Pædagogiske forhold SSP-samarbejde

SSP-samarbejde

Definition
SSP (Skolen, Socialvæsen, Politi) er en organisationsramme for kriminalpræventive foranstaltninger i lokalsamfundene overfor børne- og ungdomskriminalitet. Arbejdsmetoderne er mangeartede. Det er derfor ikke altid lige nemt at definere et bestemt stykke præventivt arbejde, en arbejdsmetode eller en foranstaltning som værende SSP-arbejde.

Mange sociale indsatser kan have en præventiv endog kriminalpræventiv effekt, uden at der derfor er tale om et SSP-samarbejde. Mange undervisningsforløb vil have et kriminalpræventivt sigte uden at være SSP-arbejde, og mange politimæssige foranstaltninger for børn og unge kan have både kriminalpræventiv og social karakter, uden at der er tale om et SSP-arbejde.

For at være SSP-arbejde må det forudsættes, at der er tale om et forebyggende arbejde, der har et kriminalpræventivt sigte og som retter sig mod børn og unge. Det forudsætter endvidere, at der er tale om et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem mindst skole- og kulturforvaltning, social- og sundhedsforvaltning og politiet. Det forudsætter også, at der er tale om et arbejde, der er iværksat og aftalt indenfor rammerne af den lokale SSP-organisation eller af Det kriminalpræventive Råd/SSP-udvalget.

Klassen, klasselæreren og skole-hjemsamarbejdet
Den danske folkeskole har som et vigtigt fundament tre elementer: klassen, klasselæreren og skole-hjemsamarbejdet.

Skolens virksomhed udøves ifølge formålsparagraffen i samarbejde med forældrene. I dette samarbejde er klasselæreren en nøgleperson.

Det er noget ganske unikt og en hjørnesten i den danske folkeskole, at der er én bestemt voksen; nemlig klasselæreren, der har det formaliserede ansvar for den enkelte elevs samlede skoledag, elevens samlede skoleliv og udvikling og som af både børn, forældre og kolleger opleves som den ansvarlige.

Forældrenes indsigt i og forståelse for de ændringer, der sker i skolens hverdag, og deres interesse i børnenes skolegang er af fundamental betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Forældrenes deltagelse og medleven i skolens arbejde og dermed i denne del af børnenes liv er meget væsentlig.

Også for skole-hjemsamarbejdets positive udvikling er det nødvendigt, at én lærer er den selvfølgelige kontaktperson; nemlig klasselæreren.

Den enkelte elev
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at optage samarbejde med de sociale myndigheder med henblik på afhjælpning af en elevs problemer.

Skolen bør i sådanne tilfælde forud vejlede forældrene med henblik på, at de selv retter henvendelse til de sociale myndigheder om støtte til afhjælpning af elevens problemer.

Det er i sådanne tilfælde vigtigt, at elevens helhedssituation er så velbeskrevet som muligt.

Henvendelsen skal derfor normalt ske efter samråd med pædagogisk/psykologisk rådgivning og i forståelse med forældrene.

Det er skolens leder, der på skolens vegne træffer den konkrete afgørelse om henvendelse. Denne afgørelse træffes i sagens natur oftest i samråd med klasselæreren.

Tillid
Skolens deltagelse i SSP-samarbejdet bør ske på en sådan måde, at der ikke skabes risiko for brud på tillidsforholdet i skole-hjemsamarbejdet. Som en konsekvens heraf mener foreningen ikke, at konkret sagsbehandling vedrørende enkeltpersoner kan overlades til/bør finde sted i SSP-samarbejdet.

Henvisninger
Bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen (med tilhørende vejledning).

Vejledning nr. 163 af 17. august 1990 om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne mv.

Vejledning nr. 10 af 31. januar 2000 om hurtig indsats overfor børn og unge, der begår kriminalitet.

SSP samarbejde - forudsætninger og organisation. Gratis vejledning, der kan bestilles på http://www.dkr.dk. På hjemmesiden kan man i øvrigt følge Det kriminalpræventive Råds aktiviteter.