Løn- og ansættelsesforhold Frie Fagskoler

Arbejdstid for lærere

Arbejdstidsreglerne for lærere ved frie fagskoler findes i protokollater om arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie fagskoler og i aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Hertil har Finansministeriet – Moderniseringsstyrelsen – lavet en vejledning om arbejdstidsreglerne for lærere på frie grundskoler og frie fagskoler.

Til det lokale arbejde om forholdene vedr. arbejdstid henvises til parternes fælles initiativer om arbejdstid fra OK 15.

Arbejdets tilrettelæggelse
Det er væsentligt, at der på skolerne/institutionerne finder en drøftelse sted om de overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen. Den almindelige adgang til at indgå lokale aftaler gælder.

Skolens ledelse foretager planlægningen af arbejdet i dialog med de ansatte og efter de af skolens bestyrelse afstukne rammer. Det er i den forbindelse forudsat, at der tages hensyn til skolens opgaver, type, fysiske rammer og arbejdsform samt lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen mv. pædagogisk forsvarligt.

Skolens tillidsrepræsentant skal endvidere gives mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling og arbejdstidsplaner samt ændringer heri.

Planlægning af arbejdstiden 
Den normale arbejdstids længde udgør gennemsnitligt 37 timer ugentligt for en fuldtidsansat, 7,4 timer pr. arbejdsdag. For deltidsansatte nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt. Ledelsen kan tilrettelægge arbejdstiden, så den ugentlige arbejdstid varierer hen over året.

For at sikre kvaliteten af undervisningen og en effektiv udnyttelse af tiden er det vigtigt, at der planlægges, så læreren har mulighed for sammenhængende og effektiv tid til forberedelse, og at det er muligt at følge op på undervisningen i forhold til planlægningen af de kommende undervisningsforløb i faget. Det er endvidere vigtigt, at der ved planlægningen af arbejdstiden er opmærksomhed på, at lærerne får reelle muligheder for at mødes om opgavevaretagelsen såvel i fag som i tværfaglige sammenhænge.

Planlagt forberedelsestid bør som udgangspunkt respekteres. Når der er behov for at ændre lærerens tid til forberedelse, skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen.

Dagarbejde eller døgnarbejde?
Efter reglerne om arbejdstid for tjenestemænd i staten gælder der forskellige regler afhængigt af, om den ansatte har dagarbejde eller døgnarbejde.

Der er ikke fastlagt faste vilkår, som afgør, om en lærer er omfattet af dag- eller døgnarbejde. Det er ledelsen, der ud fra en konkret vurdering skal afgøre, om en lærer er omfattet af reglerne om dag- eller døgnarbejde. Det er derfor nødvendigt at få ledelsen til at forholde sig til, hvilke regler den enkelte lærer er omfattet af.

Praksis viser dog, at har en ansat flere faste weekendvagter og almindeligt forekommende aftenarbejde, så taler det for, at vedkommende er omfattet af reglerne om døgnarbejde.

Opstår der tvivl eller uenighed i forbindelse med ledelsens vurdering, kan kredsen bidrage med råd og vejledning.

Kostskoletilsyn
Kostskoletilsynet fastlægges for den enkelte lærer til mindst 200 og højst 650 timer årligt. Mindstetimetallet kan fraviges, hvis kun en mindre del af eleverne bor på skolen.

Ved tilrettelæggelse af kostskoletilsynet skal der tages behørigt hensyn til arbejdet med undervisning, forberedelse og skolens øvrige virksomhed. For at begrænse hvor mange timer den enkelte lærer kan planlægges med i en uge, kan der kun planlægges med én nattevagt i en weekend (fredag kl. 23 til mandag kl. 06), medmindre læreren er indforstået med, at der planlægges med flere.

Ved kostskoletilsyn mellem kl. 7.00 og kl. 23.00 medregnes fuldt ud som arbejdstimer. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 7.00 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i eget hjem og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse eller på skolen.

Årsnorm
Arbejdstiden beregnes inden for en årsnorm, som normalt løber fra skoleårets start 1. august til skoleåret slutter 31. juli - normperioden. Nærmere om beregning af arbejdstiden inden for årsnormen findes i 
vejledning om arbejdstidsreglerne for lærere på frie grundskolerkapitel 5.2.

For at sikre et godt arbejdsmiljø skal arbejdsopgaverne så vidt muligt fordeles jævnt hen over normperioden.

Tilstedeværelse
Ifølge arbejdstidsreglerne er udgangspunktet, at den ansatte er tilstede på arbejdsstedet fra mødetidspunktet, til arbejdsstedet kan forlades igen. Ledelsen kan imødekomme den ansattes ønske om at arbejde hjemme. Den tid ledelsen har givet tilsagn om, at den ansatte kan arbejde hjemme, vil medgå i arbejdstidsopgørelsen som tid, hvor den ansatte har været på arbejde.

Ønskes der en egentlig aftale om flekstid på skolen, vil det være en fravigelse af arbejdstidsreglerne, og det vil være nødvendigt at indgå en kollektiv lokal aftale herom. I sådanne tilfælde, skal der søges rådgivning i kredsen.

Opgaveoversigt 
Ledelsen udarbejder en opgaveoversigt til den ansatte, som overordnet angiver de opgaver den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der blandt andet afstemmes forventninger til, om lærernes samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.

Det er vigtigt, at der sker en kvalificeret dialog om opgaveoversigten. Dialogen om opgaveoversigten skal foregå forud for normperioden. Lokalt kan det drøftes, om opgaveoversigten udarbejdes for en kortere tidshorisont – evt. kvartalsmæssigt. Dialogen om opgaveoversigten indeholder en drøftelse af, hvilke opgaver læreren skal varetage, opgavernes omfang og kvaliteten i opgaveløsningen og lederens overordnede vurdering af tidsforbruget til opgaverne.

Som leder har man både ret og pligt til at lede og fordele arbejdet. Ved opgavefordelingen og ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det vigtigt at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at nå målene for uddannelserne. En undervisning af høj kvalitet forudsætter, at den er velforberedt, og at læreren har mulighed for at følge op på kursisternes/elevernes resultater. Ved vurderingen af omfanget af opgaverne herunder forberedelsen mv. inddrages blandt andet lærerens forudsætninger, erfaring med faget, uddannelse og efteruddannelse i faget, holdstørrelse, kursist-/elevsammensætningen og det faglige spænd i kursist-/elevgruppen særlige vejlednings- og fastholdelsesopgaver, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med virksomheder, eksterne samarbejdsparter mv.

Opgaveoversigten skal ikke opfattes som et bindende tilsagn. Opgaveoversigten er et planlægningsredskab og en forventningsafstemning, som både ledelse og lærer kan tage initiativ til at drøfte justeringer af undervejs.

Opgaveoversigterne skal være udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier.

Opgaveoversigten danner grundlag for den løbende udbetaling af undervisningstillæg og for deltidsansatte tillige fastlæggelse af beskæftigelsesgraden.

Ledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov. Med indførelse af nye arbejdstidsregler er det ledelsens ansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. For at understøtte denne dialog kan der på den enkelte skole etableres et tidsregistreringssystem.

Opstår der i løbet af normperioden behov for at ændre væsentligt på indhold og omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveplanen, drøftes det snarest mellem ledelsen og den ansatte, herunder konsekvensen af ændringer. Ved væsentlige ændringer af lærerens opgaver skal der være en fornyet dialog mellem ledelse og lærer.

Pauser/frikvarterer
Pauser/frikvarterer, hvor den ansatte er sammen med eleverne er arbejdstid. Vælger ledelsen at indlægge pauser for den ansatte i løbet af dagen, medregnes de som arbejdstid, hvis de varer mindre end en halv time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren. Når en lærer varetager tilsyn i elevernes pauser medregnes tiden som arbejdstid.

Hver pause, der varer over en halv time, medregnes i skoletiden med 1/3. Dog kan der højst indregnes to timer pr. dag

Lejrskoler, hytteture mm.
Det er ledelsens ansvar at anvise, hvordan arbejdstiden er fastlagt på lejrskoler mv., herunder hvordan tiden er fordelt. Altså om den ansatte er på arbejde og har undervisning og andre opgaver, om den ansatte står til rådighed, eller om den ansatte har fri.

Prøver
Medvirken ved folkeskolens afsluttende prøver som eksaminator og censor er en arbejdsopgave og dermed arbejdstid.

Tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at udføre hvervet, og denne tid medgår som arbejdstid. Tillidsrepræsentanten følger vilkårene i 
tillidsrepræsentantaftalen. Der kan lokalt laves aftaler om vilkårene for tillidshvervet.

Kurser
Den ansatte kan efter aftale med ledelsen få fri med hel eller delvis løn til uddannelsesformål, der er af interesse for ansættelsesmyndigheden. Under samme betingelser kan ansættelsesmyndigheden helt eller delvis afholde kursusafgifter og eventuelle udgifter til ophold og befordring i overensstemmelse med de for tjenesterejser gældende regler, jf. 
bekendtgørelse om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål for tjenestemænd (og overenskomstansatte) i staten. Som udgangspunkt medgår kursustiden som arbejdstid.

Tjenesterejser
Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted, medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid, dog højst med 13 timer pr. døgn, jf. 
tjenesterejseaftalen.

Dage med ret til fravær
Dage med ret til fravær - ferie, sygdom, barsel, tjenestefrihed med løn og afspadsering - medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Er der ikke planlagt et timetal, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer.

Opgørelse af arbejdstid
Det udførte arbejde gøres op ved slutningen af hver normperiode. Dog skal ledelsen løbende være opmærksom på lærerens præsterede tid, og læreren skal have mulighed for at få kendskab til denne. Arbejdstiden opgøres i klokketimer og minutter. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet.

I opgørelsen medgår den tid den ansatte har haft undervisning, kostskoletilsyn, tilsyn, frikvarterer, fælles forberedelse og samarbejde med andre, efter- og videreuddannelse, klasselærerfunktionen, møder i lærerråd/pædagogisk råd samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed. Herudover medgår tid fra pauser/frikvarterer, lejrskoler, hytteture mv., prøver, tillidsrepræsentant arbejde, kurser, tjenesterejser og dage med ret til fravær. Se nærmere beskrivelser ovenfor.

Den præsterede tid indgår i dialogen mellem ledelse og lærer om opgavemængde og opgaveløsning. På baggrund af den præsterede arbejdstid drøfter ledelsen eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer. Udgangspunktet er, at læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret.

Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås, men viser det sig, at der er opstået overarbejde i løbet af normperioden, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed som den overskydende tid med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Se nærmere om vilkårene for afspadsering under afsnittet om ”Arbejdstidsbestemte tillæg”.

Læreren og skolens ledelse kan aftale, at konstaterede overtimer overføres til en timebank med tillæg af 50 pct. med henblik på afspadsering i en senere normperiode. Timebanken kan højst indeholde 200 timer ved en normperiodes begyndelse, og lærer og ledelse aftaler, hvornår timebanktimerne senest skal afspadseres. Ved fratræden opgøres timebanken og udbetales, dog uden tillægget på 50 pct.

Hvis årsopgørelsen viser, at den ansatte har haft undertid, foretages der ingen regulering af lønnen.

Fravigelser og lokale aftaler
Arbejdstidsreglerne kan fraviges og/eller suppleres efter aftale mellem skolen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

En lokal aftale skal ske inden for rammerne af arbejdsmiljølovgivningen og aftalen om ’visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden’.

Lokale aftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Ved bortfald af en lokal aftale gælder bestemmelserne i tjenestemændenes arbejdstidsaftale.