Organisationsforhold Kredsen

Arbejdet i kredsen

Kredsenes arbejdsopgaver kan beskrives i følgende punkter:

1. Medlemshenvendelser
2. Rådgivning og vejledning
3. Information
4. Meningsdannelse
5. Uddannelse
6. Forhandling
7. Samarbejde
8. Foreningstekniske opgaver
9. Administration

Ad 1. Medlemshenvendelser
Alle medlemshenvendelser rettes til kredsen. Dog er det muligt at kontakte foreningen centralt, når det drejer sig om rådvigning i forbindelse med psykiske arbejdsmiljøproblemer og arbejdsskader. Desuden kan medlemmer af fraktion 3 søge rådgivning hos Skolelederne og hos det lokale ledernetværk.

Det er vigtigt, at medlemmerne, når de henvender sig til kredsen, oplever kvalitet og effektivitet i behandlingen af deres henvendelser.

Henvendelserne til kredsene kan opdeles i 2 kategorier:
1. Medlemshenvendelser, hvor kredsene har en ekspertise, der almindeligvis ikke gør det nødvendigt at inddrage foreningen centralt. Der er altså tale om medlemshenvendelser, som kredsene selv skal behandle.

Undtaget herfra er dog sager, der er af principiel karakter og som derfor i andre sammenhænge kan have betydning for medlemmer, kredse og foreningen centralt. I sådanne sager skal foreningen centralt inddrages.

2. Medlemshenvendelser, der er af en sådan karakter, at de forudsætter sagsbehandling i foreningen centralt for at fastholde medlemmernes retssikkerhed. Der skal foretages en vurdering af, om sagen har indgribende betydning for det enkelte medlem, eventuelt af så indgribende karakter, at afgørelsen i sagen vil være uoprettelig for medlemmet.

Disse henvendelser skal ske til kredsen, men kredsen er forpligtet til med det samme at visitere medlemshenvendelserne videre til foreningen centralt.

Ad 2. Rådgivning og vejledning
Rådgivning og vejledning er først og fremmest rettet mod foreningens almindelige medlemmer, men kredsen udøver også denne virksomhed over for tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, kollegiale organer, ledernetværk, samarbejdsudvalg, skolebestyrelser, forvaltninger, kommunalpolitikere og samarbejdspartnere i øvrigt.

Ad 3. Information 
Informationsopgaverne retter sig mod følgende grupper: Tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, ledernetværk, samarbejdsudvalg, pædagogisk råd, evt. fælles rådgivende organ, medlemmer i øvrigt, forvaltninger, politikere, skolebestyrelser, forældre.

Kredsen kan løse disse informationsopgaver på mange måder, ved afholdelse af møder og kurser med fagligt og/eller pædagogisk indhold for medlemmerne. Desuden kan der afholdes skolepolitiske møder med deltagelse af forældre og politikere.

For at støtte tillidsrepræsentanternes arbejde og fremme interessen for foreningen må kredsen medvirke til at sikre, at tillidsrepræsentanterne er velorienterede om foreningens arbejde, specielt på det lokale område. Kredsen kan sikre en tæt kontakt ved løbende at udsende skriftlig information til tillidsrepræsentanterne og ved at holde jævnlige møder med gruppen.

Det anbefales kredsene at udsende et kredsblad, som kan være forum for den løbende faglige og pædagogiske debat i kredsen. Medlemmerne kan tillige i bladet orienteres om kredsens arbejde.

Kredsen bør gøre en særlig indsats over for nye kolleger og arbejdsløse medlemmer. Kredsen bør derfor mindst l gang om året – helst umiddelbart efter skoleårets start – indbyde alle nyansatte lærere til et orienterende møde. Der bør desuden holdes møder for arbejdsløse medlemmer. Materiale om Danmarks Lærerforening centralt og om kredsen bør udleveres eller udsendes til alle nyansatte, ligesom materiale om dlf/a bør udsendes.

Ad 4. Meningsdannelse
Kredsenes opgave som meningsdannere inden for skoleområdet er både en intern og en ekstern opgave, og den er naturligvis tæt forbundet med informationsopgaven. Den kan bl.a. omfatte emner som skolestruktur, skolebudgetter, skolens styrelse og skolens indhold. Internt er opgaven rettet mod medlemmerne, ofte specielt mod tillidsrepræsentanterne. Eksternt kan målgruppen for meningsdannelsen være forskellig fra situation til situation, men ofte vil der være tale om påvirkning af kommunalpolitikere, skolebestyrelser og andre forældre.

Der kan også være tale om, at kredsen via de lokale medier tager del i den offentlige debat om skoleforhold lokalt. Tilsvarende forekommer, når centrale initiativer skal følges op af lokal meningsdannelse.

Ad 5. Uddannelse
Ud over de centralt arrangerede kurser og konferencer for personer med tillidshverv i foreningen, er det af betydning for foreningens virke, at der også lokalt sker uddannelse af tillidsrepræsentanterne, styrelsesmedlemmerne og de almindelige medlemmer. Med den accelererende decentralisering er kredsenes uddannelsesopgaver blevet øget.

Målgrupperne er bl. a. lokale politikere og skolebestyrelsesmedlemmer. Kurser og konferencer for disse grupper er en betydningsfuld faktor i bestræbelserne på at få fremlagt foreningens synspunkter og få en dialog igang, som i sidste ende kan føre til gode resultater for lærerne.

Ad 6. Forhandling
De forhandlinger, som kredsene skal varetage i forhold til kommunale myndigheder, til de enkelte skoler og til den enkelte tillidsrepræsentant, drejer sig om følgende områder:

  • Arbejdstid
  • Særlige ydelser
  • Udviklingsarbejder, herunder vilkår for disse
  • Kombinationsbeskæftigelser
  • Frigørelsesattester
  • Samordnet indskoling
  • Skolefritidsordninger
  • Vikarordninger
  • Arbejdsmiljø
  • Forflyttelser
  • Fratrædelsesordninger
  • Efter- og videreuddannelse
  • Samarbejdsudvalg
  • Budget/besparelser/elevtimetal
  • Sektorplanlægning og sektoropbrydning
  • Skolestrukturer
  • Styrelsesvedtægt


Der stilles derfor krav om, at kredsen skal kunne gå aktivt ind i forhandlinger med såvel kommunalpolitikere som kommunale embedsmænd, bl.a. ved at kredsen fremstiller selvstændige, bæredygtige forhandlingsoplæg.

Ad 7. Samarbejde
De parter, den enkelte kreds skal samarbejde med er følgende:

Tillidsrepræsentanter, kommunerepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, ledernetværk, andre kredse (amtskredse), foreningen centralt, (amts)kommuner, herunder forvaltninger, koordinationsudvalg, hovedsamarbejdsudvalg/samarbejdsudvalg og andre fagforeninger på lokalt plan.

Med indførelsen af skolefritidsordninger er der kommet nye faggrupper ind i folkeskolen. I den forbindelse er det vigtigt, at der lokalt samarbejdes med BUPL.

Ad 8. Foreningstekniske opgaver
Den del af kredsens arbejde, der kan kaldes det foreningstekniske arbejde, omfatter afholdelse af kredsgeneralforsamlinger og medlemsmøder, gennemførelse af medlemsdebatter, kongresforberedelse og foreståelse af forskellige valg og afstemninger. Alle er væsentlige dele af kredsens aktiviteter.

Ad 9. Administration
Kredsenes administrative opgaver omfatter bl.a. regnskabsføring, intern budgetlægning, medlemsadministration og administration af den lokale særlige fond.

Udviklingen har nødvendiggjort, at de fleste kredse i dag har eget kontor med ansat personale. Nogle kredse har investeret i fast ejendom. Det medfører også en række administrative opgaver for kredsen.