Skolens styrelse Skolens ledelse

Skolelederens opgaver

Opgaver i forhold til skolebestyrelsen
Skolederen og dennes stedfortræder varetager sekretærfunktionen for skolebestyrelsen.

Ved skoler, hvor der er etableret fælles ledelse, er det den fælles leder, der varetager sekretæropgaven sammen med den udpegede stedfortræder. Skolelederen har ansvaret for at udarbejde oplæg til skolebestyrelsens principper, og det er skolelederens opgave konkret at udmønte skolebestyrelsens principper.

Skolelederen er desuden ansvarlig for, at de beslutninger, der træffes om skolens virksomhed, er lovlige og ligger indenfor de rammer og principper, der måtte være fastsat af kommunalbestyrelse.

Skolelederen bistår skolebestyrelsen ved dennes udøvelse af tilsynet med skolen, idet skolelederen varetager det daglige tilsyn, mens skolebestyrelsens tilsyn varetages gennem bestyrelsens møder, hvor der kan afkræves skolelederen nødvendige oplysninger for tilsynets udøvelse.

Modtager skolebestyrelsen en klage fra forældre over en lærers undervisning, kan skolebestyrelsen ikke gribe ind over for den enkelte lærer, men kan henlede kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant, skolelederens, opmærksomhed på forholdet. Skolebestyrelsen vil også kunne rette henvendelse til kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Dette bør dog kun ske, hvis skolelederen ikke efter skolebestyrelsens opfattelse gør tilstrækkeligt for at rette op på eventuelt kritisable forhold.

Udarbejdelse af forslag til skolebestyrelsen
Bestemmelsen om, at skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed, indebærer at skolens leder enten selv skal udarbejde forslag eller tage initiativ til, at andre gør det.

Skolebestyrelsen kan pålægge skolens leder at indhente forslag fra for eksempel pædagogisk råd.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med fremlæggelse af forslag til principper i skolebestyrelsen ikke er pligt til en høring af skolelederen. Der er således intet til hinder for, at skolebestyrelsen eller enkelte medlemmer kan udarbejde forslag til behandling i skolebestyrelsen. Da formanden for skolebestyrelsen og skolelederen normalt tilrettelægger mødedagsordenen i samarbejde, vil det ud fra et rent mødetekniskt synspunkt være naturligt, at lederen over for skolebestyrelsens formand fremkommer med sine fagligt professionelle synspunkter. Endvidere vil det være naturligt, at lederen rådgiver formanden forud for mødet, idet princippet med folke(forældre)valgte bestyrelser forudsætter, at disse i hele beslutningsprocessens forløb har adgang til og udnytter den professionelle rådgivning, der er en forudsætning for deres optimale funktion.

Beslutninger vedrørende enkeltelever
Skolens leder træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

Det indebærer blandt andet, at det er skolens leder, der har ansvaret for henvisninger til specialundervisning, jf. FS § 12, stk. 2, tilladelser til alternativ opfyldelse af undervisningspligten i henhold til FS § 33, stk. 4, iværksættelse af disciplinære reaktioner over for elever og foranstaltninger mod forsømmelser, jf. FS § 39, stk. 2, samt optagelse af elever i henhold til FS§ 36, stk. 1 og § 37, stk. 1.

Forslag om skolens budget
På baggrund af den af kommunalbestyrelsen fastsatte budgetramme udarbejder skolelederen forslag til budget for skolen.

Forslaget behandles i skolens samarbejdsudvalg (se kapitlet om Samarbejdsudvalget).

Forslaget forelægges herefter skolebestyrelsen til godkendelse.

Styrelsesreglerne forudsætter, at de enkelte skoler tildeles økonomiske rammebevillinger, således at der gives skolen mulighed for at foretage en vis prioritering af de tildelte midler.

Omfanget af den økonomiske decentralisering fastsættes dog af kommunalbestyrelsen gennem den detaljeringsgrad, budgetrammen udmeldes med. Detaljeringsgraden må dog ikke være så stor, at skolen reelt fratages muligheden for at foretage en prioritering - i hvert fald på nogle områder.

Samarbejdspligt
Der er direkte via FS § 45, stk. 4 pålagt skolens leder en samarbejdsforpligtelse med de ansatte. I bemærkningerne til paragraffen er der supplerende anført, at denne samarbejdsforpligtelse består over for såvel den enkelte ansatte som pædagogisk råd og samarbejds/MED-udvalg.

Det er således skolelederens forpligtelse reelt at medinddrage synspunkter fra de respektive organer i sit beslutningsgrundlag, ligesom det er skolelederens forpligtelse loyalt at redegøre for disse synspunkter over for skolebestyrelsen, idet hverken samarbejdsudvalg eller pædagogisk råd har nogen direkte repræsentation i bestyrelsen. Da skolebestyrelsens principper ofte vil få betydning for specielt lærernes arbejdsforhold, finder Danmarks Lærerforening det dog ikke unaturligt, at medarbejderne alt efter de lokale forhold vælger mindst en lærer som medarbejderrepræsentant til skolebestyrelsen, typisk tillidsrepræsentant og/eller suppleant/mødeleder for pædagogisk råd, hvis denne post ikke varetages af skolelederen.

Pligten til loyalt at referere de ansattes synspunkter fritager ikke skolelederen for at være den, som skal rådgive og vejlede skolebestyrelsen i alle spørgsmål vedrørende skolens eller bestyrelsens virksomhed.