Skolens styrelse Skolens ledelse

Skoleledelsen

Skolelederen
Skolelederen er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant og udøver sin funktion på vegne af kommunalbestyrelsen. Skolelederen har ansvaret for både den administrative og pædagogiske ledelse af skolens virksomhed. Ledelsen udøves under ansvar overfor kommunal- og skolebestyrelse. Folkeskoleloven tillægger dog lederen en række selvstændige kompetencer og opgaver, der altså er knyttet direkte til skolelederembedet.

Skoleledelse omfatter på den ene side undervisning, læring og opdragelse og på den anden side administration, planlægning og evaluering. For at kunne koncentrere sig om de overordnede pædagogiske og administrative forhold, må skoleledelsen kunne decentralisere beslutninger og uddelegere arbejdsopgaver. Det er foreningens politik, at der bør være ledelsesteam på alle skoler.

Skoleleder/viceinspektørnormering
Ved enhver selvstændig skole ansættes en leder, som benævnes skoleinspektør eller førstelærer. Ved alle skoler med et antal lærere svarende til mindst 14 fuldtidsstillinger skal der i følge overenskomstens bestemmelser også være en viceskoleinspektør. Både skolelederen og viceskoleinspektøren skal have mindst 1/3 af deres arbejdstid som ledelsestid.

Hvis der er to eller flere stillinger som afdelingsledere på en skole, er kommunalbestyrelsen dog ikke forpligtet til at oprette en stilling som viceskoleinspektør. Det er foreningens holdning, at mulighederne for at oprette afdelingslederstillinger, så vidt muligt bør udnyttes.

For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. De berørte skolebestyrelser skal afgive en indstilling, men kommunalbestyrelsen er ikke bundet af denne. Ved "små skoler" forstås små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. De nærmere regler fremgår af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles skoleledelse for flere skoler.

Ansættelsesform
Skolelederstillinger er som udgangspunkt tjenestemandsstillinger, jf. bemærkningerne til overenskomstens § 1, stk. 1. Kun hvis der er indgået en aftale mellem kommunalbestyrelsen og Lærernes Centralorganisation kan skoleinspektører være ansat på overenskomstvilkår.

Viceinspektører kan være ansat som enten tjenestemænd eller overenskomstansatte. For overenskomstansatte viceinspektører gælder overenskomstens bestemmelser om uansøgt afsked.

Fælles ledelse ved små skoler og en større i mindre bysamfund
Besluttes det, at to eller flere skoler skal have fælles ledelse, skal kommunalbestyrelsen afgøre, hvilken af de berørte ledere, der skal være den fælles leder. Samtidig skal der på de øvrige skoler udpeges en lærer med funktionen at varetage den daglige kontakt med elever, forældre og skolens ansatte under ansvar over for den daglige leder.

Vedkommende skal i henhold til overenskomsten ansættes som afdelingsleder. Hvis beslutningen betyder, at en nuværende tjenestemandsansat leder på skolen modtager tilbud om overgang til en sådan stilling, kan tjenestemanden vælge at acceptere tilbuddet. I så fald sker det med fuld bevarelse af den hidtidige løn, jf. tjenestemandslovens § 55. Skolelederen har efter foreningens opfattelse ikke pligt til at overtage en sådan stilling. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en stilling, som skolelederen enten har pligt til eller accepterer at overtage, må der indledes en afskedigelsessag på grund af stillingsnedlæggelse. En sådan afskedigelse er med rådighedsløn. Det betyder, at den hidtidige løn bevares i 3 år.

Samdrift mellem skole og daginstitution
Kommunalbestyrelsen kan - efter indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud oprettet i henhold til lov om social service - godkende, at en folkeskole eventuelt med skolefritidsordning og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. Det er en betingelse, at der er tale om små skoler. Ordningen kan alene etableres, hvis dagtilbuddets bestyrelse i forbindelse med høringsrunden afgiver en positiv indstilling. Ved "små skoler" forstås små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med socialministeren nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.

Kommuner og skoler - der ikke opfylder ovenstående betingelser vedrørende definitionen af små skoler, små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever eller med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere - kan i en periode som forsøg ansøge undervisningsministeriet om dispensation fra ovenstående regler.

Samarbejdet med de ansatte
Skolelederen udøver al sin virksomhed på skolen som beskrevet neden for i et samarbejde med de ansatte.

Skolelederen leder og fordeler arbejdet og har ansvaret for, at skolens undervisning lever op til folkeskolelovens formål og de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Skolelederen har endvidere ansvaret for at udvikle skolens fælles værdier som baggrund for skoleudvikling, og ansvaret for at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og gennemfører undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

Skolens leder er lærernes nærmeste foresatte, hvilket indebærer, at kontakten mellem de kommunale skolemyndigheder og den enkelte lærer normalt sker gennem lederen (»tjenestevejen«).

Skolens leder har pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen. Dette får lederen bl.a. gennem medarbejderudviklingssamtaler, teamsamtaler m. v.. Endvidere kan det ske ved eventuelt at tage del i lærernes undervisning og i samarbejde med lærerne at løse eventuelle problemer.

Hvis skolelederen efter en konkret vurdering skønner, at en lærer anvender åbenlyst klart uhensigtsmæssige undervisningsmetoder, kan skolelederen i en sådan situation give den enkelte lærer pålæg om at anvende andre, mere hensigtsmæssige undervisningsmetoder.