Samfundsforhold Det rummelige arbejdsmarked

Sygedagpengeopfølgning

Lov om sygedagpenge bliver løbende ændret. De seneste ændringer, som Folketinget vedtog i foråret 2014, trådte i kraft i 1. juli 2014. Der er bl.a. indført nyt revurderingstidspunkt, jobafklaringsforløb med en tværfaglig indsats og resurseforløbsydelse, som er en ny forsørgelsesydelse.

Målene med ændringerne i sygedagpengeloven er at sikre alle sygemeldte forsørgelse i hele sygeperioden, at nedbringe sygefraværet samt at forkorte sygefraværsperioderne. Midlerne til at opnå resultater består især af et styrket samarbejde mellem arbejdsgiver og sygemeldte, ligesom det forventes, at den sygemeldte skal være mere aktiv og selvansvarlig med henblik på at fastholde sit job under sygdomsforløbet og vende tilbage til arbejdspladsen hurtigst muligt – evt. på deltid i starten.

Mulighedserklæring
Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afskaffet og erstattet af en mulighedserklæring. Arbejdsgiveren kan på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring.

I den første del af erklæringen skal følgende beskrives:

  • Hvor lang tid forventes fraværsperioden at vare
  • Mulighed for delvis raskmelding
  • Hvorledes kan kontakten til arbejdspladsen bevares

 

Arbejdsgiveren skal indkalde til samtale med et rimeligt varsel. Hvis den sygemeldte kollega er forhindret i at møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk.

Der er pligt til at deltage i samtalen. Manglende deltagelse kan få ansættelsesretlige konsekvenser i form af skriftlig advarsel og i sidste ende afskedigelse. Som hidtil har arbejdsgiveren ikke krav på at få oplyst diagnosen. Arbejdsgiveren har kun krav på at få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Hvis der er tale om sygemelding på grund af stress, trivsels- og samarbejdsproblemer og lignende, eller er der andre forbehold med hensyn til at møde til samtale om mulighedserklæringen, anbefales det, at TR, AMR eller kredsen kontaktes og eventuelt deltager i samtalen som bisidder.

Når den sygemeldte og arbejdsgiveren i fællesskab har udfyldt den første del af erklæringen, skal den viderebringes til en konsultation hos egen læge, som skal udfylde anden del. Lægen skal vurdere, hvor længe fuld eller delvis uarbejdsdygtighed er påkrævet og komme med forslag til eventuelle skåneinitiativer. Herefter skal den samlede mulighedserklæring afleveres til arbejdsgiveren, der skal sende den til bopælskommunen/Jobcentret. 

Friattest
Selvom mulighedserklæringen er indført, har arbejdsgiveren med henvisning til ansættelsesretten stadig ret til at kræve dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom og kan forlange en friattest. Hvis arbejdsgiver forlanger en skriftlig sygemelding, skal den sygemeldte altid gå til læge, som skal skrive en friattest, hvoraf det klart fremgår, at der er tale om fravær på grund af sygdom. 

Sygefraværssamtale på arbejdspladsen
Hovedreglen er, at arbejdsgiveren senest fire uger efter første sygedag har pligt til at indkalde den sygemeldte til en personlig samtale om sygdommens forventede varighed og drøfte initiativer, der kan forventes at forkorte fraværsperioden. Samtalen skal også medvirke til at fastholde dialogen mellem parterne. I henhold til loven har den sygemeldte ikke pligt til at deltage, men det anbefales at medvirke, af hensyn til de ansættelsesretlige konsekvenser det ellers kan have på længere sigt i en evt. sygeafskedssag. Der er pligt til at deltage, hvis det fremgår af sygefraværspolitikken på arbejdspladsen.

Det anbefales at have en bisidder med. Bisidderen kan være TR - der har viden om lovgivning og aftaler på området, AMR - som har forstand på arbejdspladsindretning, arbejdsmiljø mv. eller en støttende kollega.

Emnerne for samtalen kan for eksempel være:

  • Hvornår forventes arbejdet genoptaget?
  • Kunne det være en god ide at starte langsomt op?
  • Er der behov for skånevilkår?
  • Hjemmearbejdsdage mv.

Som det også er gældende for samtale om mulighedserklæring, er der ikke pligt til at oplyse arbejdsgiveren om en diagnose, men det kan gøres, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Efter samtalen skal arbejdsgiveren på en blanket videregive tre oplysninger til bopælskommunen:
1)      Dato for samtalen
2)      Den sygemeldtes vurdering af, om sygdommen varer under eller over otte uger
3)      Hvorvidt der ses mulighed for delvis genoptagelse af arbejdet.

Oplysningerne skal bopælskommunen bruge til at planlægge en målrettet opfølgningsindsats i sygedagpengesagen.

Sygefraværssamtalen bør resultere i en handleplan, som giver parterne sikkerhed og klarhed over det videre forløb samt opfølgning på de trufne beslutninger.

Fastholdelsesplan
Hvis sygeperioden forventes at vare mere end otte uger, kan den sygemeldte anmode arbejdsgiveren om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Fastholdelsesplanen skal udarbejdes i fællesskab. Hermed tilkendegiver begge parter et ønske om fastholdelse på arbejdspladsen samt en afstemning af indbyrdes forventninger. Fastholdelsesplanen indeholder nogle af de samme elementer, som indgår i mulighedserklæringen; mulighed for gradvis tilbagevenden, særlige skånehensyn osv., men har også et bredere sigte. Der kigges lidt længere ud i fremtiden og tages stilling til fastholdelse - eventuelt ved omrokering og justering af arbejdsopgaver eller med hjælp fra Jobcentret.

Vær opmærksom på, at hvis der udarbejdes en fastholdelsesplan, skal den medbringes til opfølgningssamtale i bopælskommunen/Jobcentret og dermed indgå i sagsbehandlingen af sygedagpengesagen. Medbringes planen ikke, betragtes det som manglende medvirken, hvilket betyder, at sygedagpengeudbetalingen/refusionen kan stoppes, indtil den bliver afleveret.

Inden der tages stilling til det hensigtsmæssige i at anmode om en fastholdelsesplan, bør enten TR, AMR eller kredsen inddrages til en drøftelse af formål og den sygemeldtes forventninger. Arbejdsgiveren kan afslå at medvirke til udarbejdelse af en fastholdelsesplan.

Opfølgning i kommunen/Jobcentret
Ved sygefravær over 30 dage er der pligt til at deltage aktivt i bopælskommunens opfølgning af sygedagpengesagen, da bopælskommunen udbetaler sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Bopælskommunen skal i samarbejde med den sygemeldte og arbejdsgiveren tage en række initiativer for at fastholde ansættelsesforholdet. Bopælskommunen inddrager og samarbejder med læger, arbejdsplads og fagforening for at afklare sagen. 

Efter 30 dages sygdom anmoder arbejdsgiveren den sygemeldtes bopælskommune om sygedagpengerefusion. Herefter fremsender bopælskommunen et opfølgningsskema med relevante spørgsmål, som den sygemeldte har pligt til at besvare senest otte dage efter afsendelsen af skemaet. Hvis kommunen ikke modtager skemaet til tiden, risikerer den sygemeldte at få stoppet dagpengeudbetalingen/dagpengerefusionen til arbejdsgiveren, og den bliver først genoptaget, når oplysningsskemaet ligger i kommunen. På baggrund af oplysningsskemaet og lægeoplysninger skal bopælskommunen inden 8 uger fra 1. sygedag visitere den sygemeldte i en af tre kategorier:

1)      Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (f.eks. knoglebrud)
2)      Sager med risiko for et langvarigt forløb eller risiko i forhold til arbejdsevnen (f.eks. psykiske lidelser, diffuse smertetilstande)
3)      Sager, hvor sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (cancer eller andre alvorlige lidelser)

Ved alle sager skal første opfølgning ske inden udgangen af 8. uge. Det sker ved at bopælskommunen indkalder til en personlig samtale.  Der skal følges op på sager i kategori 1 og 3 hver 3. måned, mens der ved sager i kategori 2 skal følges op mindst hver 4. uge. Der skal ved hver eneste opfølgning tages stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori. Ved den første samtale skal bopælskommunen tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdspladsfastholdelse. Planen, som skal sikre overblik over og koordination af indsatsen, skal udleveres til den sygemeldte senest efter 2. opfølgning. Ligeledes skal den sygemeldte understøttes i at have kontakt med arbejdspladsen under sygeforløbet, så gradvis genoptagelse af arbejdet kan aftales, så snart det er muligt.

Tidlig indsats/fast track
Hvis sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger, kan arbejdsgiver eller medarbejder anmode jobcentret om at iværksætte et fast track forløb indenfor 5 uger fra første sygedag.

Hvis begge parter er indforstået, skal jobcentret indkalde til samtale senest to uger efter anmodningen. Medarbejderen opsøger egen læge inden samtalen med jobcentret. Herefter lægger jobcentret, arbejdsgiveren og medarbejderen en plan for, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til jobbet.

Aktive tilbud
Ved sygemelding over længere tid kan bopælskommunen/Jobcentret beslutte, at den sygemeldte skal i aktivt tilbud. Der er pligt til at tage imod et sådant tilbud, hvis det er rimeligt og ikke modvirker helbredelsen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt tilbuddet er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte egen læge eller sygehuslæge. Det er derfor vigtigt, at den sygemeldte har en tæt kontakt til den behandlende læge. Ved alvorlig sygdom kan der fritages for opfølgning og aktiviteter. Sagen kan sættes på standby-ordning. 

Et aktivt tilbud kan bestå i korte kurser, fysisk træning, virksomhedspraktik og lignende

Den sygemeldte har pligt til at medvirke ved dagpengeopfølgningen. Konsekvensen af at undlade medvirken er, at dagpengesagen lukkes. Det medfører, at dagpengeretten eller andre muligheder for offentlige ydelser til forsørgelse bortfalder. Det er meget svært at få genoptaget en dagpengesag, der er lukket.

Når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, indtræder arbejdsgiveren i den sygemeldtes dagpengeret (dagpengerefusion). Bortfalder dagpengeretten og dermed dagpengerefusion til arbejdsgiveren på grund af manglende medvirken i dagpengeopfølgningen fra den sygemeldtes side, kan det få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Desuden kan arbejdsgiveren foretage lønindeholdelse som kompensation for den manglende sygedagpengerefusion.

Revurderingstidspunkt
Efter sygedagpengelovgivningen er der ved dokumenteret uarbejdsdygtighed ret til dagpenge/dagpengerefusion til arbejdsgiver under sygdom i 22 uger inden for de sidste 9 måneder. Dagpengeperioden beregnes fra start af sygedagpengeudbetaling, og dens længde er ikke afhængig af, om en arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom til en ansat. Under visse betingelser kan dagpengeretten forlænges for en begrænset periode:

  • Hvis revalidering er overvejende sandsynlig
  • Hvis det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger(69 uger)
  • Hvis det lægeligt kan dokumenteres, at den sygemeldte venter på eller er i behandling, der forventes at genskabe arbejdsevnen, kan der forlænges i op til 134 uger
  • Hvis kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på visitering til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der kan forlænges, indtil der er truffet en afgørelse
  • Hvis der er tale om en livstruende sygdom, kan der forlænges uden tidsbegrænsning
  • Hvis der er rejst sag om erstatning på grund af arbejdsskade. Der kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse
  • Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag, kan der forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse

Jobafklaringsforløb
Hvis den sygemeldte ikke opfylder en af forlængelsesreglerne og stadigvæk er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, overgår pågældende efter 22 ugers sygedagpenge til et jobafklaringsforløb. Et jobafklaringsforløb er et forløb med en tværfaglig indsats, der skal understøtte at den sygemeldte vender tilbage til egen arbejdsplads eller kommer i beskæftigelse andetsteds. Selve indholdet tilrettelægges i et rehabiliteringsteam i bopælskommunen.

Ressourceforløbsydelse
Under jobafklaringsforløbet udbetales en ressourceforløbsydelse fra kommunen, der svarer til kontanthjælp, og er uafhængig af egen formue og ægtefælle eller samlevers formue og indtægter. Løbende udbetalinger fra Lærernes Pension eller andre løbende indtægter fradrages som hovedregel i ydelsen. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år, og består af forskellige former for støtte og hjælp enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden.

Anbefaling 
Ved langvarige sygdomsperioder udover 3 måneder anbefales det, at der sammen med medlemmet tages stilling til om der skal rettes henvendelse til kredsen. I lovgivningen er det fastsat, at de faglige organisationer skal inddrages som samarbejdspartner i sager med sygedagpengeopfølgning. Kredsen yder vejledning og bistand med hjælp fra sekretariatet i konkrete dagpengsager.