Organisationsforhold Konflikter og konfliktløsningssystemer

Konflikter og konfliktløsningssystemer

I det danske arbejdsretlige system er det forudsat, at der er fredspligt, når en lønmodtagerorganisation har indgået overenskomst eller aftale med en arbejdsgiverpart. Det indebærer, at begge parter skal overholde og forsvare de indgåede overenskomster og aftaler samt løse de konflikter, der kan opstå mellem parterne i overenskomstperioden ad fredelig vej.

I forbindelse med at opnå eller forny en overenskomst er det imidlertid forudsat, at der må bruges kollektive kampskridt.

Der findes derfor forskellige systemer, der kan anvendes for at behandle og løse konflikter. Systemerne kan være fastsat ved lov eller aftalt mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, typisk i form af en hovedaftale.

I behandlingen af de konflikter, der kan opstå på det danske arbejdsmarked, skelnes der skarpt mellem to former for konflikt:retskonflikt og interessekonflikt.

Retskonflikter
Retskonflikterne drejer sig typisk om brud på en eksisterende overenskomst eller tjenestemandsaftale, eller uenighed mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om, hvordan den skal forstås. Der er fredspligt i overenskomstperioden, så en retskonflikt må derfor som hovedregel ikke føre til arbejdsnedlæggelse eller andre kampskridt. Uenigheden skal afgøres ad retlig vej.

Uenighed om fortolkning af overenskomsten skal først søges løst ved lokal forhandling, dvs. mellem kreds og kommune. Opnås der ikke enighed, kan sagen oversendes til foreningen centralt. Her træffes beslutning om sagen via Lærernes Centralorganisation skal rejses overfor arbejdsgiverorganisationen, f.eks. KL. Sker det, afholdes der et mæglingsmøde mellem overenskomstparterne. Fører dette ikke til enighed, kan hver af parterne henvise sagen til endelig afgørelse ved voldgift.

Sager om brud på overenskomsten behandles på samme måde i Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation. Ved overenskomstbrud skal der afholdes et fællesmøde mellem overenskomstparterne, og sagen kan derefter indbringes for Arbejdsretten. En typisk sag ved Arbejdsretten er arbejdsnedlæggelse i overenskomstperioden, hvor der er fredspligt.

Hovedstyrelsen beslutter, om sager, der rejses af foreningen, skal overdrages til Lærernes Centralorganisation, som i givet fald skal føre sagen for voldgift eller Arbejdsret. Den berørte kreds bliver løbende orienteret om sagens forløb og bistår med oplysninger til sagen. Som hovedregel deltager en repræsentant fra kredsen i mæglings- eller fællesmøder.

Interessekonflikter
Denne type konflikt opstår typisk i forbindelse med overenskomstfornyelse, hvor overenskomstansatte kan bruge kollektive kampskridt, f.eks. strejke eller blokade, som middel til at opnå ny overenskomst. Arbejdsgiverne kan i den situation erklære lockout af overenskomstansatte.

Konflikt for at opnå en førstegangsoverenskomst med en arbejdsgiver er en anden type interessekonflikt.

Interessekonflikter skal, for at være lovlige, varsles og iværksættes efter de regler, der er fastsat i hovedaftaler og forligsmandslov.