Skolens styrelse Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter.

Kompetence
FS § 44 angiver skolebestyrelsens kompetencer og opgaver. Der er tale om en minimumsangivelse. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen have delegeret flere beføjelser ud til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens virksomhed. Principperne skal holde sig inden for de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen, og de skal udformes på en sådan måde, at de giver skolelederen handlemuligheder. Skolebestyrelsens kompetenceområde ligger altså mellem kommunalbetyrelsens ret til at fastlægge rammer for skolernes virksomhed og den enkelte skoleleders ret til at træffe beslutninger i konkrete enkeltsager. I henhold til folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen delegere en række af sine opgaver til skolebestyrelserne, dog ikke bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Det skal fremgå af den enkelte kommunes styrelsesvedtægt, hvad der er delegeret til den enkelte skolebestyrelse.

Sammensætning
Skolebestyrelsens sammensætning fremgår af FS § 42. Her angives, at skolebestyrelsen består af 5 eller 7 repræsentanter valgt af og blandt forældrene, samt 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter valgt af og blandt henholdsvis medarbejdere ved skolen og eleverne. Ved skoler, der kun har elever til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Det bemærkes, at paragraffens angivelse af kredsen af faste deltagere i skolebestyrelsens møder er udtømmende.

Ved skoler med fælles ledelse (FS § 24), skal der være truffet beslutning om, hvorvidt der oprettes en fælles skolebestyrelse for de berørte skoler, eller om de enkelte skoler opretholder egen skolebestyrelse.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at oprette en fælles skolebestyrelse i en valgperiode afgår de valgte skolebestyrelser, jf. bekendtgørelse af 11. marts 2004 om fælles ledelse, på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles skolebestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af de afgående skolebestyrelsers valgperiode. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tidspunktet for afholdelse af valg til den fælles skolebestyrelse.

Oprettes en fælles skolebestyrelse udvides antallet af forældrerepræsentanter ikke. Kommunalbestyrelsen skal dog træffe bestemmelse om, at forældre fra alle deltagende skoler er sikret mindst én repræsentant i den fælles skolebestyrelse, jf. FS § 42, stk. 1, nr. 1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at elever fra hver af de deltagende skoler kan udpege en repræsentant selv om bestyrelsen herved får tilført flere end to elevrepræsentanter, jf. bekendtgørelse af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere skoler. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der afholdes forskudt valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, jf. FS § 42, stk. 11.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der oprettes en uformel lokal dialogkreds ved den eller de skoler, der ikke bliver hjemsted for den fælles skolebestyrelse. Skolebestyrelsens kompetencer i henhold til lovgivningen kan dog ikke overlades til en dialogkreds.

Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner. Efter anmodning fra bestyrelsen kan en repræsentant for kommunalbestyrelsen endvidere deltage i bestyrelsens møder. Hverken skolens leder eller kommunalbestyrelsens repræsentant kan tildeles stemmeret.

Skolebestyrelsen skal altid have 7 forældrevalgte repræsentanter ved skoler med specialklasserække. Herved bortfalder kommunalbestyrelsens frihed til at fastsætte antallet altså. Ved skoler med en specialklasserække skal mindst 1 af medlemmerne repræsentere forældrene til børn i disse klasser.

Forretningsorden
Regler for skolebestyrelsens mødevirksomhed (forretningsorden) kan være helt eller delvist fastsat af kommunalbestyrelsen, og skal i så fald fremgå af kommunens styrelsesvedtægt. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget en forretningsorden for skolebestyrelsernes virksomhed, fastsætter den enkelte skolebestyrelse sin egen forretningsorden.

Forretningsordenen bør indeholde regler for bl.a. mødeindkaldelse, udarbejdelse af dagsorden, beslutningsdygtighed, afstemningsformer og indkaldelse af stedfortræder.

Bestyrelsens beslutningsprotokol er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, offentlig tilgængelig.

Medarbejderrepræsentanter
Ved medarbejdere forstås alle, der arbejder på skolen, og som er underlagt skolelederens instruktionsbeføjelser. Hvis eksempelvis rengøring og servicearbejde (eksempelvis pedelarbejde) er udliciteret, vil ansatte, der refererer til en anden arbejdsgiver end kommunen, ikke være omfattet af medarbejderbegrebet i denne sammenhæng.

Der findes ikke centralt fastsatte regler om valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. De lokale regler om valg af medarbejderrepræsentanter fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, og såfremt der ikke er fastsat regler her, tilkommer det skolelederen, som kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant, at fastlægge fremgangsmåden under ansvar over for kommunalbestyrelsen.

Folketingets Uddannelsesudvalg har foreslået en fremgangsmåde, der refereres efterfølgende. Danmarks Lærerforening kan tilslutte sig forslaget, idet det dog er foreningens opfattelse, at bestemmelsen om, at hver medarbejder tildeles én stemme, alene udtrykker udvalgets principielle opfattelse af, at alle medarbejdergruppers stemmer skal vægtes lige. Der er således intet til hinder for, at der eksempelvis tildeles alle medarbejdere 2 stemmer, svarende til det antal repræsentanter, der skal vælges.

Uddannelsesudvalgets forslag
Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. (Subsidiært, at kun medarbejdere på mere end 1/3 af fuld tid tillægges stemmeret). De 2 medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.

Der er intet til hinder for at fastsætte en anden metode, men der vil ikke kunne fastsættes bestemmelser om, at en særlig personalegruppe sikres repræsentation eller, at ingen personalegruppe besætter begge pladser.

Ved medarbejdere forstås personer, der er omfattet af skolelederens ledelseskompetence. De pågældende personers ansættelsesforhold bør ikke have en varighed på under 1 år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. Tvivlstilfælde afgøres af kommunalbestyrelsen.

For at styrke tillidsrepræsentantfunktionen og derved sikre lærerne optimal indflydelse på deres arbejdsplads, bør tillidsrepræsentanten vælges som medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen og som mødeleder for pædagogisk råd, medmindre det er besluttet, at skolelederen er mødeleder. Herved sikres den nødvendige koordinering mellem skolebestyrelse, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg.

Vælges tillidsrepræsentanten ikke som mødeleder for pædagogisk råd, anbefaler foreningen, at man vælger TR-suppleanten, ligesom det anbefales, at suppleanten vælges som 2. repræsentant i skolebestyrelsen og som repræsentant i SU.

Valg af forældre- og elevrepræsentanter
Reglerne om valg af forældrerepræsentanter er fastsat i bekendtgørelse af dden 26. januar 2010. Ved etablering af skoler med fælles ledelse og fælles skolebestyrelse kan den siddende skolebestyrelse ophæves efter reglerne i bekendtgørelse af 11. marts 2004 om ændring af bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler

Elevrepræsentanterne udpeges af elevrådet på skolen. Er der ikke etableret et elevråd, skal skolelederen tage de nødvendige initiativer og give eleverne mulighed for at udpege repræsentanterne.