Løn- og ansættelsesforhold Frie Fagskoler

Barsel og adoption

Ansatte på frie fagskoler skoler er omfattet af aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Herudover findes der generelle rettigheder i barselloven med tilhørende bekendtgørelse samt i funktionærloven.

Timelønnede lærere er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Orlov for moderen
Før fødslen
En kvindelig ansat har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, hvis undersøgelsen kun kan finde sted i arbejdstiden. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsgiveren.

Ansættelsesmyndigheden skal senest 3 måneder før forventet fødsel underrettes om, hvornår man ønsker at påbegynde sin orlov.

En gravid lærer har ret til fravær fra arbejdet med løn fra det tidspunkt, hvor der fra lægens side skønnes at være 6 uger til fødslen. Da det forventede fødselstidspunkt og den faktiske fødsel ikke altid er sammenfaldende, kan perioden før fødslen i praksis være af såvel kortere som længere varighed end de 6 uger. Dette vil ikke få indflydelse på perioden efter fødslen. Man kan ikke »overflytte« dage/uger, hvis fødslen har fundet sted før beregnet, ligesom man ikke kan afkorte orlovsperioden efter fødslen med henvisning til, at der er afholdt mere end 6 ugers orlov før fødslen.

I de 6 uger medregnes den dag, hvor fødslen forventes at skulle finde sted.

Hvis man er nødt til at være fraværende fra arbejdet, før barselsorloven normalt begynder, enten på grund af sygdom i forbindelse med graviditeten eller fordi arbejdet medfører en risiko for fostret, vil fraværsperioden ikke blive betragtet som sygefravær, men vil blive noteret som førtidig barselsorlov. Fraværet berører ikke retten til at gå på graviditetsorlov 6 uger før.

Sygefravær tidligere end 6 uger før fødslen, og som ikke er betinget af graviditeten, vil derimod blive registreret som al anden sygdom.

En gravid lærer har ret til fravær fra arbejdet på grund af barsel mv. tidligere end før forventet fødsel, hvis betingelserne er opfyldt. Ret til førtidig orlov har man, hvis:

-        det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret

-        hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentlig forværrer en sygdom, der ellers ikke har forbindelse med graviditeten

-        arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosterets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb

-        offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer den gravide i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Opmærksomheden skal henledes på, at Arbejdstilsynet i forbindelse med udbrud af skoldkopper, røde hunde eller »den 5. børnesygdom« på en skole har udtalt:

Hvis den gravide er sero-positiv, altså enten har haft en af sygdommene som barn eller er vaccineret mod dem, er der ingen risiko for fosteret, og hun kan arbejde videre helt normalt.

Hvis den gravide er sero-negativ, bør hun være fraværsmeldt indtil 19. svangerskabsuge, hvis det drejer sig om skoldkopper, og indtil 20. uge hvis det drejer sig om røde hunde. Med hensyn til »den 5. børnesygdom« bør gravide tilbydes undersøgelse for antistoffer ved epidemier eller udbrud på skolen. Er hun sero-negativ, bør hun være fraværsmeldt, så længe epidemien står på. I vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø A.1.8 fra januar 2008, punkt 1.2.4 om den 5. børnesygdom, er der ikke længere anført en minimumsgrænse for fravær efter sidste udbrud på 6 uger. Foreningen har kontaktet Arbejdstilsynet, der har svaret, "at der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde." Foreningen skal derfor anbefale, at den gravide i hvert enkelt tilfælde kontakter sin læge for en vurdering. 

Der er i forbindelse med den 5. børnesygdom en risiko under hele graviditeten.

Fravær på grund af ovenstående vil blive betragtet som førtidig barselsorlov.

Efter fødslen
Efter fødslen har moderen ret til fravær med sædvanlig løn i 14 uger. Hun har pligt til fravær i de første to uger efter fødslen.

Moderen har yderligere ret til fravær med sædvanlig løn i 6 uger efter de 14 uger. Disse 6 uger med sædvanlig løn kan frit placeres, men skal dog holdes inden anden orlov uden løn.

De 6 uger med sædvanlig løn til moderen trækker 6 ugers dagpenge (refusion til arbejdsgiveren) fra retten til 32 ugers dagpenge til forældrene i forældreorlovsperioden. De 6 uger kan efter aftale med arbejdsgiveren udskydes. Dog skal de holdes inden anden orlov uden løn.

Orlov for faderen/medmoderen med sædvanlig løn
Faderen/medmoderen har ret til fravær i forbindelse med barsel. Faderen/medmoderen har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 2 uger. Efter aftale med arbejdsgiveren kan orloven placeres inden for de første 14 uger efter fødslen.

Faderen/medmoderen har yderligere ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 7 uger. Disse 7 uger med sædvanlig løn skal holdes inden orlov uden løn, men kan i øvrigt placeres frit i hele 46-ugersperioden. De 7 uger med sædvanlig løn til faderen/medmoderen trækker 7 ugers dagpenge (refusion til arbejdsgiveren) fra retten til 32 ugers dagpenge til forældrene i forældreorlovsperioden. De 7 uger kan efter aftale med arbejdsgiveren udskydes. Dog skal de holdes inden anden orlov uden løn.

Perioden, hvor der er ret til barselsorlov, regnes fra dagen efter barnet er født; men faderen/medmoderen kan beslutte at regne 2-ugers perioden fra og med den dag, hvor barnet blev født. Faderens/medmoderen ret til orlov er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det er en forudsætning, at faderen/ medmoderen har ophold samme sted som barnet under orloven.

Orlov for begge forældre efter fødslen
Forældrene har yderligere ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 6 uger. Disse 6 uger med sædvanlig løn skal holdes inden orlov uden løn, men kan i øvrigt frit placeres i hele 46-ugersperioden. De 6 uger med sædvanlig løn til forældrene trækker 6 ugers dagpenge (refusion til arbejdsgiveren) fra retten til 32 ugers dagpenge til forældrene i forældreorlovsperioden. De 6 uger kan efter aftale med arbejdsgiveren udskydes. Dog skal de holdes inden anden orlov uden løn.

Hvis begge forældre er omfattet af den samme aftale - stat, region eller kommune - kan der dog højst udbetales løn i 6 uger tilsammen. Forældrene kan med sædvanlig løn:

  • holde fravær samtidig og dermed dele de 6 uger
  • holde fravær på skift i 6 uger
  • vælge at den ene holder fravær i 6 uger.

Løn under barsel og adoption
I alle ovenstående orlovsperioder udbetales der sædvanlig, dvs. normal løn, der svarer til den løn, den ansatte fast har kunnet regne med inklusive pensionsbidrag og fast påregnelige tillæg, f.eks. undervisningstillæg.

I forbindelse med fravær fra arbejdet ved graviditet og barsel med løn optjenes både pension, ferie, løn- og ansættelsesanciennitet, som om man havde været i arbejde.

Orlov for forældrene efter fødslen med dagpenge
Den ansatte har ret til fravær fra arbejdet i yderligere et antal uger (maks. 32) med dagpenge. Dagpengene udbetales fra bopælskommunens sociale forvaltning (syge- og barselsdagpengekontoret).

I forbindelse med fravær fra arbejdet med graviditet og barsel med dagpenge optjenes der ferie og indbetales pensionsbidrag, eller der optjenes pensionsanciennitet. Der optjenes desuden løn- og ansættelsesanciennitet, som om man havde været i arbejde.

Pension under barsel med dagpenge uden løn
Under barselsorlov med dagpenge og uden løn indbetales pension – for tjenestemænd optjenes pensionsalder - i op til 22 uger.

Gruppeliv under barsel med dagpenge uden løn
Når den ansatte er på barselsorlov med dagpenge uden løn, opretholdes dækningen i gruppeliv uden præmiebetaling.

Kontingentnedsættelse under barsel med dagpenge uden løn
DLF's vedtægter giver mulighed for, at kontingentet kan nedsættes under barsel uden løn. Der er mulighed for 50 % kontingentnedsættelse. Bemærk, at der kun er kontingentnedsættelse i den periode, hvor der modtages dagpenge. Der betales fuldt kontingent i den del af barselsperioden, hvor der modtages løn.

Der skal søges om kontingentnedsættelse på et skema, som skal indsendes til Danmarks Lærerforening. Der kan ikke søges med tilbagevirkende kraft.

Forlænget orlov
Rettet til orlov med dagpenge fra de 32 uger kan forlænges til 40 eller 46 uger. Dagpengene nedsættes med et tilsvarende beløb, således at det beløb, man oppebærer på 32 uger, strækkes til at vare 40 eller 46 uger. Da retten til løn efter barselsaftalen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få den fulde dagpengerefusion fra Udbetaling Danmark, skal forlængelsen først søges fra det tidspunkt, hvor orlovsperioder med løn er afviklet. Man kan kun forlænge sin barselorlov med enten 8 uger eller 14 uger. Der er ingen mellemmuligheder.

Udskydelse af orlov efter 14. uge
Den ene af forældrene har ret til at udskyde fra 8 til 13 uger af orloven. Disse uger skal afholdes samlet, inden barnet fylder 9 år. Skifter man arbejde inden de er afholdt, har man også ret til at holde dem hos sin ny arbejdsgiver. Er dele af lønretten gemt til disse uger, har man ved stillingsskift ikke krav på at kunne holde den udskudte orlov med løn, men det kan aftales med den ny arbejdsgiver. Man kan altså risikere at miste lønretten, men ikke dagpengeretten.

Den ene eller begge forældre kan aftale med deres arbejdsgiver at gemme op til 32 uger til senere afholdelse. Denne type orlov kan holdes, som det kan aftales, dvs. samlet eller drypvis. Ved stillingsskift skal den nye arbejdsgiver tilslutte sig aftalen, ellers bortfalder den.

Det kan anbefales, at tillidsrepræsentanten allerede inden afvikling af ansættelsessamtaler henleder arbejdsgiverens opmærksomhed på, at der kan være ansøgere, der ønsker at aftale orlovsret. Således at der ved nyansættelser tilbydes en orlovsmulighed, hvis den ansatte har en udskudt aftalt orlov.

Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov
En ansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i en orlovsperiode med den følge, at orlovsperioden forlænges med den tid, arbejdet er genoptaget. En eventuel løn- eller dagpengeret kan forlænges tilsvarende. Moderen kan tidligst genoptage arbejdet 2 uger efter fødslen.

Retten til fravær med og uden sædvanlig løn kan i følgende perioder forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet:

-        barselsorloven,

-        moderorlov i 6 uger,

-        faderorlov i 7 uger,

-        forældreorlov i 6 uger,

-        fædreorlov inden for de første 14 uger og

-        forældreorlov med dagpenge

Aftalebaserede udskudte perioder.
Forlængelsen kan ikke ske, hvis den ansatte har søgt sit fravær forlænget (strakt dagpengene) ud over de 32 uger til henholdsvis 40 eller 46 uger. Forlængelsen kan endvidere ikke finde sted i de perioder, der retsbaseret er udskudt – de 8-13 uger, der skal bruges inden barnets 9. år.

Hvis den ansatte skifter arbejdsgiver, inden den forlængede periode er afholdt, vil retten til dagpenge være betinget af, at den ansatte kan indgå en aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelsen af perioden.

Varslingsregler
Arbejdsgiveren skal på bestemte tidspunkter have meddelelser om påbegyndelse af orlov og genoptagelse af arbejde mv.

Moderen
Meddelelse om graviditet
Den gravide skal senest 3 måneder før forventet fødsel give arbejdsgiveren besked om dette. Samtidig skal hun meddele sin arbejdsgiver, om og hvornår hun agter at påbegynde sin barselsorlov.

Genoptagelse af arbejde
Senest 8 uger efter fødslen skal moderen meddele sin arbejdsgiver, hvornår hun genoptager sit arbejde.

Faderen/medmoderen
2 uger inden for 14 ugers perioden
4 uger før forventet fødsel skal faderen/medmoderen underrette sin arbejdsgiver om, at han/hun vil anvende sin ret til op til 2 ugers fravær i forbindelse med barnets fødsel. Varslet skal indeholde oplysning om både fraværets begyndelsestidspunkt og længde. Aftaler faderen/medmoderen med sin arbejdsgiver, at fraværet holdes på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, skal han/hun varsle fraværets begyndelsestidspunkt og længde med 4 ugers varsel.

Brug af de 32 uger inden for de 14 uger
4 uger før faderen/medmoderen ønsker at benytte dele af de 32 uger inden for de første 14 uger (altså samtidig med at moderen er på orlov), skal han/hun underrette sin arbejdsgiver om begyndelsen og længden af fraværet.

Moderen/faderen/medmoderen
Anvendelse af de 32 uger
8 uger efter fødsel skal moderen og faderen/medmoderen meddele deres arbejdsgivere, om de ønsker at anvende de 32 uger eller dele heraf, samt hvornår fraværet begynder og ender. Dvs. at der på dette tidspunkt skal være taget stilling til fordeling af barselsorloven imellem forældrene, evt. forlængelse af orlovsperioden og evt. udskydelse af barselsorlov.

Udskydelse af fravær
8 uger efter fødsel skal moderen eller faderen/medmoderen, hvis hun/han ønsker at udskyde en del af sit fravær retmæssigt, meddele dette til sin arbejdsgiver.

Anvendelse af udskudt fravær mellem 8 uger og 13 uger
16 uger før moderen eller faderen/medmoderen ønsker at anvende sin udskudte orlov mellem 8 uger og 13 uger, skal hun/han underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet begynder og længden af det.

Anvendelse af udskudt fravær i op til de 32 uger
Varsling af dette fravær sker i henhold til den aftale, der er indgået om udskydelse af fraværet (se næste afsnit). Er der ikke i »udskydelsesaftalen« fastsat et varsel, skal fraværets begyndelsestidspunkt og længde varsles med 8 uger.