Løn- og ansættelsesforhold SOSU

Arbejdstid for lærere

Arbejdstidsreglerne fremgår af organisationsaftalens kapitel 3. Her fremgår de såkaldte værnsregler som lærerne fik med L409 – lovforslaget og dets bemærkninger kan læses her.

-          Lærerne følger Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten jf. dog

  • Normperioden udgør ét år og fristen for afspadsering er den følgende normperiode
  • Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne
  • Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet
  • Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren, der overordnet angiver de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse
  • Opstår behov for at ændre væsentligt på opgaveoversigtens indhold eller omfang af arbejdsopgaver, så drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringen

OK15 – Parternes fælles initiativer
Ved OK15 blev parterne enige om bilag 1a til organisationsaftalen: Arbejdstid på de statslige undervisningsområder – parternes fælles initiativer.

Parternes fælles initiativer indeholder 14 målsætninger som parterne har aftalt at følge op på. Dette i forholdt til om de formulerede målsætninger nås. Initiativerne omhandler:

-          Kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og styrket social kapital
-          Opgaveoversigten
-          Kvalitet i opgaveløsningen
-          Arbejdsmiljø og social kapital
-          God start på lærerlivet
-          Opfølgning og evaluering

Det er hensigten med de 14 initiativer at samarbejdet lykkes på skolerne. Derudover er det en rammesætning for en kvalificeret dialog og et godt samarbejde. 

Lokale aftaler om arbejdstid
Med L409 blev alle aftaler – både kollektive og individuelle aftaler – samt kutymer om anvendelsen af lærernes arbejdstid opsagt med virkning fra 1. august 2014. I stedet skal skolen følge Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten som indeholder regler om opgørelse af præsteret arbejdstid og honorering såvel indenfor som udenfor normal arbejdstid.

Ledelsen kan ikke ensidigt vælge hverken at fravige eller supplere Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Men ved en lokal aftale kan der aftales fravigelse eller supplering inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen og Aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Opsiges en lokalaftale så genindtræder bestemmelserne i Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Arbejdstidens længde og tilrettelæggelse
Den normale arbejdstids længde udgør gennemsnitligt 37 timer ugentligt for en fuldtidsansat, 7,4 timer pr. arbejdsdag.

For deltidsansatte nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Ledelsen kan tilrettelægge arbejdstiden, så den ugentlige arbejdstid varierer henover året.

Arbejdet tilrettelægges normalt i dagtimerne på hverdage, mandag til fredag og den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Årsnorm
Arbejdstiden beregnes inden for en årsnorm som i praksis vil være enten kalenderåret eller skoleåret. Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage hvor den ansatte i forvejen har fri.

Søgnehelligdage er helligdage som ikke falder på en søndag.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

Tilstedeværelse og flekstid
Ifølge arbejdstidsreglerne er udgangspunktet, at den ansatte er tilstede på arbejdsstedet fra mødetidspunktet, til arbejdsstedet kan forlades igen.

Ledelsen kan imødekomme den ansattes ønske om at arbejde hjemme. Den tid ledelsen har givet tilsagn om den ansatte kan arbejde hjemme vil medgå i arbejdstidsopgørelsen som tid, hvor den ansatte har været på arbejde. Ledelsen kan ikke pålægge den ansatte at arbejde hjemme hverken i kraft af ledelsesretten eller lokal aftale.

Ønskes der en aftale om flekstid på skolen så vil det være en fravigelse af arbejdstidsreglerne. Og der skal derfor altid indgås en lokal aftale. I sådanne tilfælde, skal der søges rådgivning i kredsen.

Læs mere om flekstidsaftale i Moderniseringsstyrelsens vejledning her

Opgaveoversigt 
Ledelsen udarbejder en opgaveoversigt til den ansatte, som overordnet angiver de opgaver den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der blandt andet afstemmes forventninger til, om lærernes samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.

Det er vigtigt, at der sker en kvalificeret dialog om opgaveoversigten. Dialogen om opgaveoversigten skal foregå forud for normperioden. Lokalt kan det drøftes, om opgaveoversigten udarbejdes for en kortere tidshorisont – evt. kvartalsmæssigt. Dialogen om opgaveoversigten indeholder en drøftelse af, hvilke opgaver læreren skal varetage, opgavernes omfang og kvaliteten i opgaveløsningen og lederens overordnede vurdering af tidsforbruget til opgaverne.

Som leder har man både ret og pligt til at lede og fordele arbejdet. Ved opgavefordelingen og ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det vigtigt at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at nå målene for uddannelserne. En undervisning af høj kvalitet forudsætter, at den er velforberedt, og at læreren har mulighed for at følge op på kursisternes/elevernes resultater. Ved vurderingen af omfanget af opgaverne herunder forberedelsen mv. inddrages blandt andet lærerens forudsætninger, erfaring med faget, uddannelse og efteruddannelse i faget, holdstørrelse, kursist-/elevsammensætningen og det faglige spænd i kursist-/elevgruppen, særlige vejlednings- og fastholdelsesopgaver, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med virksomheder, eksterne samarbejdsparter mv.

Opgaveoversigten skal ikke opfattes som et bindende tilsagn. Opgaveoversigten er et planlægningsredskab og en forventningsafstemning, som både ledelse og lærer kan tage initiativ til at drøfte justeringer af undervejs.

Opgaveoversigterne skal være udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier.

Ledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov. Med indførelse af nye arbejdstidsregler er det ledelsens ansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. For at understøtte denne dialog kan der på den enkelte skole etableres et tidsregistreringssystem.

Opstår der i løbet af normperioden behov for at ændre væsentligt på indhold og omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveplanen, drøftes det snarest mellem ledelsen og den ansatte, herunder konsekvensen af ændringer. Ved væsentlige ændringer af lærerens opgaver skal der være en fornyet dialog mellem ledelse og lærer.

Pauser/frikvarterer
Pauser/frikvarterer, hvor den ansatte er sammen med eleverne er arbejdstid. Vælger ledelsen at indlægge pauser for den ansatte i løbet af dagen, medregnes de som arbejdstid, hvis de varer mindre end en halv time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren.

Studieture
Det er ledelsens ansvar at anvise, hvordan arbejdstiden er fastlagt på studieture mv., herunder hvordan tiden er fordelt. Er den ansatte på arbejde og har undervisning og andre opgaver, står den ansatte til rådighed eller har den ansatte fri.

I arbejdstiden medregnes:

-          Rejsetid med op til 13 timer pr. rejsedøgn
-          Tid med faglige aktiviteter
-          Tid uden faglige aktiviteter på destinationen hvis underviseren skal være til rådighed for eleverne (det vurderes konkret om rådighedstjenesten har karakter af rådighedstjeneste i hjemmet eller på arbejdsstedet).

Rådighedstjeneste
Rådighedstjeneste er arbejdstid hvor læreren ikke udfører almindelig tjeneste, men alene skal stå til rådighed, hvis der opstår behov for, at læreren skal arbejde.

Ved rådighedstjeneste i hjemmet er den ansatte ikke forpligtet til at opholde sig på et af arbejdsgiveren anvist arbejdssted, men alene forpligtet til at møde frem på arbejdsstedet ved tilkald. Rådighedstjeneste på et hotelværelse kan derfor sidestilles med rådighedstjeneste i hjemmet, når medarbejderen selv kan disponere over sin tid og frit kan vælge, hvor den pågældende vil opholde sig og således eksempelvis ikke er pålagt at opholde sig på det af arbejdsgiveren anviste hotel.

Er læreren forpligtet til at opholde sig f.eks. på et vandrehjem, i en hytte eller lignende sammen med eleverne anses det som udgangspunkt som rådighedstjeneste på arbejdsstedet.

Når rådighedstjeneste er i ”hjemmet” medregnes 1/3 arbejdstid og når rådighedstjeneste på ”arbejdsstedet” medregnes ¾ arbejdstid

Når en læreren har rådighedstjeneste på arbejdsstedet uden for normal arbejdstid ydes der ulempegodtgørelse efter § 13 i Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Denne ulempegodtgørelse ydes ikke ved rådighedstjeneste i hjemmet. Når en lærer har rådighedstjeneste i weekend eller på søgnehelligdage ydes der ulempegodtgørelse efter § 14 i Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Denne ulempegodtgørelse ydes uanset om rådighedstjenesten finder sted på arbejdsstedet eller i hjemmet. Ulempetillægget gives for de faktiske timer.

Censor
Medvirken ved afsluttende prøver som eksaminator og censor er en arbejdsopgave og dermed arbejdstid.

Tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at udføre hvervet og denne tid medgår som arbejdstid. Tillidsrepræsentanten følger vilkårene i tillidsrepræsentantaftalen. Der kan lokalt laves aftaler om vilkårene for tillidshvervet.

Tillidsrepræsentanten bør have tjenestefrihed med løn ved deltagelse i uddannelseskurser. Spørgsmålet er reguleret i § 9, stk. 4 i tillidsrepræsentantaftalen. Det fremgår heraf, at der efter aftale med ledelsen gives tillidsrepræsentanter frihed i passende omgang til at deltage i faglige kurser, jf. Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 – ”71-cirkulæret”.

Det fremgår videre under pkt. I.2 i ”71-cirkulæret”, at kurser, der kan komme i betragtning dels er egentlige uddannelseskurser samt blandede kurser. Blandede kurser kan indeholde, foruden rent organisationsmæssige spørgsmål, faglige emner, der har berøring med de forhandlingsretlige forhold eller med samarbejdsudvalgsvirksomheden, og som dermed har uddannelsesmæssig værdi i forskellige relationer.

Det fremgår endelig, at der ikke bør fortages afkortning i løn, selv hvis det drejer sig om kurser, hvis indhold tillige omfatter forhold af rent organisationsmæssig art.

Den ansattes uddannelse
Den ansatte kan efter aftale med ledelsen få fri med hel eller delvis løn til uddannelsesformål, der er af interesse for ansættelsesmyndigheden. Under samme betingelser kan ansættelsesmyndigheden helt eller delvist afholde kursusafgifter og eventuelle udgifter til ophold og befordring i overensstemmelse med de for tjenesterejser gældende regler, jf.bekendtgørelse om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål for tjenestemænd (og overenskomstansatte) i staten. Som udgangspunkt medgår kursustiden som arbejdstid.

I henhold til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 12 så skal underviserne senest 4 år efter ansættelsen have kompetencer fra en pædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført pædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen.

Uddannelsen i henhold til bekendtgørelsen er et krav og derfor at betragte som enhver anden arbejdsopgave, der fremgår af opgaveoversigten. Der skal derfor afregnes konkret som ved al anden tjeneste. Ledelsen skal løbende være opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid og drøfte eventuelle justeringer af opgaver/prioritering med den enkelte lærer efter behov.

Tjenesterejser
Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted, medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid, dog højst med 13 timer pr. døgn, jf. tjenesterejseaftalen.

Dage med ret til fravær
Dage med ret til fravær - ferie, sygdom, barsel, tjenestefrihed med løn og afspadsering - medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Er der ikke planlagt et timetal medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer.

Opgørelse af arbejdstid
Det er ledelsens ansvar at opgøre arbejdstiden. Det udførte arbejde gøres op ved slutningen af hver normperiode. Dog skal ledelsen løbende være opmærksom på lærerens præsterede tid, og læreren skal have mulighed for at få kendskab til denne. Som udgangspunkt medregnes arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet.

I opgørelsen medgår den tid den ansatte har haft undervisning, forberedelse og samarbejde med andre, efter- og videreuddannelse samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed. Herudover medgår tid fra pauser/frikvarterer, studieture mv., prøver, tillidsrepræsentant arbejde, kurser, tjenesterejser og dage med ret til fravær.

Den præsterede tid indgår i dialogen mellem ledelse og lærer om opgavemængde og opgaveløsning. På baggrund af den præsterede arbejdstid drøfter ledelsen eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer. Udgangspunktet er, at læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret.

Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås, men viser det sig, at der er opstået overarbejde i løbet af normperioden, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed som den overskydende tid med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Se nærmere om vilkårene for afspadsering under afsnittet om ”Arbejdstidsbestemte tillæg”.