Skolens styrelse Skolevæsenets styrelse

Skolevæsenets styrelse

Generelt om kapitlerne i dette hovedafsnit
Reglerne for styrelsen af kommunens skolevæsen findes i folkeskolelovens kapitel 6. I kapitel 7 findes reglerne for styrelsen af amtskommunens skole- og undervisningsvæsen. Reglerne om klage findes i kapitel 9.

Gennemgangen af folkeskolelovens styrelsesregler følger samme system som lovens paragraffer. Styrelsen af det amtskommunale skolesystem omtales ikke særskilt, idet det i store træk er identisk med styrelsen af den primærkommunale folkeskole. I omtalen af kommunalbestyrelsens opgaver og kompetencer dækker benævnelsen kommunalbestyrelse derfor også amtsrådet. Benævnelsen kommunalbestyrelse dækker såvel det eller de kommunale udvalg, der varetager opgaver vedrørende folkeskolen, som forvaltningen. Såvel udvalg som forvaltninger kan handle på kommunalbestyrelsens vegne.

Konkrete henvisninger til folkeskoleloven forkortes FS.

Foreningens politik og generelle bemærkninger
Som følge af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kommunens skolevæsen finder foreningen, at der i alle kommuner bør være læreruddannede forvaltningschefer med ansvar for skoleområdet. Dette vil sikre mod tab af faglig ekspertise på skoleområdet med efterfølgende administrativ og pædagogisk usikkerhed på de enkelte skoler. Dette oplever foreningen i noglekommuner, hvor ændringer i forvaltnings- og udvalgsstrukturer nogle steder betyder, at der eksempelvis ikke er lærere ansatte på forvaltningen til at videreudvikle kvaliteten i folkeskolen.

Ifølge FS § 2 med bemærkninger er det kommunalbestyrelsen, der fastlægger skolepolitikken i form af rammer. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet og organisering. Det indebærer også et ansvar for den pædagogiske udvikling på den enkelte skole.

Danmarks Lærerforening arbejder for udviklingen af en fælles folkeskole med et lokalt præg. For at sikre den fælles folkeskole anbefaler foreningen, at der udformes operationelle målsætninger for såvel kommunens samlede skolevæsen som for den enkelte skole.

Foreningen finder det derfor positivt, at en del kommuner i henhold til lov om kommunernes styrelse, har oprettet et fælles rådgivende organ for kommunens skolevæsen. Det er foreningens holdning, at der i alle kommuner bør være sådanne fælles rådgivende organer med repræsentanter for elever, medarbejdere, ledere, skolebestyrelser, forvaltning og politisk udvalg. (se i øvrigt afsnittet Fælles kommunalt rådgivende organ)

Skolebestyrelsen fastsætter overordnede principper for hele skolens virksomhed og skolelederen omsætter disse principper i praksis. Skolelederen leder og fordeler arbejdet på skolen i samarbejde med de ansatte inden for de centralt og kommunalt fastlagte rammer, retningslinier aftalt i SU/MED-udvalg og skolebestyrelsens principper. Se i øvrigt afsnittet om skoleledelse og afsnittet om medarbejderindflydelse.