Løn- og ansættelsesforhold Overgreb mod børn

Underretningspligtens betydning m.v.

Børn skal beskyttes mod overgreb. Som offentligt ansat kan man ikke altid forlade sig på, at alle forældre kan drage eller drager den fornødne omsorg for barnet, eller der kan ligefrem være tale om, at barnet udsættes for overgreb fra forældre, forældremyndighedens indehaver(e) eller fra andre, som har opdragelsesmæssigt ansvar over for barnet.

Kommunen som social myndighed har pligt til at føre tilsyn og rådgive, jf. ovenstående under afsnittet »De kommunale myndigheders ansvar«.

For at kommunen kan leve op til denne pligt, er det nødvendigt, at de offentlig ansatte er opmærksomme på underretningspligten, på ændringer i børnenes adfærd eller udsagn fra børnene, som giver grund til bekymring om overgreb mod dem. Det lægger ikke alene et stort ansvar på lærere, pædagoger m.fl., men også på ansættelsesmyndigheden, som bør drage omsorg for, at det professionelle personale tilegner sig den fornødne indsigt i f.eks. de signaler, som karakteriserer et barn, der er udsat for overgreb.

Det er den enkelte offentligt ansatte, som har underretningspligten i forhold til kommunens sociale myndigheder. Danmark Lærerforening finder det hensigtsmæssigt, at der i kommunen udarbejdes retningslinier for, hvordan disse sager håndteres. Som den dominerende hovedregel er det Danmarks Lærerforenings opfattelse, at en ansat bør rette henvendelse til lederen af pågældende institution, som derefter drager omsorg for, at sagen behandles i overensstemmelse med de kommunalt vedtagne retningslinier. Denne opfattelse bygger også på, at lederen er kommunens stedlige repræsentant på arbejdspladsen, og derfor bør sikre, at de ansattes bekymring rent faktisk bringes til de ansvarlige kommunale myndigheders kendskab. Konkrete omstændigheder kan dog tilsige den ansatte at rette direkte henvendelse til den forvaltning, som varetager de sociale sager for børn og unge. Sådanne omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis en mistanke om overgreb retter sig mod pågældende leder selv, eller hvis der ikke er sikkerhed for, at lederen foretager den videre underretning. I sidstnævnte situation anbefaler foreningen, at vedkommende leder orienteres om, at den relevante forvaltning vil blive underrettet direkte. Den relevante forvaltning er typisk de sociale myndigheder, men det kan variere i de forskellige kommuner, hvem der skal modtage underretningen.

Som noget nyt, har man som fagperson mulighed for at få oplyst, hvorvidt ens underretning har givet socialforvaltningen anledning til handling. Kommunen skal oplyse, om der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge, som underretningen angår. Pligten gælder som udgangspunkt alle tilfælde, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Man kan kun få tilbagemelding på baggrund af en konkret underretning. Hvis underretningen er gået igennem flere personer, f.eks. hvis skolens leder har foretaget underretningen på vegne af en lærer, kan både læreren og skolelederen efter anmodning få oplyst, om underretningen har givet anledning til handling.

Den underretningspligt, som er beskrevet ovenfor, gælder uanset identiteten af den formodede krænker. Det kan være en person i barnets hjemlige miljø, i skolen, i en eventuel daginstitutionsordning, i et fritidstilbud etc. 

Foreningen anbefaler:

  • at en offentlig ansat underviser/lærer /børnehaveklasseleder/UU-vejleder m.v. foretager en skriftlig underretning om en elev til de sociale myndigheder i et tæt samarbejde med den ansvarlige leder,
  • at den ansvarlige leder – som jf. bl.a. folkeskolelovens § 45 træffer enhver beslutning vedr. den enkelte elev – står som underskriver på underretningen, idet lederen også pådrager sig et ansvar, hvis underretningen ikke som ønsket fremsendes til kommunen,
  • at underretningen som forudsat i lovgivningen forudgående drøfter/ orienterer forældrene om indholdet i underretningen, og helst får dem til at give accept af, at den fremsendes. En undtagelse er situationer, hvor der er mistanke om vold eller andre strafbare forhold, hvor underretningen af hensyn til andre myndigheders undersøgelser, eksempelvis politiets mulighed for at sikre sig evt. bevismateriale. Her skal underretningen undertiden gives uden inddragelse af forældrene.  Dette skyldes udover de restriktive regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger uden samtykke også hensyn til det fremtidige samarbejde med forældrene

Underretningens indhold
I enhver sag er der en række konkrete forhold, som er afgørende for, hvordan sagen håndteres hensigtsmæssigt. Det drejer sig f.eks. om hensynet til at overgrebene bringes til ophør - også mens sagen undersøges – og om hensynet til en eventuel politimæssig efterforskning. Det falder uden for rammerne for denne fremstilling at gå nærmere ind på disse forhold og håndteringen af dem, da det efter foreningens opfattelse er overvejelser og beslutninger, som bør træffes af den forvaltning, som varetager de sociale sager for børn og unge.

Danmarks Lærerforenings råd til sine medlemmer er derfor at drage omsorg for, at en formodning om overgreb mod børn omgående meddeles til den forvaltning, som behandler sociale sager for børn og unge. Underretningen bør indeholde en beskrivelse af de konkrete observationer og oplevelser, som giver anledning til formodningen. Det bør så præcist som muligt angives, hvad der er sket, hvad barnet har sagt, hvornår og begrundelsen for, at mistanken retter sig mod en bestemt person.

Politianmeldelse
Kommunen har pligt til at anmelde tilfælde, hvor den bliver bekendt med forbrydelser mod børn og unge, navnlig i volds- og sædelighedssager. Kommunen har dog ikke altid pligt til at foretage anmeldelsen umiddelbart, da det i visse tilfælde kan være rimeligt, at kommunen selv orienterer sig i sagen, hvis dette kan ske uden skade for en efterfølgende politimæssig efterforskning.

En sag bliver ikke nødvendigvis politianmeldt, fordi kommunen (den forvaltning, som varetager de sociale sager for børn og unge) har modtaget en underretning som ovenfor nævnt. Man skal være opmærksom på, at den offentligt ansatte har underretningspligt til kommunen, blot der foreligger en formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. 

Hovedformålet med underretningen er, at kommunen skal foretage en undersøgelse af barnets forhold med henblik på at iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger. Kommunen skal således kun foretage politianmeldelse, hvis grundlaget giver anledning til at formode, der egentlige strafbare forhold til grund for underretningen. En af problemstillingerne i spørgsmålet om politianmeldelse eller ej er, at der kun rejses tiltale, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er en rimelig mulighed for at det fører til domfældelse. Hvis politianmeldelse foretages, og det ikke fører til, at der rejses tiltale, kan der være gjort mere skade end gavn. I praksis kan kommunen – eventuelt telefonisk – forelægge sagens oplysninger i anonymiseret form for en overordnet repræsentant for politiet/anklagemyndigheden, som uformelt kan give en vurdering af sandsynligheden for, at der rejses tiltale.