Organisationsforhold Konflikter og konfliktløsningssystemer

Generelle forhold i forbindelse med overenskomstmæssige konflikter

I dette kapitel omtales en række almene forhold i forbindelse med overenskomstmæssige (dvs. varslede) konflikter. En overenskomstmæssig konflikt kan være strejke, blokade eller lockout, ofte flere konfliktmidler på en gang.

Op til konkrete forhandlinger udgiver foreningen en mere detaljeret og aktuel vejledning. Op til OK 13-forhandlingerne udgav Lærernes Centralorganisation en generel konfliktvejledning.

VARSLING
Strejke- og lockoutvarsel
Hvis der ikke kan opnås enighed med arbejdsgiverne om et forhandlingsresultat eller hvis en urafstemning blandt medlemmerne forkaster et forhandlingsresultat, kan Lærernes Centralorganisation (LC) træffe beslutning om at varsle overenskomstmæssig strejke blandt foreningens overenskomstansatte medlemmer.

For tjenestemænd kan der ikke varsles strejke. De må derfor ikke deltage i strejken, men skal varetage deres normale arbejde.

Også arbejdsgiverparten har mulighed for at varsle konflikt med det formål at fremtvinge et forhandlingsresultat. Det vil da være i form af en lockout.

I henhold til hovedaftalen mellem LC og de kommunale arbejdsgivere skal konfliktvarslet afsendes mindst 1 måned før en strejke eller lockout tænkes iværksat.

Blokadevarsel
I forbindelse med konflikten kan LC samtidig varsle blokade. En blokade indebærer, at intet overenskomstansat medlem af foreningen må søge eller lade sig ansætte i ledige stillinger, som er omfattet af den opsagte overenskomst.

Konsekvenserne af et blokadevarsel er:

  • at intet overenskomstansat medlem fra og med blokadens ikrafttræden må indsende ansøgning til blokerede stillinger,
  • at overenskomstansatte medlemmer, hvis ansøgning er indsendt inden blokadens start, ikke må deltage i ansættelsessamtaler, interviews mv., når dette foregår som led i ansættelsesproceduren,
  • at intet overenskomstansat medlem fra og med blokadens start må acceptere tilbud om ansættelse i en blokeret stilling.

Tilbud om ansættelse, der er modtaget og accepteret (f.eks. ved underskrift af ansættelsesbrev) før blokadens start, omfattes ikke af blokaden.

Blokade varsles efter samme regler som strejke og lockout.

Forligsinstitutionen
LC har efter Forligsmandsloven pligt til at sende meddelelse om varsling til Forligsinstitutionen. Forligsmanden forsøger ved møder med arbejdstager- og arbejdsgiverparten at opnå enighed om et mæglingsforslag.

Et eventuelt mæglingsforslag vil blive sendt til urafstemning blandt de berørte medlemmer. Forligsmanden kan desuden, hvis han vurderer, at der er udsigt til at opnå et resultat, udskyde den varslede konflikt, hvad der normalt sker. Konflikten kan højst udskydes i 2 x 14 dage, til start på 5. dagen derefter.

Hvem beslutter
Strejke og blokade påbegyndes på den dato hovedstyrelsen meddeler - og afsluttes, når hovedstyrelsen beslutter det ved at indgå en ny overenskomst, eller ved et lovindgreb.

Varsling og igangsættelse af overenskomstmæssig konflikt er et organisationsanliggende. Det betyder, at de udtagne medlemmers deltagelse ikke er et spørgsmål om den enkeltes stillingtagen, den dag konflikten eventuelt bliver en realitet.

Til gengæld kan de overenskomstansatte medlemmer, der deltager i konflikten, ikke pådrage sig et personligt tjenstligt ansvar for at følge foreningens anvisninger. Skulle arbejdsgiverparten påstå, at de arbejdsretlige regler er overtrådt, er det foreningen, der vil blive søgt draget til ansvar i Arbejdsretten.

ØKONOMISKE FORHOLD UNDER KONFLIKT
Konfliktstøtte og -kontingent
Foreningen udbetaler konfliktstøtte til de medlemmer, hvis løn- og dagpengeudbetaling ophører på grund af deltagelse i konflikten. Konfliktstøtten blev ved OK 13 ydet som et lån. Medlemmer, der udtages til konflikt, bliver direkte kontaktet af foreningen.

Hovedstyrelsen beslutter størrelsen af det konfliktkontingent, som ved konfliktens start vil blive udskrevet for medlemmer i fraktion 1, 2 og 3. Der skelnes ikke mellem overenskomstansatte og tjenestemænd. Hovedstyrelsen kan beslutte at undtage grupper af medlemmer for at betale konfliktkontingent.

For medlemmer, som er bevilget kontingentnedsættelse, opkræves dog kun halvt konfliktkontingent. Medlemmer, der fuldt ud er fritaget for kontingent, betaler ikke konfliktkontingent.

HVORDAN AFSLUTTES KONFLIKTEN?
Konflikten ophører, når foreningens hovedstyrelse meddeler dette, dvs. når der er indgået ny overenskomst, eller ved lovindgreb.

Alle konfliktramte skal umiddelbart herefter genoptage arbejdet i henhold til de arbejdsplaner og -skemaer, som var gældende forud for konflikten.

Det følger af hovedaftalen mellem KL og LC, at den enkelte har ret til genindtræden i sin hidtidige stilling efter afslutningen af den overenskomstmæssige konflikt.