Uddannelseforhold Praktik i læreruddannelsen

Praktik i læreruddannelsen

Principielle synspunkter
Det er foreningens opfattelse, at folkeskolen bør være med til at uddanne nye lærere og stille sig til rådighed for praktik i uddannelser, der giver adgang til ansættelse i folkeskolen. Studerende fra læreruddannelser, der er godkendt af Undervisningsministeriet, har adgang til praktik i folkeskolens 1. - 10. klasse, og pædagogstuderende tilsvarende i børnehaveklassen. ”Det nødvendige Seminarium” har ikke denne godkendelse.

Al anden praktik bør efter foreningens opfattelse afvises, og foreningens medlemmer bør af samme grund ikke medvirke i undervisningen heri. Foreningens opfattelse er bl.a. begrundet i, at hver uddannelse må lægge praktik til sit eget område og i, at der ikke bør skabes usikkerhed om fremtidige erhvervsmuligheder hos unge uddannelsessøgende.

Indhold
Læreruddannelsen er en 4-årig professionsbacheloruddannelse, normeret til 240 ECTS-point. I uddannelsen indgår praktik svarende til 30 ECTS-point.

Praktikken har til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. Praktikken tilrettelægges, så der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bekendtgørelsen for læreruddannelsen. Praktikken omhandler den praktiske/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Praktikken er inddelt i tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Se mere i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, herunder bilag 3 om kompetencemål for praktikken.

Bedømmelse af praktik
Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trins skalaen. To af prøverne er eksterne og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. En afprøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser fra professionshøjskolen. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen.

Tilrettelæggelse
Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen.

Praktikkens nærmere placering i uddannelsen og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af uddannelsesstedets studieordning.

Læreruddannelsen forpligter professionshøjskolerne og de enkelte kommuner til at indgå partnerskabsaftaler, som skal fastsætte opgaveomfang og dermed grundlaget for de opgaver, lærerne skal ydes vederlag/honorar for. Der henvises til kredsudsendelse nr. 050/2012.

Den enkelte lærer i folkeskolen har pligt til at medvirke i praktik i et rimeligt omfang, men det anbefales, at praktikken varetages af en uddannet praktiklærer, hvis det er muligt. Alternativt anbefales det, at praktikken varetages af lærere, der må anses for egnede og samtidig er villige til at påtage sig opgaven.

Også den enkelte børnehaveklasseleder har pligt til at medvirke i praktikundervisningen af lærerstuderende i et rimeligt omfang. Der er dog afgørende forskelle mellem den praktik, der kan pålægges en lærer, og den praktik, der kan pålægges en børnehaveklasseleder.

Praktiktimer kan ikke placeres i børnehaveklasser. Men hvis praktikskolen eksempelvis har samordnet indskoling eller deltager i et skolestartsprojekt, kan det betyde, at lærerstuderende kommer i børnehaveklasser og i andre klasser, børnehaveklasseledere arbejder i. Børnehaveklasseledere kan således også tillægges opgaver i forhold til de lærerstuderendes praktik.

Andre forhold
De studerende har mødepligt til praktik. Ved fravær underrettes skolelederen eller praktiklæreren efter de retningslinjer, der gælder på den pågældende praktikskole.

I praktikken er de studerende underlagt de samme regler som praktikskolens lærere. Som eksempel kan nævnes sygemeldinger.

Klage over uddannelsesstedets afgørelser – i forhold der vedrører praktikkens indhold, omfang og tilrettelæggelse – indgives til uddannelsesstedet, mens studerende, der vil klage over forhold under selve praktikforløbet, f.eks. om samarbejdet med praktiklærerne, må henvende sig til praktikskolens leder.

Der henvises i øvrigt til hæftet "Vejledning om praktik i uddannelsen til folkeskolelærer", Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 3, 1999.

Vilkår for praktikopgaver
Der henvises til afsnittet herom i Løn- og ansættelsesvilkår.

Uddannelsen til praktiklærer
Uddannelsen til praktiklærer er en del af den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD).

En fuld diplomuddannelse har et omfang på 60 ECTS-point, mens modulet ”praktiklærer”, som kan tages separat, er på 10 ECTS-point.

Den nationale studieordning beskriver mål for læringsudbytte, viden, færdigheder, kompetencer og indhold. Studieordningen findes elektronisk hos de enkelte professionshøjskoler, som udbyder uddannelsen.

Bekendtgørelse om diplomuddannelser