Organisationsforhold Principprogram

Fællesskabets skole

Den danske folkeskole er en væsentlig del af fundamentet for det danske samfund. Den er skolen for alle, og den skal give eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag og medvirke til at fastholde et forpligtende fællesskab, hvor der skabes mulighed for den enkelte elevs alsidige personlige og faglige udvikling. Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at folkeskolen sikres forudsætninger for at kunne leve op til disse målsætninger.

Danmarks Lærerforening mener:

Folkeskolen er en samfundsbærende kulturinstitution, der skal organiseres som sådan. Dens formål beror på grundlæggende værdier, der ikke må gøres til genstand for markedsstyring eller politiske særinteresser, men skal sikres gennem fastholdelse af disse værdiers centrale placering i skolens hverdag.

Folkeskolen skal være et nationalt anliggende, der drives og finansieres af det offentlige på en måde, så der overalt i landet er sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler. De enkelte skoler og skolevæsener skal inden for de centralt fastsatte rammer kunne udvikle sig i overensstemmelse med lokale ønsker og behov under hensyntagen til, at den enkelte skole skal fungere som en samlet pædagogisk enhed. Medarbejdere, elever og forældre skal inddrages i alle relevante beslutninger.

Skolens hverdag må være præget af ligeværd og respekt for de forskelle, der følger af køn og kulturel baggrund, og der skal gøres aktiv brug af de positive muligheder, som ligger i mødet med flere kulturer.

Folkeskolen er en enhedsskole med årgangsdeling og et sammenhængende forløb startende med børnehaveklassen og med klassens fællesskab som det bærende organisatoriske princip for undervisningen. Klasselærerfunktionen sikrer i hele skoleforløbet det forpligtende fællesskab i elevernes sociale og faglige liv samt koordination af undervisningen. Det brede kendskab til de enkelte elever kvalificerer skolens dialog med eleverne og deres forældre.

Overgangen fra børnehave til skole kvalificeres ved et udbygget samarbejde mellem daginstitution og skole. Der skal være tid til fordybelse i skolestarten, og den skal organiseres, så der skabes mulighed for, at lærere og børnehaveklasseledere kan samarbejde om undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse.

10. klasse etableres inden for folkeskolelovens rammer som et tilbud til alle elever – også i de tilfælde, hvor kommuner vælger at oprette 10. klasseskoler eller placere 10. klasse i et ungdomscenter.

Vejledning og undervisning er to sider af samme sag. Arbejdet med at sikre den enkelte elev den bedste overgang til ungdomsuddannelse skal ske i et tæt og koordineret samarbejde mellem klasselærer og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Undervisning – skolens kerneydelse
Undervisning er skolens kerneydelse. Undervisningen foregår, når læreren og børnehaveklasse­lederen skaber og fremmer læreprocesser hos eleverne, der giver eleverne viden og færdigheder og tilgodeser deres personlige og faglige udvikling i henhold til folkeskolens værdigrundlag.

Danmarks Lærerforening mener:
Alle elever har ret til den rette undervisning. Undervisningspligten skal kunne opfyldes i en folkeskole, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud.

Den enkelte skole skal selv fastlægge undervisningens organisering ud fra drøftelser om, hvordan man bedst udnytter skolens rammer og lærernes kvalifikationer til gavn for eleverne.

Skolens fagrække skal udgøre en helhed, hvor de enkelte fag ikke fremstår som isolerede enheder. Eleverne skal have mulighed for at anvende de enkelte fags faglighed i relevante situationer på tværs af fagene, og der skal sikres sammenhæng i undervisningen og muligheder for fordybelse og refleksion.

Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Lærerne og børnehaveklasselederne skal have mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen.

Alle skoler skal sikre et godt fysisk og psykisk arbejds- og undervisningsmiljø for elever og ansatte.

Alle skoler skal leve op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven.

Den fortsatte udvikling af folkeskolens grundlæggende og brede undervisnings- og dannelsesbegreb skal sikres gennem fastlæggelse af mål, opfølgning og evaluering.

Den professionelle lærer
Det er folkeskolens mål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Læreren skal, jf. lærerrollen i Danmarks Lærerforenings professionsideal, fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb.

Danmarks Lærerforening mener:

Lærerens faglige, didaktiske og menneskelige kvalifikationer, skal svare til lærerprofessionens nøglerolle i skole- og samfundsudviklingen og anerkendes i overensstemmelse hermed.

Elevens tarv i relation til folkeskolens formål danner udgangspunkt for alle lærerens professio­nelle overvejelser.

Lærerens faglige, metodiske og pædagogiske forudsætninger skal sikre, at undervisningen er tilpasset efter elevernes mangeartede behov, interesser og evner.

Lærerens rolle som ansvarlig leder for klassen og som formidler og vejleder skal respekteres i forhold til lærerens professionelle råderum og personlige integritet.

Lærerne skal sikres tidssvarende og nødvendige undervisningsmidler og faciliteter, der giver gode arbejds- og undervisningsvilkår.

Lærerens professionalisme tilgodeses med tid og rum til planlægning, koordinering, evaluering, refleksion, efteruddannelse og udvikling af den personlige, pædagogiske praksis.

Engagement, samarbejdsvilje og styrke til at fastholde og nå bestemte mål og lyst til fornyelse er vigtige menneskelige kvalifikationer hos læreren.

Læreren har det professionelle ansvar for løsningen af den samlede undervisningsopgave og varetager selvstændigt denne opgave (jf. professionsidealet). Det er lærerens ansvar, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Inden for de fastlagte mål og rammer foretager den professionelle lærer valg af indhold og metode i undervisningen.

Ledelse i folkeskolen
Skolens leder har en nøglerolle i skolen. Skolens ledelse skal i alle forhold leve op til folkeskolens formålsparagraf og gennem sin ledelse give lærere, elever og forældre mulighed for at samarbejde ud fra denne værdisætning af folkeskolen.
Skolens leder har det overordnede ansvar for kvaliteten i skolens arbejde. Skolens leder tolker og konkretiserer ministeriets og kommunalbestyrelsens målsætninger i forhold til skolens egne muligheder og betingelser. Skolens leder har det overordnede ansvar for sikkerheds- og sundhedsarbejdet for at sikre et godt fysisk og psykisk miljø for elever og ansatte.

Forventninger og krav til skolens ledelse er ofte modsatrettede. At skabe balance mellem udefra kommende krav, skolens kultur og behov samt egne handlemuligheder stiller store krav til såvel den enkelte leder og ledelsesteamet som til de rammer, der er afsat for ledelsesudøvelsen.

Danmarks Lærerforening mener:

Lederen og den øvrige skoleledelse skal

      i samarbejde med de ansatte give den overordnede retning og helhed i skolens opgaveløsning.

      gennem uddannelse og undervisningserfaring være forankret i folkeskolen, samt gennem en formel uddannelse være kvalificeret til at varetage ledelsesopgaven i folkeskolen.

      være tydelig i prioriteringerne.

      have indsigt i og evne den komplekse opgave at være leder i folkeskolen, hvor lærerne under ledelsens ansvar selv tilrettelægger og gennemfører den samlede undervisningsopgave.

      være rollen som visionær, faglig, pædagogisk, personalemæssig og strategisk leder bevidst ved at skabe klarhed, mening, retning og helhedsforståelse.

      understøtte de bedst mulige rammer og vilkår for løsningen af skolens faglige og uddannelsesmæssige undervisningsopgaver ved at fremme et godt undervisnings- og arbejdsmiljø.

      være synlig i skolens dagligdag ved at udøve sparring og rådgivning i forhold til den enkelte lærer, lærerteam og det samlede lærerkollegium. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre skolens og lærernes fortsatte udvikling.

      tydeligt markere skolens værdier og mål, og støtte, vejlede og inspirere til udvikling af undervisningen og prioritering mellem skolens mange opgaver.

      skabe forståelse og respekt for skolens profil og prioriteringer i den kommunale ledelse og øvrige omverden.


Professionsuddannelse – en nødvendig forudsætning
Det er af stor betydning for folkeskolens udvikling, at alle ansatte – herunder børnehaveklasseledere og skoleledere – har de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne varetage opgaven på et højt professionelt niveau.

Danmarks Lærerforening mener:

Læreruddannelsen skal være en enhedsuddannelse rettet mod folkeskolen med et samspil mellem fag, didaktik og praktik.

Læreruddannelsen skal have fælles mål og rammer for indhold og omfang af undervisning og praktik.

Læreruddannelsen skal give den studerende kompetencer i klasserumsledelse, relationer og fagdidaktik til at undervise i folkeskolen. De studerendes kompetencer skal dokumenteres gennem relevant evaluering, herunder dokumentation af undervisningsfærdighed gennem praktik hos uddannede praktiklærere.

Læreruddannelsen skal give de studerende kendskab til specialpædagogiske problemstillinger, så de kan varetage den nødvendige specialpædagogiske indsats eller henvise til den.

Læreruddannelsen skal sikre, at den studerende er rustet til at håndtere konfliktfyldte problemstillinger.

Da folkeskolen skal udgøre et samlet skoleforløb, er det afgørende at fastholde en læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i 1. - 10. klassetrin.

Læreruddannelsen er en nødvendig forudsætning for at være leder, da skolelederen skal have stor indsigt i lærernes arbejde, blandt andet for at kunne sikre opfyldelsen af folkeskolens krav. Skolelederen skal sikres lederuddannelse, mulighed for efter- og videreuddannelse samt mulighed for at kunne udvikle egen identitet i dialog med ligestillede ledelseskolleger.

Alle lærere skal have reel mulighed for systematisk kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse.

En hensigtsmæssig efteruddannelsespolitik i kommunerne og på den enkelte skole skal sikre det enkelte skolevæsens samlede behov for lærerkvalifikationer. Der skal landsdækkende være sikret efteruddannelse i alle folkeskolens områder og fagrækken på alle klassetrin. Udgiften til efteruddannelse, herunder tid og studieafgift, skal finansieres af arbejdsgiveren eller ved offentlige tilskud.

Der skal etableres et videreuddannelsestilbud målrettet mod børnehaveklasselederens opgaver i skolestarten. Uddannelsen skal tilbydes alle nyansatte børnehaveklasseledere. Børnehaveklasseledere skal have efter- og videreuddannelsesmuligheder, som svarer til lærernes, og pædagogstuderende skal have mulighed for praktik i børnehaveklassen.

Skolens organisation og lærernes samlede faglige og pædagogiske kvalifikationer skal sikre den nødvendige fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skolens daglige arbejde. Efteruddannelsen må derfor indgå i den enkelte skoles handlingsplan.

Uddannelsesinstitutioner skal leve op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven.

Foreningen vil arbejde for at læreruddannelse bliver en forskningsbaseret 5-årig professionsrettet uddannelse med fokus på samspillet mellem fag, didaktik og praktik. En sådan uddannelse skal forbedre og styrke læreruddannelsens muligheder for at sikre alle læreruddannede et forbedret pædagogisk og fagligt grundlag for varetagelsen af de professionelle lærerfunktioner i folkeskolen. Det er foreningens mål, at merit alene skal gives i relation til den ordinære læreruddannelse.