Samfundsforhold Det rummelige arbejdsmarked

Beskæftigelse på særlige vilkår

Rammeaftalen om et socialt kapitel
Mellem KTO og de kommunale arbejdsgiverorganisationer er der indgået en rammeaftale om et socialt kapitel. Rammeaftalen indeholder en række personalepolitiske tilkendegivelser og fastsætter rammer for etablering af beskæftigelse på særlige vilkår. Der eksisterer flere muligheder for, at personer, hvis arbejdsevne er nedsat af helbredsmæssige eller andre årsager, kan opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på særlige vilkår. Rammeaftalen gælder for både tjenestemænd og overenskomstansatte ved regionale og kommunale arbejdsgivere.

Aftalt beskæftigelse på særlige vilkår
Efter rammeaftalens § 5 kan der i konkrete situationer indgås aftale om beskæftigelse på særlige vilkår frem for afskedigelse på grund af sygdom. De særlige vilkår kan bl.a. bestå i ændringer i arbejdstiden, i arbejdstilrettelæggelse eller i andre arbejdsfunktioner. Der er generelt efter rammeaftalen adgang til at aftale særlige løn- og ansættelsesmæssige forhold, d.v.s. afvigelser fra overenskomstens almindelige bestemmelser.

En aftale kan gælde indtil videre, eller den kan aftales for en på forhånd fastsat periode. Aftale om løn- og ansættelsesmæssige vilkår skal indgås mellem arbejdsgiverkommunen og den lokale kreds. Foreningens holdning er, at aftaler om beskæftigelse på særlige vilkår i videst muligt omfang skal indgås på baggrund af de almindelige løn- og ansættelsesmæssige vilkår.

Selv om der konkret aftales en lavere aflønning under den aftalebaserede beskæftigelse, bevares pensionsrettighederne på det hidtidige niveau. Det betyder, at der indbetales pensionsbidrag til LP svarende til den hidtidige løn, og at tjenestemænd bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige højere pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad.

Der ydes ikke offentligt løntilskud til denne type beskæftigelse.

Medlemskab af arbejdsløshedskassen kan som udgangspunkt opretholdes med fulde rettigheder til dagpenge ved ledighed og efterløn, men foreningen tilråder, at der altid rettes henvendelse til a-kassen for en konkret bedømmelse, inden beskæftigelsen etableres.

Lovbaserede ordninger (fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister)
Fælles for disse jobs er, at der er tale om ordninger, der med baggrund i beskæftigelseslovgivningen giver mulighed for, at personer med væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen kan opretholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Bevilling af et fleksjob eller et job med løntilskud gives af de sociale myndigheder i pågældendes bopælskommune.

Målgruppen for fleksjob
Målgruppen for fleksjob er personer, der af varige helbredsmæssige eller sociale årsager ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære arbejdsmarkedsvilkår. Jobcentret i bopælskommunen afklarer arbejdsevnen og udarbejder sammen med borgeren en rehabiliteringsplan, som behandles i et rehabiliteringsteam, der laver en indstilling til kommunen. Til sidst er det bopælskommunen, der afgør, om der kan bevilges fleksjob.

Tilkendelse af fleksjob
Betingelserne for at opnå et fleksjob er:

  • arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt begrænset
  • beskæftigelse i andet erhverv på ordinære vilkår skal være udelukket
  • beskæftigelse på særlige vilkår efter et eventuelt socialt kapitel i overenskomsten (ustøttet beskæftigelse) skal være udelukket
  • revalideringsmulighederne til beskæftigelse uden løntilskud skal være udtømt

Fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjobs) kan først etableres, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Der skal være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Når bopælskommunen tilkender et fleksjob skal de skånehensyn, der skal tages i fleksjobbet, beskrives. Skånehensynene bedømmes konkret. Der kan f. eks. være tale om nedsat beskæftigelsesgrad, særligt tilrettelagte arbejdsopgaver, nedsat effektivitet, behov for større hvilepauser eller fravær. På folkeskoleområdet består skånehensynene typisk i, at pågældende kan arbejde fuldt effektivt i mindre end den fulde sædvanlige arbejdstid. Jobcenteret fastsætter beskæftigelsesgraden (antal arbejdstimer) i forhold til det konkrete job, og kan den ansatte ikke arbejde fuldt effektivt i tidsrummet, skal Jobcenteret fastsætte en arbejdsintensitet.

Bopælskommunen skal i samarbejde med den ansatte og arbejdsgiveren foretage tilbagevendende opfølgning på etablerede fleksjobs.  

Foreningen råder til, at der rettes henvendelse til kredsen på så tidligt et tidspunkt som muligt, hvis et medlem ikke kan magte fuldtidsbeskæftigelse, har fået en varig diagnose eller har været sygemeldt i en længere periode. Kredsen kan yde rådgivning og bistand, f.eks. ved medvirken til beskrivelse af mulighederne for at søge om og etablere konkrete fleksjob for den pågældende.

To regelsæt for fleksjobs
Der eksisterer to regelsæt for fleksjobs. For ansatte i fleksjobs etableret før 1. januar 2013 gælder de hidtidige regler, så længe den pågældende forbliver i samme stilling hos samme arbejdsgiver. Der stilles krav om en mindstearbejdsevne på omkring 10-12 timer ugentligt.  

De nye fleksjobregler gælder for nye fleksjob etableret efter 1. januar 2013, og for personer der skifter fleksjob (til anden stilling eller anden arbejdsgiver) efter 1. januar 2013. Fleksjob efter de ny regler kan etableres på mindre arbejdsevne, helt ned til 2 timer ugentligt.    

Fleksjobbets etablering
Fleksjob kan etableres enten ved ansættelse i en nyoprettet stilling eller ved, at en allerede eksisterende beskæftigelse videreføres på fleksjobvilkår hos samme arbejdsgiver (fastholdelsesfleksjob). Dette gælder for både overenskomstansatte og tjenestemænd. Pensionerede tjenestemænd har også adgang til ansættelse i fleksjob.

Den arbejdsgiver, der opretter et fleksjob, betaler kun løn inklusiv pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer medarbejderens løn fra arbejdsgiver med et tilskud til fleksjobberen, som reguleres på baggrund af lønindtægten.

Hvis der konkret overvejes overgang til et fleksjob i folkeskolen, bør tillidsrepræsentanten og skoleledelsen drages ind i samarbejde med Jobcenteret så tidligt som muligt. Det er vigtigt, at skoleledelsens vurdering af funktion og arbejdsopgaver mv. indgår i overvejelserne, ligesom det også er vigtigt, at kolleger på arbejdspladsen har kendskab til og forståelse for de skånehensyn, der er baggrund for ønsket om fleksjob. I flere kommuner er der vedtaget eller fastsat en sygdomspolitik. I denne kan der være fastsat bestemmelser om muligheder for beskæftigelse på særlige vilkår.

Tillidsrepræsentanten og kredsen har her en væsentlig rolle med hensyn til at sikre, at alle relevante forhold på arbejdspladsen inddrages ved etablering af fleksjob, ved fastsættelsen af arbejdsintensitet og ved arbejdstilrettelæggelsen. Det gælder både de forhold, der vedrører den, der ansættes i fleksjobbet, men også konsekvenser for arbejdspladsen som helhed og for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.

Løn- og ansættelsesmæssige vilkår i den gamle fleksjobordning
Løn- og ansættelsesvilkårene for gamle fleksjobs er reguleret af kapitel 4 i Rammeaftalen om det sociale kapitel.

Fleksjobbet er en fuldtidsstilling, som udgangspunkt på overenskomstens vilkår. Lønnen er konkret fastsat (dog ikke lavere end overenskomstens minimumsløn), øvrige overenskomstbestemmelser kan være fraveget efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation (lokalkredsen). Hvis fleksjobbet er etableret i en eksisterende ansættelse indbetales pensionsbidrag for overenskomstansatte som minimum med det hidtidige beløb. Tjenestemænd optjener pensionsalder efter hidtidig beskæftigelsesgrad og bevarer retten til at blive pensioneret fra hidtidigt løntrin.           

Arbejdsgiveren modtager et tilskud fra bopælskommunen.

Løn- og ansættelsesmæssige vilkår i den nye fleksjobordning
For fleksjobansatte efter den nye ordning gælder reglerne i kapitel 4A i Rammeaftalen om det sociale kapitel.

Den faglige organisation kan inddrages ved ansættelse i fleksjob på samme måde som ved ansættelse i ordinære stillinger. Foreningen anbefaler, at kredsen altid inddrages tidligst muligt og medvirker i forbindelse med ansættelse i fleksjob eller overgang til fastholdelsesfleksjobansættelse.    

Løn- og ansættelsesvilkårene følger overenskomstens almindelige regler, men arbejdsgiveren skal kun betale løn og pensionsbidrag til den ansatte i fleksjob for den arbejdsindsats, der reelt ydes.

Hvis den ansatte som et skånehensyn arbejder med nedsat effektivitet (nedsat arbejdsintensitet) beregnes lønnen efter brøken: Beskæftigelsesgrad/timetal * månedsløn i henhold til overenskomsten (fuld tid) * arbejdsintensitet.

Det skal tilstræbes, at fleksjobbet etableres med den beskæftigelsesgrad og arbejdsintensitet, Jobcenteret har vurderet som passende skånehensyn, men arbejdsgiver kan tilbyde beskæftigelse af et mindre omfang, end den pågældende er vurderet til af Jobcenteret. Tvister om arbejdsintensitet kan behandles i det fagretlige system. Hvis arbejdsgiveren og den ansatte efter en evaluering af fleksjobbet er enige om at der er grundlag for en ændret vurdering af arbejdsevnen, kan Jobcenteret inddrages med henblik på dette.

For overenskomstansatte indbetales pensionsbidrag efter overenskomstens regler i forhold til den optjente løn. For tjenestemænd optjenes pensionsalder i forhold til antal arbejdstimer i fleksjobbet. Sker aflønning i fleksjobbet på et lavere løntrin, bevares retten til pensionering fra hidtidigt løntrin.      

Bopælskommunen supplerer lønnen med fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales direkte til den ansatte. Fleksløntilskuddet udgør højst 17.550 kr. pr. måned (2015-niveau) og der sker aftrapning i forhold til løn og pension fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet aftrappes med en modregningsprocent på 30 % indtil en løn inkl. pension på 13.448 før skat pr. måned. Herefter aftrappes fleksjobtilskuddet med 55 % af løn og pensionsbidrag. Løn og tilskud kan tilsammen ikke overstige den overenskomstmæssige løn ved fuldtidsbeskæftigelse. Anden lønindtægt medfører også fradrag i fleksløntilskuddet.

5% af tilskuddet, dog højst 500 kr. pr. måned, indbetales til ATP som pensionsbidrag.    

Forhold til anden lovgivning under fleksjob
Under ansættelse i fleksjobs gælder lovgivningen om forsikring mod følger af arbejdsskader fuldt ud.

Lovgivning om arbejdsløshedsforsikring gælder ikke for ansatte i fleksjobs. Det betyder, at en ansat ikke ved ledighed kan modtage dagpenge fra dlf/a eller anden arbejdsløshedskasse. Hvis en ansat i fleksjob bliver uforskyldt ledig, udbetales der i stedet en ledighedsydelse. Ledighedsydelsen udbetales af de sociale myndigheder i bopælskommunen. Den udgør højst 89 % af arbejdsløshedsdagpengenes maksimumsbeløb.

Ansatte i fleksjob kan ikke modtage efterløn. De kan i stedet, hvis visse betingelser er opfyldt, fra tilbagetrækningsalderen træde ud af arbejdsmarkedet med en efterlønslignende fleksydelse. Den pågældende skal under ansættelsen indbetale fleksydelsesbidrag og skal forinden overgang til fleksjob have været medlem af en arbejdsløshedskasse.

Udgangspunktet for reglerne om berettigelse til fleksydelse er, at den pågældende skal opfylde de samme betingelser, som gælder for ansatte, der ønsker at overgå til efterløn for så vidt angår indbetaling af fleksydelsesbidrag/efterlønsbidrag og antal af års medlemskab af arbejdsløshedskasse i forhold til alder.

Fleksydelse administreres og udbetales af bopælskommunen. Fleksydelsen udgør højst 91 % af højeste dagpengesats.

Medlemmerne bør rådes til at inddrage a-kasse med henblik på at afklare deres rettigheder inden overgang til fleksjob.

Målgruppen for jobs med løntilskud (tidligere skånejobs)
Målgruppen for denne type job med løntilskud er personer, som modtager en offentlig (social) førtidspension, og hvor den pågældende ikke er i stand til at opnå eller fastholde deltidsbeskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Hvis betingelserne for at opnå et job med løntilskud er opfyldt, er der ret til et tilbud fra de sociale myndigheder i bopælskommunen om job med løntilskud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

Der kan ikke stilles bestemte krav til indholdet i og omfanget af et job med løntilskud. Tilbuddet skal være rimeligt og kan være i form af deltidsbeskæftigelse. Det er bopælskommunen, der træffer afgørelse om, hvad der er et rimeligt tilbud. Afslag på at modtage et tilbud om job med løntilskud bevirker ikke ændringer i retten til at modtage offentlig førtidspension. Retten til et tilbud er uafhængig af formueforhold og uafhængigt af, om den pågældende modtager tjenestemandspension eller privat pension fra et andet ansættelsesforhold.

Løn- og ansættelsesmæssige vilkår i jobs med løntilskud
Til den arbejdsgiver, der ansætter en person i skånejob, yder de sociale myndigheder i pågældendes bopælskommune et løntilskud. Løntilskuddet er 26,54 kr. pr. time ((2015-niveau). Der skal efter rammeaftalens § 16 indgås aftale om de løn- og ansættelsesmæssige forhold mellem den ansatte og arbejdsgiveren i samarbejde med den faglige organisation. Foreningen anbefaler, at der tages udgangspunkt i overenskomstens almindelige bestemmelser. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, er arbejdsgiveren berettiget til at fastsætte disse. Med hensyn til øvrige forhold, inddragelse af tillidsrepræsentant og kreds m.v. henvises til beskrivelsen af fleksjob.

Da ansatte i jobs med løntilskud forsat modtager offentlig førtidspension sideløbende med ansættelsen findes der ingen regler om ledighed eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.