Løn- og ansættelsesforhold Overgreb mod børn

Informationer og tavshedspligt

Tavshedspligten
Det fremgår af straffelovens § 152, at
”Den, som har virket eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.” 

Yderligere fremgår det af forvaltningslovens § 28, at
Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion, hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Endelig fremgår det af servicelovens § 49 a, at
Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk.1. til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk.1 ved et opfølgende møde.

Det kan således konstateres, at lovgivningsmagten opfatter ovenfor nævnte oplysninger for at have en så fortrolig karakter, at de end ikke må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, uden at der foreligger særlig lovmæssig hjemmel hertil.

Efter servicelovens § 49 a er der dog som nævnt mulighed for, at fagpersoner i SSD-samarbejdet under særlige forhold kan udveksle disse rent private oplysninger uden samtykke. (SSD–samarbejdet står for det tidlige, forebyggende samarbejde mellem: Skole, Sundhedspleje, Dagtilbud samt Socialforvaltning/Børne- og Ungdomsforvaltning, herunder PPR). Der er altså mulighed for at drøfte bekymringer for enkelte elever med andet kommunalt personale, der kender eleverne fra andre sammenhænge. Udvekslingen af disse oplysninger om et konkret barn eller en ung kan som hovedregel dog altså kun ske én gang ved et møde. Ved udvekslingen af rent private oplysninger i SSD-samarbejdet skal samtykke fra forældre dog også som hovedregel søges opnået. Udveksling af informationer uden samtykke om disse rent private oplysninger uden forældrenes samtykke er derfor fortsat undtagelsen og skal være nødvendige som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Der skal fortsat ske et konkret skøn af, om oplysningerne er nødvendige for, at de implicerede fagpersoner konkret kan løse deres opgaver.

Foreningen anbefaler, at:

  • man i sit arbejde kun videregiver oplysninger om elevers hjemlige forhold mv. til kolleger uden samtykke, hvis det klart skønnes, at de pågældende kolleger har et nødvendigt behov for denne baggrundsviden for at kunne udføre deres daglige arbejde med de pågældende elever, og at et samtykke fra forældrene kan være ødelæggende for myndighedernes forebyggende arbejde.
  • man er meget opmærksom på ikke at videregive oplysninger, som kan opfattes som værende fortrolige,
  • såfremt man er i tvivl om, hvorvidt en oplysning er omfattet af tavshedspligt bør rådføre sig med skolens leder inden videregivelse,

Hensynet til efterforskning
I sager, som skal efterforskes af politiet, er det væsentligt, at man ikke handler på en sådan måde, at sagens opklaring og efterfølgende domfældelse vanskeliggøres. Det overordnede hensyn må her være, at eventuelle aktuelle overgreb mod et barn eller en gruppe af børn bringes til ophør, og at man forebygger, at krænkeren får mulighed for at begå overgreb mod andre børn.

Det stiller nogle krav til, at lærere og andre professionelle handler på en anden måde, end vi pædagogisk og kollegialt normalt anser for rigtigt. 

Ingen orientering af den mistænkte, før politiet giver grønt lys
Den mistænkte må ikke få mulighed for at skaffe sig af med eventuelt bevismateriale. Det er derfor væsentligt, at den formodede krænker ikke bliver bekendt med, at de eventuelle krænkelser er opdaget og at en politimæssig efterforskning kan forventes. 

Det tilsiger - så vidt det er muligt - at ingen af de personer, som er bekendt med sagen, retter henvendelse til den mistænkte herom, før der er en klar aftale med politiet om, at det kan gøres uden risiko for at ødelægge efterforskningen. »Så vidt muligt« fordi en eventuel suspension eller tjenestefritagelse nødvendigvis skal begrundes.

Det er Danmarks Lærerforenings opfattelse, at mistankerne kun bør holdes hemmelige for den mistænkte, så længe det er begrundet i hensyn til efterforskningen. Også i tilfælde, hvor mistankerne afkræftes som grundløse, bør den mistænkte orienteres. Efter foreningens opfattelse vil det dels være uetisk, at sagens hovedperson er uvidende om, at en sådan mistanke har været rejst, dels vil det være meget ubehageligt for den pågældende efter lang tid – evt. en årrække – at erfare, at så alvorlige mistanker har været behandlet og har været kendt af måske nærtstående kolleger på arbejdspladsen. Kommunen bør som arbejdsgiver stille den professionelle bistand til rådighed, som den mistænkte har behov for til bearbejdning af den ubehagelige oplevelse, og arbejdsgiveren bør også i åbenhed – gerne med inddragelse af Danmarks Lærerforening – drøfte med den ansatte, om vedkommende ønsker at forblive på arbejdsstedet eller eventuelt ønsker at blive overført til andet arbejdssted.

Også efter straffesagens afgørelse er den (tidligere) mistænktes mulighed for aktindsigt begrænset. Afgørelse vedrørende aktindsigt træffes af den myndighed, som har truffet den administrative beslutning i straffesagen. Selv om den (tidligere) sigtede er part i sagen, skal vedkommende kunne anføre væsentlige grunde til støtte for ønsket om aktindsigt.

Ingen samtale med barnet om krænkelserne, før politiet giver grønt lys
Ofte er barnet og krænkeren de eneste tilstedeværende personer, når krænkelsen finder sted. Derfor er det vigtigt, at værdien af barnets vidneudsagn ikke kan drages i tvivl med den begrundelse, at andre (professionelle, forældre eller andre) har påvirket barnets oplevelse af hændelsesforløbet.

Det kan opleves meget svært, fordi barnet med selve overgrebet, afsløringen heraf, lægeundersøgelser m.v. påføres en meget stor psykisk belastning, som udløser et stort behov for psykologisk hjælp. 

Selv om krisehjælp til barnet må udsættes af hensyn til efterforskningen, bør forældre og evt. andre tilbydes fornøden psykologisk bistand.

Ingen tilbagemelding til underretteren om sagens forløb
Sager vedrørende enkeltpersoners private forhold er ikke offentligt tilgængelige. Herudover begrænses offentlighedens indsigt i det omfang, der er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Offentligt ansatte har udtrykkeligt tavshedspligt vedrørende disse oplysninger.

Den, som underretter kommunen om overgreb eller formodning om overgreb mod et barn, har ingen særstatus i forhold til disse bestemmelser og har heller ikke status som part i sagen. Den, som har underrettet, har derfor ingen speciel mulighed for at holde sig orienteret om sagens forløb.