Skolens styrelse Skolebestyrelsen

Skolens budget

Skolens budget (FS § 44, stk. 3)
Skolelederen har ansvaret for, at der udarbejdes et budgetforslag for skolen. Forslaget skal forelægges skolebestyrelsen til godkendelse. I forbindelse med godkendelsen kan skolebestyrelsen bede om at få foretaget nærmere præciserede ændringer, inden endelig godkendelse gives. Ændringerne skal normalt begrundes med henvisning til de af skolebestyrelsens fastsatte principper for skolens virksomhed.

Brugerbetaling og sponsorering
Det er en grundlovssikret ret at modtage gratis undervisning i folkeskolen (Grundlovens § 76). Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne (FS § 49, stk. 1).

Undervisningen i folkeskolen er det fælles fundament, hvor alle elever skal have mulighed for at deltage på lige fod. Det grundfæstede princip om lige adgang til uddannelse må ikke udhules af centrale og lokale tiltag til at løse økonomiske problemer gennem brugerbetaling med social ulighed til følge. Skolens undervisning og dagligdag skal hverken direkte eller indirekte styres af kommercielle eller ideologiske interesser.

Lærere og elever skal uhindret kunne leve op til folkeskolens formålsparagraf om, »Skolens virke skal (...) være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Foreningen arbejder centralt og lokalt for at sikre, at de offentlige midler til skolens drift er tilstrækkelige til, at skolens valg af undervisningsmidler og metoder herunder elevaktiviteter kan foretages ud fra pædagogiske og alsidige kriterier.

Foreningen anbefaler, at der med udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens vejledning »Børn, unge og markedsføring« lokalt aftales retningslinjer mellem kredsen og skolevæsenet.

Lejrskoler, skolerejser mv. 
Folkeskoleloven sondrer imellem forskellige typer rejseaktiviteter i skoletiden, dels ekskursioner og lejrskoler, dels skolerejser, jf. vejledning af 23. februar 1999.

Ekskursioner
Ekskursioner kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen, men omfatter ikke overnatning. Forberedelse og opfølgning foregår i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. Loven fastslår, at alle udgifter i forbindelse med ekskursioner, dvs. udgifter til transport, entreudgifter o. lign., fuldt ud skal dækkes af kommunen. Kommunalbestyrelsen kan dog kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner.

Beføjelsen til at træffe beslutning herom kan overlades til skolebestyrelsen, der i så fald afgør, om forældrene selv skal sørge for mad og drikke på turen, eller om skolen sørger herfor. Skolen kan kun kræve betaling af forældrene til forplejning, hvis der er indgået aftale med forældrene herom, dvs. at forældrene selv må beslutte, om de fx vil give deres barn madpakke med.

Lejrskoler 
Lejrskoler er i lighed med ekskursioner en del af den daglige undervisning og omfatter mindst én overnatning. Da lejrskoler efter deres formål og indhold er et integreret led i undervisningen i en bestemt klasse eller på et bestemt hold, er der mødepligt for eleverne.

Selv om eleverne har mødepligt, antages det imidlertid, at skolen ikke kan gennemtvinge en udvidelse af undervisningstiden til også at omfatte overnatning ude for den elev, der af særlige grunde ikke ønsker dette. For elever, der ikke deltager i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning.

Kommunalbestyrelsen kan maksimalt kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler. Betalingen må maksimalt modsvare det sparede privatforbrug til forplejning, skønnet til 30 - 50 kr. pr. dag.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at med hensyn til både ekskursioner og lejrskoler er der udover forældrenes betaling for forplejning åbnet mulighed for, at eleverne eller forældrene – efter eget ønske – kan yde en fælles indsats for at fremskaffe midler som bidrag til dækning af udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Der tænkes på aktiviteter, som ligger uden for turens undervisningsmæssige formål, og der nævnes som eksempel midler til finansiering af en biograf- eller teatertur i det tidsrum, der kan betegnes som elevernes fritid.

Elever har dog ret til at deltage i lejrskoler, uanset om forældrene bidrager økonomisk. Manglende forældrebetaling til forplejning forud for turens afvikling kan heller ikke medføre, at elever nægtes deltagelse på turen. I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejningen vil den manglende betaling kunne opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso.

Skolerejser
Det væsentlige formål med en skolerejse er ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement/alternativ af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Skolerejser er derfor et skolebaseret supplement til den almindelige undervisning. Det betyder, at formålet med skolerejsen skal være inden for folkeskolelovens rammer – uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning. Det vil sige rejser i ind- og udland, hvor eleverne ikke behøver at deltage for at kunne følge klassens eller holdets løbende undervisning.

Deltagelse i skolerejser er frivillig for eleverne, men alle elever, som rejsen retter sig imod, har ret til at deltage, uanset om eleven eller dennes forældre har medvirket til at dække de udgifter, der ikke dækkes af kommunale midler. Skolen er forpligtet til at tilbyde undervisning til de elever, som ikke ønsker at deltage i rejsen.

Rejser i undervisningstiden er gratis for eleverne - uanset betegnelsen skolerejse eller lejrskole.

Kommunen skal som minimum afholde alle udgifter, der vedrører lærernes deltagelse. Kommunen kan derudover betale en del af – eller hele – udgiften til skolerejsen. Det er overladt til kommunens afgørelse, om kommunen vil dække yderligere udgifter i forbindelse med rejsen, eller om forældre og elever selv skal finansiere den resterende del af udgifterne, men uanset hvilken beslutning, der træffes, vil der ikke kunne opkræves en individuel elevbetaling for deltagelse i en skolerejse, bortset fra udgiften til forplejning.

Undervisningsministeriet har den 23. februar 1999 udsendt en vejledning på området. På grund af vejledningens uklarhed om hvad der indholdsmæssigt forstås ved henholdsvis en skolerejse og en lejrskole, anbefaler foreningen, at man lokalt tager initiativ til en drøftelse om det nærmere indhold i – og rammerne for - eventuelle skolerejser.

Klassekasser
Vejledningen giver mulighed for, at en lærer efter aftale på et forældremøde kan administrere mindre beløb, som samles til en klassekasse. Foreningen havde gerne set, at vejledningen ikke beskrev denne mulighed, da det er foreningens principielle opfattelse, at den enkelte lærer – bl.a. for at der ikke skal opstå mistillid mellem en klasses forældre og den enkelte lærer vedrørende lærernes omgang med betroede midler - ikke bør forestå indsamling og administration af penge.

Større beløb indsamlet til konkrete formål
For at undgå, at en lærer kan risikere at blive sat i en ubehagelig situation, anbefaler vejledningen, at større beløb administreres af skolens leder eller en anden, som skolens leder har udpeget som administrator af indsamlede beløb, og at der sikres en registrering af indebetalingerne. Der vil fx kunne oprettes en særskilt konto, hvor bidragydere, arrangører af loppemarkeder mv. og andre kan indbetale beløb, der er direkte beregnet til en konkret skolerejse for en klasse eller et hold. I forbindelse med indgåelse af aftale om tilvejebringelse af midler til rejsen bør det samtidig aftales, hvordan man skal forholde sig med de indsamlede midler, hvis rejsen ikke bliver gennemført, såfremt enkelte af de tilmeldte elever ikke deltager, en elev flytter mv.