Organisationsforhold Forhandlingssystemet

Forhandlingssystemet

Med aftalte tidsrum mødes staten og de kommunale arbejdsgivere med de offentligt ansattes repræsentanter for at udveksle krav til de kommende overenskomstforhandlinger. På det kommunale område udveksler man krav i oktober året før overenskomsterne udløber den 31. marts. Organisationerne mødes så umiddelbart efter til de første forhandlinger om de krav, der vedrører den enkelte organisation. Forhandlingerne om de fælles krav for hele det kommunale område føres af KTO, der er de kommunalt ansattes fælles forhandlingsorganisation. Deres forhandlinger begynder senere – oftest først i december. På statens område mødes man første gang inden årsskiftet med henblik på fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april det følgende år.

De arbejdsgivere, der skal føres forhandlinger med for foreningens medlemmer, er: KL for de kommunalt ansatte, Danske Regioner for de regioalt ansatte og Finansministeren for de statsligt ansatte.

Der gælder ganske bestemte regler for, hvordan parterne opsiger, forhandler og godkender nye overenskomster. Disse regler er fastsat i forligsmandsloven og tjenestemandsloven, i hovedaftaler mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne og i aftaler om forhandlingsfællesskaber lønmodtagerorganisationerne imellem.

Opstilling af krav
Før udvekslingen af krav med arbejdsgiverne har der været ført en medlemsdebat i foreningen. På baggrund af et baggrundsmateriale, som udsendes af hovedstyrelsen, tilrettelægges medlemsdebatten af kredsene og de faglige foreninger. Tilbagemeldingerne fra medlemsdebatten indgår i hovedstyrelsens beslutning om, hvilke krav der skal indstilles til kongressen. Danmarks Lærerforenings krav vedtages af kongressen året før overenskomsternes udløb pr. 31. marts.

Kravene falder i to grupper:

  • generelle krav, som er fælles for mange organisationer, og
  • organisationskrav, som kun retter sig mod Danmarks Lærerforenings medlemsgrupper.

Koordinering af krav
Kravene videresendes til LC - Lærernes Centralorganisation, som koordinerer indkomne krav fra samtlige de organisationer, der er tilsluttet LC. I forhold til kommuner og regioner forhandler Danmarks Lærerforening via LC de generelle krav gennem KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

LC’s generelle krav sendes videre til henholdsvis FTF-K for de kommunalt ansatte og SKAF for de statsligt ansatte. SKAF er et organisationsfællesskab, som bl.a. forhandler på statens område.

FTF-K er forhandlingsfællesskab for FTF-organisationerne på det kommunale område. FTF-K samordner og koordinerer FTF-organisationernes generelle krav, inden de sendes videre til KTO.

KTO er et samarbejdsorgan, hvor organisationer med ansatte i den kommunale sektor er medlemmer. KTO er opbygget på basis af de tre hovedorganisationer. Det betyder, at alle hovedorganisationer, der er omfattet af samarbejdet, er repræsenteret i de kompetente organer. De enkelte lønmodtagerorganisationer, bl.a. LC, har bemyndiget KTO til at føre forhandlinger på deres vegne. KTO’s arbejde forudsætter enighed i de kompetente organer.

Hver af de tre hovedorganisationer - FTF, LO og AC - aftaler og opstiller krav for deres kommunalt ansatte - eller for de af deres medlemsorganisationer, der har kommunalt ansatte - inden man mødes i KTO.

I KTO bliver samtlige forslag fra FTF-K, LO og AC vurderet i forhandlingsudvalget, som udtager de endelige krav til de generelle forhandlinger.

Parallelt med de kommunalt ansatte opstiller statstjenestemændene krav til forhandlingerne med finansministeren gennem CFU’s - Centralorganisationernes Fællesudvalg – forhandlingsudvalg.

Forhandling af krav
Selve forhandlingerne om de generelle krav føres af KTO’s forhandlingsudvalg, hvor Danmarks Lærerforening har en plads. På statsområdet er Danmarks Lærerforenings medlemmer repræsenteret i CFU af SKAF. CFU er opbygget af tre centralorganisationer, der tilsammen repræsenterer alle de organisationer, der har medlemmer ansat i staten.

Organisationskrav forhandles mellem den enkelte organisation og arbejdsgiverne inden for de rammer, der er lagt ved de generelle forhandlinger. Det gælder på både statens og kommunernes område. LC forhandler Danmarks Lærerforenings organisationskrav.

Indgås der forlig mellem parterne, er det i første omgang KTO’s repræsentantskab, der skal godkende forhandlingsresultatet, men derudover skal FTF-K også tage stilling. I første omgang tages der stilling til, om organisationerne skal anbefale deres medlemmer at stemme ja til forhandlingsresultatet.

I FTF-K tages der stilling på baggrund af organisationernes medlemstal på det kommunale område. I KTO skal der være enighed om resultatet mellem de tre hovedorganisationer (én for alle - alle for én - effekt).

Urafstemning mv.
Godkendes forhandlingsresultatet i FTF-K og KTO skal Danmarks Lærerforenings medlemmer tage stilling til aftalens resultater ved urafstemning. Efter § 23, stk. 7 i vedtægterne skal der være almindeligt flertal for at forkaste et forhandlingsresultat.

Siger organisationerne ja til aftalen, er overenskomsten fornyet.

Siges der nej til resultatet, og kan man heller ikke acceptere et senere mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, skilles parterne.

De overenskomstansatte kan aktionere, mens Kommunernes Lønningsnævn formelt skal anbefale de enkelte kommuner, hvilke løn- og ansættelsesforhold, de skal fastsætte for tjenestemændene.

Ved afstemning om et mæglingsforslag fra forligsmanden benyttes de afstemningsregler, der er fastsat i forligsmandsloven. Efter disse regler forkastes et mæglingsresultat, hvis et flertal af de, der har deltaget i afstemningen, stemmer nej. Hvis stemmeprocenten er mindre end 40%, kræves desuden, at mindst 25% af de stemmeberettigede har stemt nej til forslaget.

Forligsmandsloven gælder ikke for tjenestemænd. Erfaringerne viser dog, at KL (og forligsmanden) accepterer, at de tjenestemandsansatte kan stemme i forbindelse med det samlede resultat.

På KTO-området gælder sammenkædningen mellem organisationerne (én for alle - alle for én - effekt) kun i selve forhandlingen. Hvis den enkelte organisation på KTO-området siger nej til det opnåede forhandlingsresultat, kan de øvrige organisationer frit indgå aftaler.

På statens område tages der stilling til forhandlingsresultatet i LC og videre gennem SKAF. Her gælder sammenkædningen også resultatet. Ved et nej må alle CFU-organisationerne starte forfra med nye forhandlinger og eventuelt konflikt for de overenskomstansatte.

I afsnittet Vejledning om generelle forhold i forbindelse med overenskomstmæssige konflikter findes en generel vejledning om, hvilke forhold der gælder under en konflikt om overenskomstfornyelse. Hvis en konflikt nærmer sig, udarbejder foreningen en mere specifik vejledning til den konkrete konfliktsituation.