttelser.

Hovedstyrelsen har med disse overordnede principper ønsket at sikre de ansatte i folkeskolen mod usaglige og vilkårlige forflyttelser. Hovedstyrelsen ønsker desuden at sikre foreningens fortsatte mulighed for lokal, aktiv medvirken ved fastsættelse af forflyttelsesprocedurer og -kriterier. Det er den lokale kreds, som repræsenterer foreningen i forflyttelsessager, og kredsen kan derfor indgå aftale med kommunen om, hvilke kriterier der skal lægges til grund for disse sagers afgørelse.

Det er foreningens opfattelse, at de lokale kredse bør sikre sig, at de så tidligt som muligt inddrages i fastlæggelsen af procedurer og kriterier lokalt. Kredsenes medvirken skal ske med udgangspunkt i de vedtagne overordnede principper. De nævnte kriterier (anciennitet, pædagogiske forhold og menneskelige hensyn) er ikke prioriteret indbyrdes. Det er op til kredsens afgørelse, hvordan den lokalt vil vægte de forskellige hensyn. Det er også op til kredsen at fastsætte anciennitetsrækkefølgen og vurdere, i hvilke situationer det vil være rimeligt at fravige andre kriterier til fordel for menneskelige hensyn.

Procedurer og kriterier kan med fordel fastsættes i forbindelse med fastlæggelse af en flerårig personalepolitik, der løbende justeres i et samarbejde mellem kredsen og de lokale skolemyndigheder.