Uddannelseforhold Læreruddannelsen og lærerkvalifikationer

Læreruddannelsen

Uddannelseskravet
Det fremgår af folkeskolelovens § 28, at undervisere i folkeskolen skal have en uddannelse som lærer.  

Du kan læse mere om uddannelseskravet i foreningens pjece: uds084bilag2.docx

Læreruddannelse
Der findes to måde at blive uddannet som folkeskolelærer på: 

Den 4 årige professionsbacheloruddannelse (den ordinære læreruddannelse) og meritlæreruddannelsen.

Begge uddannelser udbydes på en af landets professionshøjskoler og giver ret til at undervise i folkeskolen efter § 28. Meritlærere og ordinært uddannede lærere er sidestillede ift. løn og ansættelse.

Den 4-årige læreruddannelse
Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, normeret til 240 ECTS-point.

Hovedindholdet i den nuværende læreruddannelse fra 2013:

  • Der er adgangskrav. Ansøgere med en kvotient på 7,0 optages direkte, ansøgere med en kvotient under 7,0 skal igennem en optagelsessamtale.
  • Alle studerende skal have 3 undervisningsfag (tidligere linjefag). Dansk eller matematik skal vælges som det ene undervisningsfag.
  • Der er et fællesfag kaldet Lærerens grundfaglighed. Faget indeholder elementer fra Almen dannelse og Pædagogik og Lærerfaglighed. Derudover it, specialpædagogik og undervisning af to-sprogede elever.
  • I uddannelsen indgår praktik svarende til 30 ECTS-point Til faget praktik hører 3 praktikperioder, som alle afsluttes med eksamen. Der gives karakter for alle praktikperioder
  • Uddannelsens indhold tager udgangspunkt i en række kompetencemål for hvert fag, der beskriver hvad den studerende skal kunne.

Læs mere i bekendtgørelsen om læreruddannelsen

Læs mere om praktik i læreruddannelsen her:

Meritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen er en erhvervsrettet videregående efteruddannelse for personer med forudgående kvalifikationer og erfaringer, som ønsker at undervise i folkeskolen. Uddannelsen udbydes under åben uddannelse og er ikke SU-berettiget. Det betyder, at den studerende skal betale for at deltage i undervisningen.

Meritlæreruddannelsen udbydes af professionshøjskolerne. Det er de enkelte institutioner, der vurderer ansøgningerne med henblik på optagelse og mulighed for merit. Uddannelsens reelle længde afhænger derfor af ansøgerens baggrund og tilrettelæggelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Undervisningsministeriet har i sin godkendelse af meritlæreruddannelsen fastlagt, at uddannelsen giver ret til at undervise i folkeskolen, jf. § 28, stk. 1 i Folkeskoleloven. Uddannelsen ligestilles dermed med den ordinære læreruddannelse med hensyn til undervisningskompetence.

En uddannet meritlærer får dog ikke titlen som bachelor, hvilket stiller meritlæreren lidt dårligere med hensyn til optagelse på nogle videregående uddannelser.

Ansættelsesforholdene for meritlærere er parallelle med ansættelsesforholdene for lærere, der har gennemført den ordinære læreruddannelse. Meritlærere følger aftale om løn i folkeskolen på linje med øvrigt uddannede lærere. Meritlærerne er også omfattet af samme arbejdstidsregler som øvrige lærere.

For oplysninger om indholdet i uddannelsen til meritlærer henvises til kap. 8 i Bekendtgørelsen for læreruddannelsen.

Lærerkvalifikationer
Den færdiguddannede, professionelle lærer er andet og mere end en underviser i fag – og mere end en faglært funktionær. Undervisning er kreativ problemløsning med elevernes læring i centrum, og den kan aldrig følge en skabelon. Lærerfaget er en profession, hvor den enkelte lærer både skal have stor indsigt i og mestre sit håndværk på så højt et niveau, at han eller hun selv kan tage ansvar og handle i de aktuelle situationer.

Læreren skal inden for rammerne af folkeskoleloven kunne

  • planlægge, udføre og evaluere undervisningen selvstændigt og i fællesskab med sine kolleger
  • udvælge undervisningens indhold og organisation, tilrettelægge form og metoder
  • rammesætte og lede elevernes læring og øvrige udvikling i samarbejde med eleverne og deres forældre
  • varetage en dannelsesmæssig funktion med henblik på at være normsætter og leder af klassen
  • samarbejde med andre professionelle faggrupper om elevernes læring
  • medvirke ved opstilling, udmøntning og evaluering af skolens strategier
  • kommunikere åbent med det omgivende samfund.

Professionsideal for Danmarks Lærerforening
Danmarks Lærerforening vedtog et professionsideal på foreningens kongres i 2002 efter en omfattende medlemsdebat. Formålet med professionsidealet er at få sat ord på, hvad der er kernen i lærerarbejdet i folkeskolen, og er således udtryk for et ideal, hvor lærerarbejdet er andet og mere end et traditionelt lønarbejde. Professionsidealet tegner et billede af en skole, hvor målet er at danne eleverne – ikke alene til et arbejdsliv, men til at leve et aktivt og engageret menneskeliv i et demokratisk samfund. Professionsidealet er et fælles sprog til beskrivelse af lærerarbejdet, som giver lærerne en bedre mulighed for at gå i dialog med både forældre, kolleger og det omgivende samfund.