Skolens styrelse Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsens opgaver

FS § 44 angiver, hvilke opgaver skolebestyrelsen som minimum skal beskæftige sig med. I det følgende vil der blive knyttet en række bemærkninger til de enkelte opgaver.

Principper
I henhold til FS § 44, stk. 2 er det skolebestyrelsen, der fastlægger de principper, skolederen skal lægge til grund for sine beslutninger om skolens virksomhed såvel pædagogisk som på anden måde. Principperne skal fastlægges inden for de rammer, som er angivet i den lokale skolestyrelsesvedtægts bilagsdel.

Det skal præciseres, at der er tale om en kompetence til at fastsætte principper - ikke til at træffe konkrete beslutninger. Skolelederen skal have en reel handlefrihed, så han eller hun kan vælge mellem flere muligheder, når principperne skal udmøntes i konkrete beslutninger. I efteråret 2010 har Undervisningsministeriet redegjort for, hvor konkret en skolebestyrelse kan udforme et princip. 

Baggrunden for henvendelsen til ministeriet var, at medlemmer af skolebestyrelsen ønskede skrevet ind i princip for samarbejdet mellem skole og hjem, ”at der afholdes mindst 2 forældremøder på hvert klassetrin i løbet af skoleåret”, altså et krav om et vist antal møder ind i princippet. Medarbejderrepræsentanterne havde tilkendegivet, at de ikke mente, at man kan fastlægge et sådan krav i et princip.

Ministeriet har afgivet følgende svar på henvendelsen:

”Ministeriet har ganske rigtigt meddelt, at et princip ikke bør være et diktat, men at det derimod bør være så rummeligt, at der er manøvrefrihed i forhold til princippet.
En mulighed i forhold til jeres konkrete uenighed kunne være at udforme et princip om, at der ”som hovedregel”, ”så vidt det er muligt” eller ”normalt” afholdes mindst to forældremøder på hvert klassetrin i løbet af skoleåret. Derved kunne princippet opblødes, så det ikke har karakter af et diktat.”

Folkeskoleloven med tilhørende bemærkninger angiver en række eksempler på, hvilke emner eller områder principperne kan vedrøre, men det er samtidig anført, at der er tale om eksempler. Skolebestyrelsens kompetence til at fastsætte principper gælder for alle dele af skolens virksomhed. Loven og bemærkningerne viser dog, at lovgiverne specielt har haft til hensigt at øge forældrenes indflydelse på de områder, der har med undervisningens ordning, dens indhold, elevernes timetal og samarbejdet mellem skole og hjem at gøre.

Skolebestyrelsen fastsætter også principper for elevernes placering i klasser. Der er her tænkt på såvel formering af klasser ved skolestarten som på klasseombrydninger, men skolebestyrelsen har ingen kompetence i forhold til den enkelte elevs placering i de klasser, der oprettes eller er oprettet.

Skolebestyrelsen skal desuden formidle samarbejdet mellem skole og hjem, ligesom den skal fastsætte bestemmelser om, hvordan hjemmene skal underrettes om elevernes standpunkt m.v.

Alle disse opgaver er henført til skolebestyrelsens principbeslutningskompetence. Det følger heraf, at skolebestyrelsen ikke kan udstede egentlige pålæg.

I henhold til FS § 44, stk. 2 fastsætter skolebestyrelsen de principper, skolelederen skal arbejde efter, når han eller hun fordeler arbejdet mellem lærerne. Den konkrete afgørelse tilkommer skolelederen, og skolebestyrelsen har ikke nogen efterfølgende godkendelseskompetence.

Principper for fællesarrangementer i skoletiden, lejrskoler, udsendelse i praktik m.v. fastsættes af bestyrelsen. Det følger heraf, at skolelederen træffer de konkrete beslutninger ud fra de fastsatte principper.

Det er skolelederens opgave at påse, at alle principper fastsættes inden for de angivne rammer og gældende regler i øvrigt. Såfremt skolebestyrelsen skulle træffe beslutninger, der går ud over rammerne, eller som er i modstrid med gældende regler, skal skolelederen undlade at udmønte principperne og om fornødent sætte sine egne beslutninger i stedet.

Hvis en skolebestyrelse er af den opfattelse, at en skoleleder ikke i tilstrækkelig grad respekterer de fastlagte principper, vil den ikke tjenstligt kunne pålægge lederen at omgøre sine beslutninger. Skolebestyrelsen kan derimod indgive en klage til kommunalbestyrelsen over skolelederens ledelsesudøvelse. Et eventuelt tjenstligt pålæg om at ændre trufne beslutninger kan alene gives af kommunalbestyrelsen eller forvaltningen på dennes vegne.

Tilsynsopgaven
Skolebestyrelsen skal påse, at skolelovgivningens bestemmelser og lokalt fastsatte forskrifter overholdes. Skolebestyrelsen fører således tilsyn med alt, hvad der naturligt henhører under tilsynsmyndigheden for en skole: lærernes embedsførelse, undervisningen, undervisningsmidlerne, skolebygningernes tilstand, renholdelse, de hygiejniske forhold o.l. I kraft af tilsynsforpligtelsen tilkommer der skolebestyrelsen en almindelig beføjelse til at gribe ind i alle tilfælde, hvor den finder det nødvendigt. Den egentlige pædagogiske og administrative ledelsesudøvelse påhviler skolens leder.

Skolebestyrelsen kan derfor ikke gribe ind over for den enkelte ansatte eller grupper af ansatte. Bestyrelsen kan alene - såfremt den finder anledning hertil - henlede myndighedernes opmærksomhed på forholdet. Skolebestyrelsen kan således ikke pålægge skolelederen at afslutte sager på en bestemt måde - eksempelvis i forbindelse med skolelederens behandling af en klage over én af de ansatte. Skolebestyrelsen er ikke et organ med arbejdsgiverkompetence, hvorfor beslutning om en sags afgørelse eller videre behandling må overlades til kommunalbestyrelsen eller dennes repræsentanter: skoleleder eller skoledirektør. Skolebestyrelsen kan i kraft af sin tilsynsbeføjelse alene afgøre, om et forhold giver anledning til nærmere undersøgelse og derefter rette henvendelse herom til rette myndighed.

Godkendelse af undervisningsmidler (FS § 44, stk. 4)
Skolebestyrelsen godkender de undervisningsmidler, der kan anvendes på skolen. Det er ikke tanken, at skolebestyrelsen skal foretage et valg mellem en række forelagte undervisningsmidler. Skolebestyrelsens godkendelse skal ikke foretages ud fra en pædagogisk vurdering af det forelagte.

Godkendelseskompetencen skal ses som en mulighed for, at skolebestyrelsen på forældrenes vegne kan forhindre brug af et materiale, der i sin form kunne virke etisk, politisk eller moralsk stødende på grupper af forældre. Hvis skolebestyrelsen ikke kan godkende et materiale, må den give en begrundelse herfor, så skolen har mulighed for at anskaffe materiale inden for det pågældende fag, som er i overensstemmelse med bestyrelsens principper. En begrundelse om, at skolebestyrelsen ikke synes, der skal undervises i de pågældende emneområder, eksempelvis seksualundervisning, eller et ønske om at foreskrive et bestemt indhold eller undervisningsmetode vil ikke være lovlig. Skolebestyrelsen vil derfor ikke med denne kompetence kunne forhindre, at skolen underviser i de fagområder og obligatoriske emner med det indhold, som folkeskoleloven foreskriver, der skal undervises i.

Der er intet til hinder for, at skolebestyrelsen inddrager de berørte klassers forældre i godkendelsesproceduren.

Godkendelseskompetencen vedrører principielt alle former for undervisningsmidler: bøger, pjecer, film, m.v. Kompetencen vedrører også såvel materialer på skolebibliotekerne, som anvendes i skolens undervisning som indholdet af det materiale, der hentes fra internettet.

Det kan anbefales, at der med skolebestyrelsen aftales en nærmere procedure med hensyn til i hvilket omfang, den vil have materiale forelagt og i hvilket omfang, skolelederne kan foretage den umiddelbare godkendelse.

Skolens valg af undervisningsmidler og metoder herunder elevaktiviteter bør udelukkende foretages ud fra pædagogiske overvejelser om at fremme de målsætninger, der fastlagt for undervisningen lokalt og centralt.

Ordensregler (FS § 44, stk. 4)
Skolebestyrelsen træffer den endelige beslutning om, hvilke ordensregler, der skal gælde for skolens elever.

Læseplaner og beskrivelser (FS § 44, stk. 8)
Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser jf. FS § 40, stk. 3.

Hvis en skolebestyrelse ønsker nye eller ændrede læseplaner eller beskrivelser for skolen, skal den tage initiativ til udarbejdelsen ved at anmode skolelederen om, at der udarbejdes udkast til læseplaner. Skolebestyrelsen kan også vælge at foreslå, at skolen følger Undervisningsministeriets forslag til læseplaner eller andre, kommunalt reviderede planer.

Efter skolebestyrelsens behandling af de forelagte udkast skal kommunalbestyrelsens godkendelse indhentes, inden læseplanerne kan gøres gældende for skolen.

I forbindelse med udarbejdelse af lokale læseplaner vil det være naturligt at inddrage pædagogisk råd, men det skal bemærkes, at der ikke er nogen egentlig tjenestepligt for den enkelte lærer til at medvirke ved udarbejdelsen af læseplansforslag. Vilkårene for lærernes eventuelle deltagelse i læseplansudarbejdelse bør aftales konkret af kreds og kommune.

Forsøgs – og udviklingsarbejder 
Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Voksnes deltagelse i undervisningen (FS § 44, stk. 5)
Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der afgør, om voksne i begrænset omfang skal kunne deltage i skolens undervisning på 8.-10. klassetrin, jf. FS § 3, stk. 5. Såfremt skolebestyrelsen godkender, at voksne skal kunne deltage i undervisningen, skal det ske inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier og inden for de principper, skolebestyrelsen fastsætter, f.eks. hvor mange voksne, der maksimalt kan deltage og i hvilke timer.

Kulturcenteraktiviteter (FS § 44, stk. 6)
FS § 3, stk. 6 åbner mulighed for, at skolen i samarbejde med det øvrige lokalsamfund kan indgå i kulturcenteraktiviteter. Det er skolebestyrelsen, der har kompetencen til at godkende, at skolen indgår i et sådant samarbejde. Hvis samarbejdet etableres i skolens regi, skal det ske inden for de principper, skolebestyrelsen fastsætter og inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte, generelle principper.

Information om skolebestyrelsens virksomhed (FS § 44, stk. 11-12)
For at sikre information til skolens forældre om skolebestyrelsens virksomhed, skal skolebestyrelsen en gang årligt udarbejde en beretning. Beretningen skal indeholde en beskrivelse af arbejdet i det forløbne år. Beretningen fungerer således som et informationsredskab for skolens forældre og andre uden for bestyrelsen. Skolebestyrelsen er forpligtet til årligt at afholde et møde med skolens forældre. På mødet skal årsberetningen behandles.